Hvis du arbejder i Mission East, er du med til at ændre menneskers liv til det bedre.
Vi er en multikulturel arbejdsplads med engagerede medarbejdere fra hele verden.
Her kan du få oplysninger om de nuværende ledige stillinger, vi har på vores hovedkontorer og ude i vores projektlande.
Vi kan bede om personlige profiloplysninger (køn, uddannelse, karriereanciennitet) til statistiske formål og beholder din ansøgning i 6 måneder.
Vi har desværre ikke ressourcer til at administrerer uopfordrede ansøgninger til lønnede job og opfordrer dig til at løbende at følge med i vores jobopslag herunder:
Hvad står vi for?
Vores vision er at give mennesker og lokalsamfund i kriseramte lande styrke til at løfte sig selv ud af fattigdom og marginalisering.
Vores mission er at hjælpe sårbare befolkningsgrupper og støtte lokalsamfunds muligheder for at organisere og hjælpe sig selv – gennem aktiviteter, der spænder fra katastrofehjælp til udviklingsbistand.
Vores værdier er ærlighed, integritet, omsorg, respekt for alle mennesker og værdsættelse af individet.
Du kan læse mere om vores værdier i Mission Øst strategi 2022-2030, Together In Compassion.
Vil du være med?
Mission Easts medarbejdere er som en stor familie. Vi er ildsjæle, vi er engagerede, vi står sammen om vores kerneværdier, vi arbejder i teams og støtter hinanden, vi er åbne over for input og forbedringer, og vi ønsker, at alle skal bidrage til at nå vores mål.
Ligestilling
Som arbejdsgiver fremmer Mission East ligestilling og har en mangfoldig arbejdsstyrke, der er ansat på grundlag af deres evner. Mission East diskriminerer ikke på basis af køn, ægteskabelig status, race, etnisk eller national oprindelse, seksuel orientering, alder, handicap, religion eller overbevisning.
Mission East opfordrer stærkt ansøgere fra sårbare eller underrepræsenterede grupper til at søge stillinger, som de føler sig kvalificerede til.
Beskyttelse af børn
I Mission East tager vi vores mission om at hjælpe de mest sårbare alvorligt. Vi føler os forpligtet til “Do No Harm”-princippet på alle områder af vores arbejde. Dette omfatter, at sikre beskyttelse af børn og sårbare personer i vores aktiviteter.
Alle medarbejdere skal underskrive Mission Easts Code of Conduct. Vi har en politik, der skal sikre børn og en politik for ansvarlighed, sikring og forebyggelse af seksuel chikane, udnyttelse og misbrug, som alle medarbejdere skal skrive under på.
Vi tror på personlig udvikling
Mission East lægger vægt på at give alle medarbejdere mulighed for at udvikle sig personligt og professionelt. Individuelle planer for udvikling af medarbejderes kompetencer vil også omfatte samtaler om personlige udviklingsmål.
Mission East anerkender sine medarbejderes færdigheder og mangfoldighed. Vi ser gerne, at de får mulighed for at udvikle sig personligt og professionelt. Det kan foregå internt gennem coaching, mentorordninger eller oplæring eller eksternt gennem relevante kurser.
Karriereudvikling hos Mission East
Karriereudvikling kan antage mange forskellige former, og Mission East lægger vægt på at give sine medarbejdere mulighed for karriereudvikling, når det kan lade sig gøre.
Disse muligheder kan bl.a. indebære, at medarbejdere påtager sig større ansvar eller mere vanskelige roller, lærer nye færdigheder og udvikler en eksisterende rolle, eller flytter til et andet af Mission Easts kontorer.
Når det er muligt inden for rammerne af et program, kan der også blive tale om en forfremmelse til en mere overordnet stilling.
Kvalitet i Mission Easts personalehåndtering
Mission East anerkender sine medarbejdere som sit primære aktiv og lægger vægt på en omfattende og professionel tilgang til personalehåndtering.
Mission East bruger relevante standarder inden for branchen til at understøtte forbedringer i personalepolitik og -håndtering.
I 2005 blev Mission East certificeret i forhold til People In Aid-kodekset for god praksis i ledelse af og støtte til hjælpearbejdere i felten. Mission East var en af de første organisationer i nødhjælps- og udviklingsbranchen, der opnåede certificeringen i forhold til kodekset.
Principperne i People in Aid-kodekset har været en vigtig drivkraft i udviklingen af Mission Easts HR-strategi, politikker og arbejdsgange. Mission East har flere gange fået fornyet sin People in Aid-certificering.
Mission East har været medlem af CHS-alliancen siden 2014 og arbejdede i de følgende år på at leve op til de krav, der er indeholdt i den eftertragtede CHS-certificering. Denne anerkendelse opnåede Mission East i 2017. Certificeringen sikrer, at nødhjælp bliver uddelt rettidigt og effektivt af kompetente medarbejdere – og med respekt for modtagerne.