Naturkatastrofer som oversvømmelser, storme, tørker og jordskælv påvirker mest de lokalsamfund, der allerede er ramt af fattigdom. Mission Øst hjælper lokalsamfund med at analysere risici i forbindelse med katastrofer og at forebygge, forberede sig på og reagere på dem.
Vi blandt andet befolkning i Tadsjikistans fjerntliggende bjerglandsbyer med at blive bedre til at håndtere naturkatastrofer.
De små landsbyer inde i bjergene er i høj risiko for ekstremt vejr og naturkatastrofer. Sidste vinter alene var der over 300 laviner i det her område, fortæller Ashton Mandrup, Mission Østs programdirektør.
Hør Ashton fortælle mere om vores arbejde med katastrofeforebyggelse her>>
Bjerglandsbyer er bedre til at håndtere naturkatastrofer
Mission Øst arbejder i nogle af de fjerneste egne af Tadsjikistan – provinserne Gorno-Badakhshan, Khatlon og Sughd – hvor vi hjælper lokalsamfund med at opbygge et bedre liv og fremme deres rettigheder over for regeringen og internationale donorer. Vores arbejde har ført til en markant forbedring af levestandarden for landbefolkningen. Lokalsamfund har oplevet en nedgang i antallet af vandbårne sygdomme, og bjerglandsbyer er blevet bedre til at håndtere naturkatastrofer.
Vores engagement i Tadsjikistan begyndte lige efter fredsaftalen i juni 1997, da vi uddelte nødhjælp. Snart gik vi også i gang med projekter inden for vand, sanitet og hygiejne, udvikling af landbruget og ikke mindst katastrofeforebyggelse.