Vinteren lægger sig over Ukraine og truer millioner af ukrainere. Ødelagte hjem kan ikke holde kulden ude. Behovet for at genetablere de ukrainske hjem er enormt.
Yuri på 68 år står foran sit hjem i den lille landsby Krasne i Chernihiv-regionen i det nordlige Ukraine.
Vi er et lille bondesamfund her i Krasne, men I kom ind i vores hjem og reparerede vores tage og vinduer. Vi beder for jer hver dag og er evigt taknemmelige for jeres venlige handling.
Sammen med vores partner Medair renoverer og genopbygger Mission Øst krigshærgede boliger i Chernihiv-regionen.
Vinterhjælpen inkluderer reparationer af vinduer, døre og tage for at skabe sikkerhed, tryghed og varme som forberedelse til den barske vinter.