Har du prøvet at rive rødderne op af den velkendte jord for at slå rødder i et ukendt landskab? Har du truffet en beslutning om, at der skulle ske en stor forandring i dit liv, så stor, at du måtte sige farvel til det vante; skifte job, flytte bopæl – måske endda flytte til et andet land?  

Det er én sag selv at være herre over sådan en forandring. Det er en anden sag at blive tvunget ud i den. En virkelighed, som de fleste af os her i vesten næppe kan nikke genkendende til. Men en historie om en der kan, bringer vi frem i anledningen af Verdens Flygtningedag. For hvordan lykkes mennesker, der er flygtet fra deres hjemland egentlig med at slå rødder i en fremmed muld?

I det vestlige Tadsjikistan, ved bredden af den brusende flod Kofarnihon, ligger byen Vahdat – en by på størrelse med Aarhus. Her finder vi Benafshan, en ung iværksætter og ejer af en skønhedssalon. Benafshan er den eneste forsørger i sin familie, men med indkomsten fra skønhedssalonen tjener hun nok til at kunne dække basale behov såsom mad, husleje og forsyninger. Det er noget af en bedrift, for som du nok har gættet, har Benafshan ikke boet i Vahdat ret længe – ja, ikke engang i Tadsjikistan. Benafshan er nemlig flygtet fra sit hjem i Afghanistan sammen med hendes mor og tre søskende.

»Vi mistede vores far i en ung alder, hvilket fik min mor til at tage os fire under armen og søge tilflugt i et andet land. Vi besluttede os for Tadsjikistan, fordi det var mere sikkert sammenlignet med Afghanistan. At undslippe krig og vold var vores prioritet,« fortæller Benafshan.

I Afghanistan står almindelige mennesker over for enorme udfordringer i deres dagligdag. Her gælder det bl.a., at familier, der ønsker, at deres døtre skal få en uddannelse, eller kvinder, der bliver hjemløse efter at have mistet deres ægtemænd, står over for særligt barske realiteter.
Benafshans far arbejdede som civilansat, men tragisk nok blev han tortureret og dræbt af de væbnede oppositionsgrupper. Uden hjem og med begrænsede muligheder forsøgte Benafshans mor at finde arbejde, men mødte diskrimination på grund af sit køn, hvilket efterlod familien uden andet valg end at flygte.

Et nyt håb

Trods udfordringer gav det nye liv i Tadsjikistan et tidligt glimt af håb, ifølge Benafshan.

»Da vi først ankom til Tadsjikistan, var livet utroligt udfordrende, som det er for enhver i en ny by. Det tog lidt tid at tilpasse sig og forstå de lokale love. Men i vores andet år her havde vi fundet en måde at få det til at fungere i dette fremmede land ,« reflekterer Benafshan

Benafshan og hendes familie blev udvalgt som modtagere af Mission Østs assistance pakke for familier på flugt. De modtog forskellige former for direkte støtte, og Benafshan deltog i et kursusforløb om forretningsudvikling.

» Den fødevarehjælp, vi modtog, hjalp vores familie økonomisk, da livet som flygtninge i denne by er meget udfordrende. Forretningsudviklingssessionerne var informative og behagelige, især forretningsklassen, som blev ledet af en tadsjikisk lærer, der gjorde lektionerne engagerende,« udtrykker Benafshan.

Efter at have deltaget i kurset, modtog Benafshan udstyr til at starte sin egen virksomhed – den skønhedssalon, hun driver i dag. Udover at drive sin egen virksomhed, underviser Benafshan også i engelsk og er nu selv blevet underviser i forretningsudvikling på det kursus, hun selv tog.

Om den udvikling i hendes liv tilføjer Benafshan: » At drive min egen virksomhed har øget min selvtillid og uafhængighed. Takket være Mission Øst er jeg ikke længere afhængig af andre. At have et job har forbedret min selvfølelse og generelle velbefindende« 

Ser Benafshan fremad, har hun ambitiøse planer om at udvide sin forretning, ligesom hun også har til hensigt at fortsætte med at lære andre, hvordan de starter deres egne virksomheder. Dermed opfylder Benafshan sin drøm om at styrke andre, ligesom hun engang blev støttet.