Mission East arbejder i sårbare og skrøbelige miljøer og lokalsamfund, og i nogle af verdens allersværest tilgængelige steder.
Vi støtter folk i bestræbelserne på at ændre deres situation – væk fra fattigdom og marginalisering.
Ud fra et retfærdighedsprincip forsøger vi at være på forkant med følgerne af klimakrisen ved at støtte modstandsdygtighed og tilpasning, hvor der er mest brug for det.
Forskning kombineret med politisk vilje skal bane vejen for at imødegå den måde, klimaet ændrer sig og påvirker de fattigste og mest sårbare.
Rige industrialiserede lande må gå forrest i støtten til Tab og Skadefonden.
Bidrag bør være retfærdige og proportionale med landenes emissioner, både tidligere udledninger samt udenlandske og indenlandske.
Mission East opfordrer til at hårdt ramte klimaskrøbelige lande får eftergivet deres udlandsgæld for at muliggøre deres investeringer i at afbøde klimakrisens følger og tilpasningsforanstaltninger.
Vand
Klimakrisen opleves i høj grad gennem ændringer i vandkredsløb og regnmønstre.
Mindre nedbør reducerer høsten, udtørrer brønde og efterlader folk uden rent drikkevand.
Oversvømmelser dræber mennesker og dyr samt ødelægger huse og afgrøder.
Højere temperaturer gør således livet mere skrøbeligt og hårdt i varme områder.
Klimakrisen er en vandkrise.
Det bør være en prioritet at fokusere på vand.
Kun 0,5 % af al vand på jorden er brugbart og tilgængeligt ferskvand – og klimaændringer påvirker denne forsyning negativt.
Mission Easts projekter fokuserer på modstandsdygtighed over for vandmangel – sikrer at folk har nok drikkevand, at lokalsamfund udvikler klimarobuste landbrugsmetoder ved hjælp af fornuftig forvaltning af vandet, og ved at folk er forberedt på og beskyttet mod oversvømmelser og ekstrem varme i takt med klimaforandringerne.
For hver en krone brugt på at genopbygge jord ramt af tørke kommer investeringen 30 gange tilbage!
Men det er ikke nok at genopbygge jorden, vi er nødt til at forbedre den måde vi dyrker jorden på, så vi kan dyrke flere afgrøder – på bæredygtig vis, med mindre vand og på færre kvardratmeter.
I Afghanistan, Nepal, Nordkorea, Tchad og Myanmar har vi introduceret en lang række afgrøder – især grøntsager, som vokser bedre i forskellige temperaturer.
Vi har også introduceret forbedrede sygdoms- og skadedyrsbekæmpelsessystemer og plantesorter, der er mere sygdomsresistente.
Verden er nødt til at have mere opmærksomhed på integrerede vandløsninger ved at se på alle de forskellige vandrelaterede konsekvenser af klimaforandringerne, og at engagere unge i design af vandprojekter, forandringsledelse og fremtidsfokuserede løsninger.
Bjerge
Bjerge dækker mere end 27 % af jordens overflade og opretholder økosystemer for mere end halvdelen af den globale befolkning.
Bjerge fungerer som “vandtårne”, der leverer kritisk ferskvand til lavlandet og huser en tredjedel af verdens biodiversitet på land.
Thosi Sunar, 50 år, bor i det bjergrige og fjerntliggende Humla-distrikt i Karnali-provinsen i Nepal.
Engang kunne han regne med en stor høst hvert halve år fra sine terrasserede marker; brune ris, æbler, valnødder og hirse blandt andre afgrøder. Nu kan selv den bedste høst kun forsørge hans familie i seks måneder, og han forsøger at finde løsarbejde, hvilket der ikke er meget af. Thosi og andre som ham er også begyndt at fælde træer til brænde, selvom det er farligt og bidrager til at gøre tingene værre.
Thosi påpeger også, at deres drikkevandskilder er udtørrede.
“Vi plejede at drikke vand fra floden,” husker han, men disse floder er udtørret, så landsbyen er nu afhængig af den smule vand, der er tilbage fra vandposte langt væk.
Klimaændringer er ikke kun en videnskabelig realitet for disse landmænd; det er en daglig oplevelse, der forværrer deres trængsler.
Da Sunar og de andre landsbyboere bliver spurgt om fremtiden udtrykker de ikke meget håb.
Kampen for basale fornødenheder som vand, mad og adgang til uddannelse er så altopslugende, at begrebet langsigtet modstandsdygtighed næsten virker latterligt.
“Vi har ingen fremtid,” siger han ligeud. “De fleste af os er uuddannede. Selv når vi sender vores børn i skole, er det kun for at lære at skrive deres navne. Videregående uddannelse er for dyr for os.”
Mission East har sammen med partnerne HEAD Nepal og KIRDARC støttet aktiviteter inden for uddannelse og fødevaresikkerhed for at hjælpe mennesker i Karnali-provinsen.
Klimaændringer påvirker bjergøkosystemer uforholdsmæssigt meget, hvilket fører til udfordringer som gletsjeroversvømmelser, jordskred og forringelse af økosystemer.
De nuværende tabs- og skadesmekanismer inkluderer ikke i tilstrækkelig grad bjergområders unikke sårbarheder.
Mission East er fortaler for en retfærdig fordeling af skadesmidlerne, der eksplicit prioriterer bjergsamfunds unikke sårbarheder og behov.
Finansiel støtte skal tage sigte på øjeblikkelig jordgenopretning og langsigtet tilpasning til lokalsamfund, hvis trivsel og modstandsdygtighed er afgørende for at opretholde økosystemer og støtte lokalsamfund.
Ved at afsætte øremærkede midler til bjergområder kan det internationale samfund målrette nødhjælps- og tilpasningsressourcerne, så de fremmer de bæredygtige levebrød i disse klimaskrøbelige økosystemer.
Klimakrisen og personer med handicap
I lande hvor klimaforandringerne har ødelæggende konsekvenser, er truslerne mod personer med handicap endnu mere alvorlige, og denne gruppe anerkendes sjældent som en officiel aktør.
Marginalisering af personer med handicap forværres, hvis varslingssystemer og evakueringsplaner ikke tager hensyn til mennesker med syns- og hørenedsættelse.
Mission East og Danske Handicaporganisationer har i 2024 fået udført en undersøgelse, som viser, at vi ikke kan håndtere klimakrisen retfærdigt og effektivt, såfremt personer med handicap ikke inddrages i planlægningen og beslutningstagen.
I FN’s klimaforhandlinger er handicaporganisationer de facto udelukket, da de ikke anerkendes som en officiel interessegruppe på lige fod med privatsektoren, myndigheder, fagforeninger, forsknings- og miljøorganisationer, landmænd, oprindelige folk samt unge.
Mission East opfordrer regeringer til at leve op til deres moralske og juridiske forpligtelser som underskrivere af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre, at mennesker med handicap bliver hørt og har mulighed for at påvirke beslutningstagere for at sikre retfærdige, bæredygtige og inkluderende løsninger på klimakrisen.
Klimaændringer forstærker eksisterende barrierer og gør livet endnu mere usikkert, da adgangen til basale fornødenheder forringes, og opretholdelsen af levebrød kræver gennemgribende tilpasninger. For eksempel er det sværere at gå ud for at hente vand, hvis der er vandmangel. I samfund stærkt afhængige af naturressourcer og landbrug, og hvor tilpasning til klimaændringer betyder migration og/eller diversificering af levebrød, er det sværere for mennesker med handicap at flytte eller skabe sig et nyt levebrød.
Når vi omstiller vores samfund til en grønnere livsstil, og når vi tilpasser vores byer og infrastrukturer til at modstå klimaændringer, skal vi undgå at bygge nye barrierer for mennesker med handicap. Vi bør bruge denne omstilling og tilpasning som en mulighed for at fjerne eksisterende barrierer. Inkluderende design bør være grundlaget for enhver klimatilpasning, så løsningerne ikke kun er teknisk mulige, men også reelt tilgængelige for alle. Det er ikke kun en menneskeret, men også en forudsætning for, at mennesker med handicap kan bidrage til og drage fordel af samfundets tilpasninger.
Soldrevne mikrokomfurer
Traditionelle madlavningsmetoder over åben ild, med alt hvad det indebærer af luftvejssygdomme og heldbredsproblemer, er en af de største trusler mod afrikanernes sundhed, og overgår endda dødsstatistikker for både malaria og tuberkulose tilsammen. Selvom solcelledrevne komfurer er meget efterspurgte, er disse desværre ikke til at betale for alle.
Mission East forventer, at lederne på COP29 gør fremskridt med etableringen af et styrende organ på FN-niveau for at lette implementeringen af artikel 6.4 i Parisaftalen, som sætter scenen for implementeringen af en FN-mekanisme for bæredygtig udvikling, der giver aktører bedre mulighed for at benytte CO2-kreditter.
Solcelledrevne komfurer vinder frem, de er billige i brug og der er solide beviser for at udledningen af CO2 reduceres. Vi skal støtte distributionen af disse teknologier til de mennesker, der har mest brug for dem.
Det første solcelledrevne elektriske komfur, ECOCA’en, er udviklet af den danske virksomhed Pesitho, som er privatsektor partner til Mission East.
Mission East tester en markedsdrevet finansieringsmodel, der gør det muligt for folk i Nigerias landdistrikter at leje et ECOCA-komfur til en overkommelig pris.
I Nigerias tørre områder er indsamling af brænde en risiko i det konfliktfyldte land. Resultatet bliver ofte valget mellem at bytte humanitære fødevarerationer med brændsel. At have et solcelledrevet elektrisk komfur kan være livsændrende for en familie. Det giver dem adgang til elektricitet, indkomstmuligheder, energibesparelser, reduceret tid brugt på madlavningsrelaterede opgaver samt reduceret eksponering for røg og risici relateret til indsamling af brænde.
I en forventet opskalering af pilotprojektet vil omkostninger til udstyr – under afprøvningen af finansieringsmodellen – blive dækket af danske organisationer, virksomheder og privatpersoner med en socialt ansvarlig profil, der leder efter pålidelige måder at kompensere for deres negative klimapåvirkning og bidrage til en ‘retfærdig omstilling’ ved at tilbyde moderne madlavningsmetoder og virke som løftestang for levebrødsforbedringer for de mest sårbare. En intern datalogger og måler i hvert komfur muliggør digital overvågning, rapportering og verifikation (dMRV) af reduktionen af CO2-udledning, hvilket giver dem, der finansierer komfurerne, mulighed for at få klare beviser for deres emissionskompensation.
Ukraine
Cementproduktion tegner sig for 8 % af den årlige CO2-udledning, og i betragtning af de massive ødelæggelser, der finder sted i de nuværende krigszoner, vil behovet for cement eller andre byggematerialer sandsynligvis stige i de kommende år.
Selv om der allerede findes alternative cementprodukter med lavere CO2-udledning, og teknologierne hele tiden forbedres, har disse endnu ikke opnået nogen væsentlig markedsandel. En hindring er fordomme. I EU tilsiger lovgivningen, at cement med lavt CO2-indhold skal omtales som “bindemiddel” i stedet for “cement”, hvilket antyder, at der er tale om et ringere produkt. Nogle lavt CO2-udledende cementprodukter er sammensat af kompositmaterialer, der kræver længere tørretider. De kræver længere hærdningstid og/eller har en lavere styrke, men er stadig velegnede til at dække mange af de bygge- og genopbygningsbehov, der findes i f.eks. Ukraine.
I Mykolaiv vil 6.435 familier gennem partnerskab med Mission East og Neo-Eco Ukraine gennem finansiering fra Danida få mulighed for at genopbygge deres hjem ved hjælp af ‘grøn beton’ produceret ved hjælp af genbrugsmaterialer. Et demonstrationsanlæg vil skabe arbejdspladser og bidrage til den lokale økonomi samt forhindre, at mere end 30.000 tons CO2 bliver udledt i løbet af projektperioden.
