Med en ny vandpost i landsbyen undgår byens borgere vandbårne sygdomme og får tid til skolegang.

Som i mange andre afghanske landsbyer i de fjerneste provinser har byen Dehpayan i Ishkashim-distriktet ikke haft vand i hanerne. De har slet ikke haft en vandhane, men har hentet vandet i en mikrobe- og mudderfyldt flod, langt fra landsbyen, tre gange dagligt på æselryg.

Sygdomme har kostet dyrt

Der er 83 husstande i byen. Familierne er både fattige og uden uddannelse, og størstedelen er analfabeter. De lever af landbrug, deres husdyr og ufaglært arbejde. En af beboerne er 52-årige Jamil, der bor i landsbyen med sin kone, søn og fem døtre:

”Vandet i floderne er fyldt med mudder og mikroorganismer, som er meget sundhedsskadelige, så vores børn har været meget syge.”

Faktisk har de fleste børn i landsbyen været smittet med vandbårne sygdomme som kolera og dysenteri. Disse sygdomme har presset familierne økonomisk, da de måtte bruge rigtig mange penge på, at de syge børn kunne komme sig. På grund af afstanden til læger havde familierne i landsbyen også problemer med at transportere de syge til hospitalet.

Afstand til vandpost koster uddannelse

Ud over vandbårne sygdomme fra flodvandet har afstanden til floden kostet skolegang for mange børn.

”Det har taget os rigtig meget tid at hente vand i floden. Mine børn har stået for at hente vand på æselryg tre gange dagligt, og det er gået ud over deres skolegang,” fortæller Jamil.

Mission Øst besøgte landsbyen og opdagede de store udfordringer og snart begyndte man at etablere et nyt vandforsyningssystem, der førte vand ind i byen til en fælles vandpost. Samtidig startede forskellige projekter op med plantning af frugtplantager, etablering af køkkenhaver og fjerkræbrug, så indbyggerne i landsbyen kunne få både mad og rent drikkevand, samtidig med at de fik jobtræning og blev uddannet i bæredygtigt landbrug.

Efter etablering af vandforsyningssystemet har befolkningen nu adgang til rent vand, og de fleste sygdomme er forsvundet fra landsbyen. Vandposten er tæt på Jamils hus, og han er lykkelig for at have rent vand i hanen, og at familien nu har fået mere tid til arbejde og skolegang.

Både Jamil og resten af indbyggerne i landsbyen er meget taknemmelige for, at Mission Øst ville være med til at løse det store problem og gennemføre et meget nyttigt vandprojekt i deres landsby.