Mission East og 12 andre organisationer efter jordskred i Nepal: Vi kræver handling nu!

Denne kronik er oprindeligt bragt på Altinget.dk

Da en mur af is, vand, klippestykker og mudder 26. august rev sig gennem dale og landsbyer i Nepal, blev hele lokalsamfund udslettet på få minutter.

Mere end 1.450 mennesker er bekræftet døde, og tusinder er fortsat savnet. Broer, veje, vandforsyninger, elnet og 69 skoler ligger i ruiner. Tusindvis af mennesker har samtidig mistet muligheden for at forsørge sig selv og deres familier.

For de familier, der mistede børn, forældre og søskende, er katastrofen først og fremmest en menneskelig tragedie.

En tragedie, der samtidig er et varsel om den fremtid, der venter stadig flere lande i det globale syd, hvis klimakrisen fortsætter med at accelerere.

Flere mennesker vil miste livet, flere lokalsamfund vil blive ødelagt, og regningen for genopbygning og tilpasning vil vokse.

Forskere vurderer, at katastrofen blev udløst af et massivt sammenbrud af is og klippe i Himalaya blandt andet som følge af klimaforandringerne.

Klimaforandringer som Nepal har bidraget minimal til. Landets udledning per indbygger er blandt verdens laveste – mindre end 0,01 procent af de historiske globale udledninger kommer fra de nepalesere, hvis liv nu ligger begravet i mudder.

Alligevel står landet nu over for en regning for genopbygning på op mod fem milliarder dollar – omkring ti procent af landets samlede økonomi.

Det er svært at forestille sig et tydeligere eksempel på klimauretfærdighed.

Når oversvømmelser ødelægger landsbyer, hospitaler, adgang til rent vand og anden vigtig infrastruktur, må regeringer finde pengene i allerede pressede statsbudgetter – på bekostning af blandt andet borgernes rettigheder og sundhed, børns skolegang og kvinder og pigers muligheder.

De mindst ansvarlige står tilbage med regningen.

Således er tragedien også en påmindelse om de rige landes årelange svigt og brudte løfter. For når klimakatastrofer rammer stadig hårdere, bliver behovet for finansiering til både forebyggelse, klimatilpasning og genopbygning kun større.

Som de største historiske udledere af drivhusgasser og dermed dem, der bærer det største ansvar for klimakrisen, har de rige lande et særligt ansvar for at sikre den nødvendige klimafinansiering.

Alligevel står lande som Nepal i dag tilbage med regningen for en katastrofe, mens de nødvendige midler til forebyggelse, klimatilpasning og genopbygning fra dem, der bærer det største ansvar, fortsat mangler.

Om halvanden måned mødes verdens lande til FN’s klimatopmøde COP31 i Antalya, Tyrkiet, hvor øget klimafinansiering til sårbare lande bliver et centralt tema.

Katastrofen i Nepal gør et presserende spørgsmål konkret: Hvordan hjælper vi de mennesker og lande, der allerede betaler prisen for en klimakrise, som de ikke har skabt?

Nepals udenrigsminister, Shishir Khanal, har slået fast, at det ikke er nok, at rige lande møder op til COP31 alene med medfølelse.

Lande med historisk store udledninger har et “ansvar for at kompensere sårbare lande som Nepal,” siger Shishir Khanal.

Den Internationale Domstol bakkede sidste år op om dette budskab.

I sin rådgivende udtalelse slog domstolen fast, at stater har en folkeretlig forpligtelse til at beskytte mod klimaskader, og at manglende handling og klimafinansiering kan udgøre et brud på international ret.

Den danske regering kalder sig “den grønneste regering nogensinde”, og Danmark har i mange år ønsket at være et internationalt grønt foregangsland.

En ambition, der også er skrevet ind i klimaloven. Dertil kommer Danmarks forpligtelse under Parisaftalen til at yde klimafinansiering til lande i det globale syd.

Men klimafinansiering handler ikke kun om internationale forpligtelser.

Det er også i Danmarks egen interesse at bidrage til, at sårbare lande kan håndtere klimaforandringer, fordi klimaskader i stigende grad påvirker fødevarepriser, økonomisk udvikling, stabilitet og sikkerhed – med direkte konsekvenser for Danmark.

En ambitiøs dansk indsats kan samtidig styrke vores alliancer med lande i det globale syd og give Danmark større gennemslagskraft i internationale forhandlinger.

Med sit årlige klimaprogram, som bliver fremlagt onsdag, har regeringen mulighed for at omsætte sine grønne ambitioner til konkret international handling.

Frem mod COP31 har Danmark derfor en oplagt mulighed for at omsætte grønne ambitioner til konkret international handling.

COP31 bliver samtidig klimaminister Samira Nawas (R) første COP som minister – og en mulighed for at vise, at Danmark igen er parat til at være en international grøn drivkraft.

Her er tre konkrete tiltag, som regeringen bør tage med i klimaprogrammet.

For det første bør Danmark sikre opbakning til, at rige lande hurtigst muligt kapitaliserer Fonden for Tab og Skader i tråd behovene for finansiering.

Fonden er ny og blev oprettet for at hjælpe lande, der allerede rammes af klimakatastrofer, som de ikke selv har skabt.

Men behovene vokser langt hurtigere, end pengene kommer ind i fonden.

Indtil nu er der indbetalt en halv milliard dollar til fonden, mens behovet for finansiering til at dække klimarelaterede tab og skader i dag vurderes til at være omkring 400 milliarder dollar årligt.

Fonden har modtaget ansøgninger fra 119 lande, der samlet langt overstiger de midler, som fonden har til rådighed.

Fonden er derfor blevet nødt til at udskyde de første udbetalinger, indtil der er fundet en løsning på, hvordan de begrænsede midler skal fordeles mellem de mange ansøgerlande.

I 2022 blev Danmark det første land i verden til at afsætte konkret finansiering til tab og skader. Nu bør Danmark igen gå forrest med et nyt, ambitiøst bidrag og bruge sin position til at få andre rige lande til at følge efter.

Nepal har allerede anmodet fonden om akut støtte. Men i fondens bestyrelse er der endnu ikke enighed om, hvordan der skal reageres.

Bestyrelsesmedlemmer fra det globale syd har presset på for, at fonden hurtigt udbetaler støtte til Nepal, mens ingen af bestyrelsesmedlemmerne fra det globale nord hidtil har bakket op om Nepals appel om akut støtte.

Danmark sidder i fondens bestyrelse og bør arbejde for, at fonden hurtigst muligt kan udbetale støtte til Nepal, forankret i lokale behov og aktører, og vise, at den kan levere reel hjælp, når klimakatastrofer rammer.

For det andet bør Danmark sikre international opbakning til at øge finansieringen til klimatilpasning. Katastrofen i Nepal viser, hvor afgørende investeringer i modstandsdygtighed er.

Bedre overvågning af gletsjere, tidlige varslingssystemer, investeringer i natur, der kan mindske risikoen for oversvømmelser og jordskred, og lokalt katastrofeberedskab kan redde liv.

Samtidig peger analyser på, at hver dollar investeret i klimatilpasning kan give over ti dollar igen i form af undgåede skader og økonomiske, sociale og miljømæssige gevinster.

På COP31 skal de rige lande konkretisere, hvordan de vil leve op til målet om at tredoble finansieringen til klimatilpasning inden 2035, som de vedtog sidste år i Brasilien på COP30.

I Antalya bør Danmark gå foran ved at fremlægge en plan for, hvordan vi vil bidrage til at nå målet.

Danmark har tidligere været blandt de lande, der har presset på for mere finansiering til tilpasning. Den rolle bør Danmark bruge til at samle opbakning til, at landene leverer på målet på COP31.

Afslutningsvist opfordrer vi Danmark til at arbejde for nye og mere retfærdige finansieringskilder til klimafinansiering.

Danmark bør presse på for internationale afgifter på blandt andet fossilindustrien, luftfart og skibsfart.

Regeringen har allerede foreslået, at der indføres afgifter på blandt andet privatfly og krydstogtskibe, og her er det oplagt, at en væsentlig del af provenuet går til international klimafinansiering.

I sommer satte Københavns Lufthavn passagerrekord med det højeste antal rejsende nogensinde: næsten ti millioner.

Tænk, hvor mange midler en lille solidaritetsafgift på flyrejser kunne have rejst til klimatilpasning og tab og skader i lande, der rammes hårdest af klimakrisen.

Pengene findes. Nu handler det om den politiske vilje til at sikre, at de kommer derhen, hvor behovet er størst.