“Krigen i Gaza eskalerer”
Den sætning hører vi næsten hver dag, men vi hører sjældent om, at en stor befolkningsgruppe i Libanon er kraftigt påvirket af krigen! Gaza-krigen har nemlig skabt en stor flygtningekrise i det sydlige Libanon og har sendt intet mindre end 82.000 libanesere på flugt i deres eget land!
Ødelagte huse, afbrændte marker og tab af husdyr driver civilbefolkningen i det sydlige Libanon nordpå i jagten på mad og husly. Men kampen om maden er stor og de høje energipriser gør det svært at klare vinterkulden.
Miljøministeriet i Libanon har rapporteret, at 462 hektar jord er blevet brændt, og Ministeriet for Landbrug har bekræftet, at over 300.000 områder med fjerkræ, kvæg og bistader er blevet ødelagt.
En tragisk hændelse der kun sjældent har været omtalt i de danske mediespalter.
Libanon har i mange år modtaget flygtningestrømme fra Syrien, som i forvejen lægger et massivt pres på den libanesiske lokalbefolkning. En befolkning hvis behov længe er blevet forsømt og som på ingen måde har ressourcer og kapacitet til at håndtere endnu en akut flygtningekrise. Derfor støtter vi libaneserne, så de kan holde varmen over vinteren med tæpper, puder, varme vinterretter og opvarmning af midlertidige tilflugtssteder.
Siden 2019 har Mission Øst ydet nødhjælp i det sydlige Libanon, hvor der er den største koncentration af syriske flygtninge. Og som følge af eftervirkningerne af krigen i Gaza har vi været endnu mere til stede gennem vores partnerorganisation, SHIELD.