Chhitup Lama er synshandicappet. Men det har ikke forhindret ham i at starte og lede mobile skoler og et rehabiliteringscenter for børn med handicap i de nepalesiske bjerge. Det har han netop modtaget en national pris for.

Et barns opvækst vil præge det hele livet. Det er kendt psykologisk viden. Men at udfordringer i barndommen også kan motivere til at finde løsninger, er måske mindre kendt.

Det er ikke desto mindre tilfældet med Chhitup Lama, der i dag leder Himalayan Education and Development (HEAD), som Mission Øst samarbejder med i Nepals afsidesliggende Humla-distrikt. Organisationen hjælper børn med handicap til at blive inkluderet i det almindelige skolesystem.

Chhitup Lama har netop modtaget den fornemme pris ”Citizen Hero Award” i Nepal for sin store indsats med at inkludere børn og personer med handicap i skole og samfund. Prisen blev overrakt på Demokratiets Dag den 24. april 2022.

– Jeg er meget glad for prisen, selv om det ikke er priser, jeg arbejder for. Men dejligt at blive anerkendt for mit arbejde på landsplan, siger han på en Teams-forbindelse til HEAD’s hovedkontor i Humla.

Børnene lærer at begå sig i livet

Over 600 børn og deres forældre har de seneste 10 år gennemgået et 6 måneders inklusionsforløb gennem såkaldte mobile skoler. Her rejser lærere ud i fjerntliggende landsbyer og finder frem til børn med handicap, underviser forældrene i at støtte dem og lærer børnene helt basale livsfærdigheder. Synshæmmede lærer braille, hørehæmmede lærer tegnsprog osv.

– Børn med milde handicap bliver derefter inkluderet i den almindelige landsbyskole, mens børn med svære handicap får tilbud om at komme på vores rehabiliteringscenter i Simikot, fortæller Chhitup Lama.

Der går lige 45 elever på centret. 18 elever er udsluset og i fuld gang med en ungdomsuddannelse.

Ufremkommeligt og utilgængeligt

– Arbejdet med inklusion af børn med forskellige handicap har rødder i min egen situation, fortæller Chhitup Lama.

Han er selv født med et synshandicap og har derfor oplevet udfordringer med inklusion på egen krop. Ikke kun de rent fysiske og geografiske udfordringer med at komme frem på smalle stier, over floder og op og ned ad bjerge. Men også sociale barrierer, som at skolelærere ikke vidste, hvad de skulle stille op med elever som Chhitup.

– Da jeg gik i skole i 1990’erne var skolerne utilgængelige for børn med handicap. Og det samfund, jeg voksede op i, ydede ikke nogen form for støtte, fortæller han.

Måtte ikke være med til sport

Mod alle odds lykkedes det dog at gennemføre skolegangen til 10. klasse med støtte fra forældrene. Men det var ikke nemt:

– Jeg havde det svært og følte mig ensom. Jeg kan slet ikke huske noget fra matematiktimerne. Lærerne havde ingen idé om, hvordan de skulle undervise. Men i de andre fag gik det nogenlunde, for da kunne jeg lytte mig til indholdet. Og dengang havde jeg en skarp hukommelse!

– Jeg kunne ikke læse og ikke notere de spændende ting, lærerne talte om. Og når jeg ville være med og spille fodbold, volleyball, bordtennis osv. måtte jeg hverken for trænerne eller de andre børn. Så når det blev aften og mørket faldt på, blev jeg virkelig ked af det.

Punkterer myte om forbandelse

Som om det ikke var nok, måtte Chhitup og hans forældre kæmpe mod kulturelle barrierer i samfundet som at blive nedvurderet, diskrimineret og udstødt, blot fordi man har et handicap.

– Befolkningen er præget af et mindset, der siger, at et handicap skyldes en forbandelse. Og forbandelsen skyldes en synd, som er begået en gang i et tidligere liv. De mener også, at hvis du er født med et handicap, kan du ikke udrette noget som helst.

– Den indstilling skal forandres, pointerer Chhitup med eftertryk.

Ville give børn en chance

Efter en pause på to år efter gymnasiet rejste han til hovedstaden Kathmandu for at studere og endte med at tage en master i engelsk litteratur. Samtidig mødte han organisationen Nepal Association of the Blind, hvor han lærte blindskriften Braille og blot en måned senere underviste børn med synshandicap i braille og mobile færdigheder.

Oplevelsen inspirerede ham:

– Jeg valgte at rejse tilbage til min hjemegn i Humla-distriktet i 2011 og påbegynde et arbejde, der giver børn med handicap end chance for at komme i skole, uddanne sig og arbejde.

Alle børn skal inkluderes

Resten er historie. I dag er Chhitup Lama administrerende direktør for HEAD, der hjælper hundredvis af børn med handicap til værdighed.

– Vi underviser også skolelærere i, hvordan de kan inkludere børn med handicap i undervisningen, og hvordan de kan gøre lokalerne mere tilgængelige. Sammenlagt skal alle disse initiativer sikre, at integrationen lykkes, så alle børn uanset handicap bliver inkluderet i den almindelige skoleundervisning, slutter Chhitup Lama.