Karlslunde Strandkirke reagerede på Mission Øst appel om akut hjælp til jordskælvsofrene i Syrien. Strandkirken har nu samlet 16.699 kr. ind.
– Strandkirkens støtte går nu til at hjælpe familier, der mistede deres hjem, værdier og pårørende i jordskælvet. Med deres donation kan vi sørge for mad, tøj og husly til endnu flere familier, fortæller Betina Gollander-Jensen.
Allerede i de første timer efter de frygtelige jordskælv den 6. februar i Syrien og Tyrkiet sendte Mission Øst midler til akutte livreddende indsatser i det nordlige Syrien. Hurtig udrykning og assistance var altafgørende. Titusindvis blev meldt omkommet, og hundredetusindvis har stadig brug for hjælp i dag.
Siden 2019 har Mission Øst hjulpet de mange fordrevne fra borgerkrigen i Syrien. I dag har Mission Øst landekontor i Syrien og arbejder tæt sammen med den regionale hjælpeorganisation SHEILD.
Tusind tak til Strandkirken for deres støtte og store indsats.