75-årige Kaylan Phadera og hans hustru søgte ly i en hule, da deres hus brasede sammen. Her har de levet isoleret i tre år. Men et team fra Mission Østs lokale partnerorganisation fandt dem.
Det er svært at blive gammel. Leddene knager, skavankerne kommer snigende og minder én om, at alting har sin tid. Situationen er ikke ukendt blandt
ældre herhjemme. Men i Nepal er det om muligt endnu sværere at være en ældre borger. En pension på 150 kroner om måneden slår slet ikke til. Og når familien
siver bort for at arbejde i de større byer, og ens bolig langsomt bliver slidt ned, så er der ikke meget håb tilbage.