Sommeren synger på sidste vers, og skoleklokken ringer danske børn ind i klassen efter ferien. Normalt er det også hverdagen for børn i Ukraine, men på skolen Polihonivskyi Lyceum i landsbyen Polihonivskyi, ringer klokken ikke. Det har den ikke gjort længe som følge af krigen mod Rusland, for det er for farligt for børnene at være på skolens område. Derfor bygger Mission East nu et beskyttelsesrum, så undervisningen kan fortsætte!
Den 24. februar 2022 landede Ruslands bomber i byen og plantede sig som en frygt i børnenes bevidsthed. Siden da er madkassens sandwiches erstattet med en ny hverdagskost: krig. Børnenes tidligere tegninger af kjoler er erstattet med tegninger af uniformerede mænd i kampvogne. Skoleklokken er afløst af sirenen, der advarer om, at farer lurer lige om hjørnet, og gruppearbejde i klasseværelset er udskiftet med fjernundervisning inden for hjemmets vægge. En isoleret tilstand, der hæmmer læringslyst og livsglæde. Det skal beskyttelsesrummet ændre på!
Sådan kan undervisningen fortsætte
Men før det kan tages i brug, skal det udfyldes med drikkevand, undervisningsmateriale, IT-udstyr, møbler og legetøj, som vil sikre, at børn og voksne trygt kan søge i dækning og fortsætte undervisningen, når sirenen lyder. Og her har vi brug for din hjælp.
- For 200 kr. kan du sikre drikkevand til et barn i seks måneder
- For 600 kr. kan du garantere læringsmaterialer og nødhjælpsudstyr til et barn i et år
- For 1000 kr. kan du give psykologisk støtte til et barn i et år
Skriv “Ukraine” til 58317 på Mobile Pay eller støt HER.
På vegne af alle børn, deres forældre og lærere siger vi af hjertet tak for din støtte!