Invitation til årsmøde 2026 i Mission East

Det er med stor fornøjelse, at Mission East inviterer medlemmer og andre interesserede til vores årsmøde 2026, der som noget særligt i år vil have Syrien og Ukraine som temaer.

Dagens program

I en verden præget af utryghed og forandring inviterer Mission East til en eftermiddag fuld af positive historier om forandring, som skaber håb – med fællesspisning rundt om syriske delikatesser og glæde ved livlig ukrainsk dansemusik.

Deltagelse til årsmøde 2026

Alle er velkomne – uanset om du er medlem af Mission East eller ej!

For at stemme på årsmødet skal man dog være registreret medlem senest tre måneder før årsmødet, hvilket vil sige, at man skal have tegnet eller fornyet sit medlemskab inden 21. marts 2026.

Kan du ikke deltage, men ønsker stadig at gøre din stemme gældende? Med en fuldmagt kan et andet medlem repræsentere dig (dog maks. to fuldmagter pr. medlem).

Du skal blot indsende din fuldmagt med medlemsnummer til generalsekretær Betina Gollander-Jensen på bgj@missioneast.org senest den 6. juni 2026. Har du forslag til vedtægtsændringer eller til bestyrelseskandidater, skal disse også sendes til generalsekretær Betina Gollander-Jensen på bgj@missioneast.org inden den 6. juni 2026

Materialet til årsmødet vil være tilgængeligt her på siden senest den 13. juni 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på admin@missioneast.org eller ringe til os på telefon 39 61 20 48.

Vel mødt!