Krigen i Gaza har også spredt sig til det sydlige Libanon. Her bekriger Israel og Hizbollah hinanden, og kamphandlingerne har siden 8. oktober sendt flere end 82.000 uskyldige mennesker på flugt fra hus og hjem. En nyhed, som medierne kun i ringe grad dækker.

Ødelagte huse, afbrændte marker og tab af husdyr driver civilbefolkningen i det sydlige Libanon på flugt nordpå i jagten på mad og husly. Basale livsfornødenheder er en mangelvare. Energipriserne er på himmelflugt. Det går hårdest ud over børnene, der kæmper med kulden i nødtørftige husly af presenninger.

Hjælp til at modstå kulden

Mission Øst sætter nu ind med hjælp, så de mest udsatte flygtningefamilier kan modstå
kulden i de midlertidige husly!

Mission Øst har arbejdet i Libanon siden 2019, men antallet af fordrevne mennesker stiger dag for dag, og vi har brug for endnu flere kræfter for at kunne give de værst ramte familier med børn, kvindelige forsørgere, ældre og personer med handicap en hjælpende hånd.

Med din hjælp kan vi give endnu flere udsatte flygtningefamilier den varme, der skal få dem gennem vinteren!

Send dit bidrag allerede nu!

Din hjælp går direkte til internt fordrevne og udsatte familier i Libanon.
400 kr. kan give en flygtningefamilie med børn varme i en hel måned
(diesel, brænde eller gas).

Gør en forskel i Libanon