I en verden, som synes at blive mere uretfærdig og ulige, inviterer Mission Øst vores medlemmer og andre interesserede til Årsmøde 2025. Her kan man opleve glæden og styrken ved fællesspisning, lære armensk dans og at være sammen om at høre om Mission Østs aktiviteter for en mere retfærdig og barmhjertig verden for de fattigste.
Du har nu muligheden for at være med til at bestemme, hvordan vi fordeler vores midler, udvikler nye programmer og styrker vores fælles indsats for dem, der har allermest brug for det. Din stemme gør en forskel!
Hvordan får du indflydelse?
For at stemme på årsmødet skal man have registreret et 2025-medlemskab af Mission Øst senest 3 måneder før årsmødet (dvs. inden 21. marts 2025).
Kan du ikke deltage, men ønsker stadig at gøre din stemme gældende? Med en fuldmagt kan et andet medlem repræsentere dig (dog max to fuldmagter per medlem). Du skal blot indsende din fuldmagt til generalsekretær Betina Gollander-Jensen på bgj@missioneast.org senest to uger før årsmødet, dvs. den 6. juni 2025. Har du forslag til vedtægtsændringer eller til bestyrelseskandidater skal disse være generalsekretæren (BGJ@missioneast.org) i hænde senest 6. juni 2025.
Materialet til generalforsamlingen vil være tilgængeligt her på siden senest den 15. juni 2025.
Når vi står sammen i tro, håb og kærlighed, kan vi forvandle små, individuelle beslutninger til en kollektiv kraft for det gode.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på e-mail admin@missioneast.org eller ringe til os på tlf. 3961 2048.
Program til Årsmødet
Vi inviterer dig til et helt særligt årsmøde, fyldt med glæde og styrke fra Mission Østs aktiviteter rundt om i verden. Du kan bl.a. opleve traditionel armensk dans og få en kulinarisk oplevelse direkte fra det armenske køkken – en oplevelse, der ikke bare mætter, men rører ved sjælen. Og hvem ved, måske bliver du budt op til dans?
Vi vil gerne forkæle dig med lækker mad, så vi vil sætte pris på, at du tilmelder dig årsmødet via knappen nedenfor – så vi ikke ender med at bestille for lidt mad. Men selvfølgelig, du er altid velkommen, tilmelding eller ej!
Tag endelig en ven, din bedre halvdel, eller hvorfor ikke din onkel eller niece under armen? Jo flere, jo hyggeligere!