Mikael Jarnvig fra DR Vejret anbefaler Mission Østs arbejde med at beskytte fattige befolkninger mod naturkatastrofer og at sikre stabile forsyninger af sund mad og rent vand.
”Jeg sagde ja tak til at være ambassadør for Mission Øst fordi jeg ønsker en bedre og mere retfærdig verden. Og jeg tror, at vi kan komme et godt stykke i den retning ved at handle på vores overbevisning og håb.”
Det fortæller dem kendte meteorolog ved DR Vejret, Mikael Jarnvig.
”Jeg vil støtte mennesker, der yder en indsats for at gøre livet bedre for andre, der har det svært. Og jeg har set, at det nytter,” uddyber han.
Mikael Jarnvig har blandt andet besøgt Mission Østs arbejde med at forebygge oversvømmelse og tørke i Nordkorea.
”De menneskeskabte klimaforandringer rammer de fattigste lande ekstra hårdt, så de har i den grad brug for vores støtte til at beskytte sig mod naturkatastrofer og sikre stabile forsyninger af mad og rent vand,” siger han.
Mission Østs magasin bringer et stort interview med Mikael Jarnvig, hvor han bl.a. siger:
”Jeg vil gerne bruges til at gøre verden til et bedre sted. Med min egen økonomi kan jeg ikke hjælpe hele verden, men hvis jeg bruger mit ansigt og min stemme til at anbefale Mission Østs hjælpearbejde, så kan jeg måske få tusind mennesker til at give 1000 kr. hver, og så er vi oppe på en million! Så jeg håber, der er nogle, der vil lytte til mig!”
Foto: Niels Åge Skovbo