Maj Forum er programchef med ansvar for Mission Østs hjælpearbejde i Ukraine og Nigeria. Her kan du læse Majs observationer fra et nyligt feltbesøg i Ukraine.
Der sidder en lille pige i mit sæde, da jeg kommer ind i toget. Ikke meget ældre end min egen datter, 7, måske 8 år gammel. Hun sidder på knæ med panden mod ruden og hånden hævet i afsked. På den anden side af ruden står hendes far. Han har et særligt udtryk i øjnene, der vidner om, at dette er en vanskelig afsked. Hvornår vil jeg se mine børn igen?, siger hans blik. Jeg bytter plads med den lille pige, så hun kan blive siddende og kigge ud på sin far, indtil toget skal køre. Som tak giver hun mig senere en tørret dadel.
Vi befinder os i Kyiv, hovedstaden i Ukraine. Det er sen eftermiddag. Toget, der skal til at afgå, har retning mod Polen. En tur, der vil tage hele natten for de mange familier, der er stuvet sammen i toget tæt pakket med bagage. Som den lille familie ved siden af mig har mange ukrainere i løbet af sommeren vovet sig tilbage til deres hjemegn. For at se om deres hjem stadig står, for at medbringe lidt flere ejendele til deres nye tilværelse, for at hente kæledyr og ældre slægtninge der blev ladt tilbage. Eller som i dette tilfælde for at besøge familiefædrene, der blev tilbage.