Besat og bombet

Fuldskala-invasionen i Ukraine har nu varet i mere end tre år. Det har sat dybe spor i hele befolkningen – men mest af alt hos børnene.

Der er områder, der ligger kun 40-60 km. på den nuværende frontlinje. Her er skaderne efter kampene så høje som 85 %, hvor en tredjedel af de beskadigede bygninger blev klassificeret som ødelagte.

Det gør vi…

Vi bygger et beskyttelsesrum til ukrainske skolebørn, hvor op til 250 elever kan søge sikkerhed, når sirenerne lyder.
Vi hjælper krigsveteraner tilbage til hverdagen gennem traumeterapi og meningsfuld beskæftigelse.
Vi giver psykologisk førstehjælp til ukrainske børn, der hver dag lever med traumer fra krigen.
Vi hjælper med at genopbygge Ukraine ved at omdanne murbrokker fra krigen til ny, grøn cement.

Russiske droner gør skolen til en krigszone

Med de konstante angreb fra droner er himmelrummet ekstremt farligt. Utallige skoler må lukke, hvis der ikke er et beskyttelsesrum til børnene. Det er næsten 40 procent af ukrainske børn, der får kun online-undervisning eller gennem en blanding af fremmøde og fjernundervisning, bland andet på grund af den overhængende fra droneangreb.

Tre år. Så længe har børnene i byen Polihon i Ukraine ikke kunnet komme i skole. De har ikke noget beskyttelsesrum, hvor de kan søge ly. Og med de konstante missil- og droneangreb er det alt for farligt for børnene at være i området uden at kunne søge ly i et beskyttelsesrum.

Når børnene ikke kan komme fysisk i skole, starter en ond spiral, hvor krigen for nogle kan føles altopslugende. Mange af børnene savner fællesskabet og deres klassekammerater.

Et beskyttelsesrum er ikke en luksus, det er en nødvendighed – sådan fortæller en af børnenes lærer. Tryghed er en forudsætning for læring. Et barn kan ikke tilegne sig viden, når fare lurer om hjørnet.

Skolen bør derfor være et sted, hvor børn ikke blot lærer, men også føler sig trygge. Det kan kun lade sig gøre med et beskyttelsesrum til skolebørnene.

Derfor bygger vi beskyttelsesrum så børnene igen kan vende tilbage til skolen. Vi har allerede  gravet ud, planet jorden og gjort klar til fundamentet. Når beskyttelsesrummet står færdigt, kan op mod 250 børn endelig vende tilbage til deres klasseværelser, venner og lærere igen.

Krigsveteraner bygger for børnene

Han overlevede fronten i Ukraine! Og bygger nu et beskyttelsesrum, så skolen igen kan vinke godmorgen til op mod 250 børn, når klokkerne ringer ind.

Oleksandr er ukrainsk krigsveteran. For bare fem år siden havde Oleksandr ikke forestillet sig, at børnene i hans hjemland, Ukraine, skulle leve uden fysisk skolegang. I dag er det en realitet for børnene i byen Polygon.

Da Oleksandr fik mulighed for at hjælpe børnene tilbage i skole, var han derfor ikke i tvivl. Sammen med fem andre krigsveteraner er han i dag med til at bygge det længe ventede beskyttelsesrum.

Læs mere om Oleksandrs historie i magasinet De glemte.

Oleksandr er ukrainsk krigsveteran. Han overlevede fronten i Ukraine! Og bygger nu et beskyttelsesrum, så skolen igen kan vinke godmorgen til op mod 250 børn, når klokkerne ringer ind.

Veteraner deltager i nedbrydning og sortering af materialer som led i et kontant-for-arbejde-program og modtager peer-to-peer traumeterapi ved en veteranterapeut samt fysioterapi. De deltager desuden i sociale aktiviteter, hvor også deres familier er med. Dette bidrager til at reintegrere veteranerne i samfundet, styrker familiedynamikker for at forebygge kønsbaseret vold, skaber en følelse af værdi, formål og fællesskab og bidrager til viden om bedste praksis for reintegration af veteraner.

Mission East muliggør desuden, at veteraner hjælper sårbare mennesker med at reparere deres hjem og forberede dem til vinteren. Dette omfatter udskiftning af tage, tagrender og kloaksystemer, genetablering af vandforsyning, installation af døre og vinduer samt fjernelse af murbrokker.

Børn lever i beskyttelsesrum

Ufattelig mange ukrainske børn er traumatiseret af krigen. Sirenerne bryder næsten hver nat ud midt i deres søvn. Når den gør, har man syv minutter til at kaste sig ud i mørket – med kun det vigtigste, man ejer. Der må man søge tilflugt i et beskyttelsesrum, hvis man altså er så heldig at have et i nærheden. Hvilken rædsel at vågne op til, og hvilke liv, når man nærmest lever i et beskyttelsesrum.

Mød f.eks. Anna. Hun er 11 år gammel, og bor i Mykolaiv, hvor ødelæggelserne efter kampene er op til 85 %. Når sirenerne lyder, løber hun ned i beskyttelsesrummet. Hendes hjerte banker hurtigt, og luften føles tung for hende. Hun har lidt klaustrofobi, så det kan være svært at være der.

Anna er en af mange millioner børn, der er blevet tilbage i Ukraine. Hver uge tilbringer børn som hende timer i de underjordiske rum – steder, der ofte forbindes med stress og angst.

Stress og traumer risikerer at sætte varige spor især i børnene. Derfor har vi udviklet et undervisningsforløb, som hjælper børnene med at hele og genfinde tryghed og motivation til at lære. Uden målrettet støtte risikerer en hel generation af børn at miste både deres barndom og deres fremtid.

Sammen kan vi give børnene den vigtige hjælp gennem psykologisk førstehjælp. Hver uge tilbydes børnene op til 45 minutter til 1,5 times psykologisk førstehjælp, i grupper. Tilbuddet er planlagt til at vare 25–28 uger, afhængigt af sikkerheds- og vejrmæssige forhold. Vi håber at forlænge tilbuddet efter de 25–28 uger alt afhængig af midler.

Murbrokkerne bliver til grøn cement

I de landlige landsbyer i Mykolaiv-regionen nedbryder Mission East ødelagt social infrastruktur, såsom skoler, og sorterer murbrokker for at muliggøre genbrug af materialer. Mission East tager også de første skridt mod etableringen af et pilotanlæg for lavkulstofcement og grøn beton sammen med vores partner, NeoEco. Anlægget vil blive brugt til at demonstrere over for lokale myndigheder, donorer, NGO’er og den private sektor, at grønne byggematerialer er et realistisk valg i genopbygningsarbejdet.

Nyheder fra Ukraine