MORS DAG: Da generalsekretær Betina Gollander-Jensen fødte sit første barn, tænkte hun: Jeg er ikke den første, der har gjort det! Siden har moderskabet skabt samhørighed med alle verdens mødre og præget hendes syn på medmennesket generelt.
Hvordan er det at være mor på hjemmefronten og samtidig rejse verden rundt som generalsekretær for en international hjælpeorganisation?
Det har sine udfordringer, men giver også perspektiv på hjælpearbejdet. For som mor må man slippe sig selv, tænke på barnet og navigere i kaos, i håbet om at alt ender godt. Og hele tiden have mennesker i fokus, pleje relationer og prøve at forstå den kærlighed, der omgiver alle, som er født af en mor. Og det er jo alle.