Når Klimafolkemødet løber af stablen i Middelfart i august, sætter Mission East fokus på, hvordan klimaforandringer rammer verdens mest sårbare, og hvad der skal til for at skabe reelle løsninger.
Mission East viser dokumentarfilmen The Road to Til, som følger en lokal redningsindsats i Nepals bjerge efter et voldsomt jordskred. Filmen, som er skabt af Mission Easts lokale partner HEAD i Nepal, giver et unikt indblik i, hvordan klimakrisen forstærker eksisterende uligheder – særligt for mennesker med handicap.
Samtidig peger filmen på noget afgørende: løsningerne findes lokalt. Når veje forsvinder, og hjælpen ikke kan nå frem, er det lokale organisationer og fællesskaber, der handler først.
For Mission East er det netop denne tilgang, der er central i vores arbejde med klima og inklusion på tværs af lande.
Læs mere om vores arbejde i Nepal
Mission East på Klimafolkemødet 2026
Hvor: Panorama Biografen, sal 2, Middelfart
Hvornår: torsdag 27. august 2026 kl. 13.00 – 14.00









