“Tro kan flytte bjerge” lyder et gammelt ordsprog. Det betyder, at vi kan vi overkomme selv de mest umulige opgaver, hvis bare vi er overbevist om det. Hvad nu hvis ordsproget lød: “Mor kan flytte bjerge”? Dette er fortællingen om Myriam, hvis kærlighed til sine seks børn er så stærk, at hun lever op til ordsproget.
Fra den sandede jord skyder tjørnebuske op i det tørre savanne-landskab. Vinden virvler sandet op i små tornadoer, og med sammenknebne øjne hører man i det fjerne en ged bræge. Dagstemperaturen kan stige op til 45 grader, og med den bagende sol er varmen allestednærverende. Her i det nordøstlige hjørne af Nigeria ligger Gali lejren, en flygtningelejr for internt fordrevne.
På flugt fra vold og tortur
I lejren finder vi Myriam, som trods alle odds forsørger sine børn og hver dag arbejder for at give dem en bedre fremtid. Myriam er 40 år gammel, fraskilt og har boet i Gali lejren de sidste fem år. Hun var oprindeligt fra landsbyen Kukawa, men blev tvunget til at flygte på grund af den uophørlige vold, som den militante bevægelse, Boko Haram, udøvede i hendes landsby. At vende tilbage til Kukawa er ikke en mulighed for familien. Landsbyen er fuldstændig ødelagt og med hyppige og brutale angreb fra Boko Harams væbnede grupper, forbliver Kukawa usikker.
I dag er Myriam den eneste forsørger for sine seks børn, og livet i lejren er hårdt. De mangler adgang til basale faciliteter som toiletter, men de er heldige at have rent vand i nærheden, og så har Myriam også fundet styrke i jorden.
Et spirende håb for fremtiden
For nylig blev Myriam en del af køkkenhaveprogrammet, der er implementeret af Mission Øst i Gali-lejren. Programmet har været et håbets lys for Myriam og de andre deltagere. Det træner og støtter hende i at dyrke afgrøder til husholdningsforbrug med potentiale for at sælge overskudsproduktionen på et lokalt marked.
» Jeg plejede at sælge stegte snacks ved vejkanten, hvilket gav mig en god indtægt, men jeg har ikke længere råd til at købe ingredienserne, så jeg stoppede, « tilføjer Myriam.
Køkkenhaveprogrammets indsats hjælper ikke kun med at sikre, at de internt fordrevne har mad på bordet, men giver også et glimt af fremtidig økonomisk stabilitet.
Farer lurer uden for lejrens grænser
Området udenfor lejren er ikke sikret af den nigerianske hær, og truslen om kidnapning er stor. Trods risikoen bevæger folk sig dog stadig ud af lejren for at hente brænde, som de tager med sig tilbage i små trillebøre eller ved at bære det på hovedet. Derudover tjener nogle af de internt fordrevne også lidt ved at strikke lokale måtter.
» Min største udfordring er at sikre nok mad. Enhver lille indtægt, vi har lige nu, kommer fra mine børn, der risikerer deres liv ved at samle brænde uden for lejren, som de kan sælge på markedet. Derfor er der heller ikke råd til at sende børnene i skole, men det håber jeg kommer til at ændre sig« fortæller Myriam.
På trods af vanskelighederne er Myriam fast besluttet på at forsørge sine børn og sikre, at de får en bedre fremtid. Køkkenhaveprogrammet er et skridt mod selvforsyning og modstandsdygtighed, og giver hende håb for en lysere fremtid.
For at beskytte Myriams identitet, er hendes navn opdigtet, og billedet i artiklen repræsenterer blot en kvinde i Gali Flygtningelejr.
