Hjælp Afghanistans kriseramte befolkning
Afghanistan har stigende behov for humanitær indsats på grund af tilbagevendende konflikt, gentagne forflytninger og nu også pga. tørken.
Mission East hjælper den sårbare befolkning i det nordøstlige Afghanistan med at overleve og komme sig oven på flere årtiers krise.
Behovet for en humanitær indsats i det nordøstlige Afghanistan er stigende på grund af den tilbagevendende konflikt, gentagne forflytninger og nu også på grund af tørken. Den lokale befolkning er i forvejen meget sårbar på grund af naturkatastrofer, fraværet af basale serviceydelser og manglende fødevarer og indtægtsgrundlag.
I Afghanistan siden 2001.
Mission East har arbejdet i Afghanistan siden 2001. I første omgang uddelte vi nødhjælp, men snart begyndte vi mere langsigtet hjælp til sårbare, landlige lokalsamfund i de nordøstlige provinser Badakhshan, Takhar og Baghlan.
Her kæmper lokalbefolkningen for at opretholde livet under truslen fra naturkatastrofer, den tilbagevendende konflikt, mangel på fødevarer, snavset drikkevand og dårlig hygiejne. Begrænset adgang til veje, markeder og lægehjælp gør folk endnu mere sårbare.
Mission East samarbejder tæt med disse lokalsamfund for at sikre dem rent drikkevand, ordentlige toiletforhold, bedre hygiejne, bedre ernæring, og for at forberede dem bedre på naturkatastrofer. Vi støtter også indtægtsskabende aktiviteter for sårbare familier – med særligt fokus på at styrke kvindens rolle og adgang til lån og markeder.
Disse lokalsamfund er meget isolerede, så det er vigtigt at bruge lokal arbejdskraft og let tilgængelige materialer.
For at opbygge et lokalt civilsamfund støtter og uddanner vi også lokale partnere.
Ved at gøre det – og ved at dygtiggøre lokalsamfund og deres repræsentanter – fremmer Mission East lokal sammenhængskraft og gør udviklingen mere inklusiv.
Når lokalbefolkningen bliver fordrevet – ofte på grund af konflikt – samarbejder vi med andre organisationer om at skaffe nødhjælp, indtil folk kan vende tilbage til deres landsbyer.
Hjælp sårbare afghanske familier.
Verdensmålene i praksis: Mission Easts arbejde i Afghanistan bidrager til at opnå verdensmål 6: Vand og sanitet til alle mennesker.
Vi tilstræber at mindske spredningen af vandbårne og andre sygdomme ved at etablere vandforsyningssystemer af rent drikkevand, at fremme brugen af latriner for at bekæmpe besørgelse i det fri, og ved at oplyse lokalbefolkningen om vigtigheden af grundig og hyppig håndvask og andre former for nødvendige hygiejneforanstaltninger.
Kort fortalt, hjælper vi sårbare afghanske familier med de mest basale behov til opretholdelse af livet.
Nyheder fra Afghanistan
Er du en af de mange generøse mennesker, som hev pengepungen op ad lommen, da du opdagede de kolossale konsekvenser oversvømmelserne har haf [...]
"kvinder i Afghanistan kan ikke fokusere på langsigtet udvikling, når de er i overlevelsesmodus. Derfor bør humanitære indsatser også sikre [...]
Vi vil gerne dele historien om Zahra der har skrevet et nyt kapitel for sig selv og 25 andre afghanske kvinder. Påsken står for døren og er [...]
Frisør Abdul flygtede med sin familie fra Taliban til Tadsjikistan og startede frisørsalon med støtte fra Mission East. Med egen indtjening [...]