Da konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan brød ud, måtte Toma forlade sit hjem med sin syge mand og parrets seks børn. Hjemme kunne de leve af deres jord. Nu har familien ingen muligheder for at forsørge sig selv. Mission Østs hjælp falder på et tørt sted.

Mød Toma - en 37-årig armensk kvinde, der har seks børn og en mand med hjerneskade. Og som om dette ikke i sig selv er en hård nok situation, har hun nu også mistet sit hjem, indtægtsmuligheder og alle sine ejendele.

Som tingene ser ud nu, er det på ubestemt tid, Anush og hendes families er på besøg hos deres slægtninge – for de har ikke andre steder at tage hen. I september måtte de flygte fra deres hjem og jord, som de levede af. Mission Østs hjælp falder derfor på et tørt sted.

Anush sidder i en sofa, der ikke er hendes. Den står i en stue, der heller ikke er hendes. 

Siden hun og hendes familie måtte flygte over hals og hoved fra deres hjem i september, har de boet hos deres slægtninge i Vayots Dzor på den armenske side af grænsen.

”Glæden lyser ud af børnenes øjne; jeg blev fuldstændig solgt,” fortæller Mission Østs grundlægger Kim Hartzner om 65 børns reaktion, da de modtog klodser doneret af LEGO’s medarbejdere.

Efter at have undsluppet krigens rædsler fik 65 børn fra Karabakh nogle øjeblikke med glæde, leg og kreativitet, da de modtog LEGO fra Mission Øst doneret af 'Lego-medarbejdernes jubilæumslegat 1982'.

I en flygtningelejr udenfor armenske by Yeghegnadzor finder vi 120 flygtninge. 48-årige Nune er en af dem. Hun har fået en høreskade af bombeeksplosion, men smerten i hjertet er større: Vi har oplevet så meget lidelse, siger hun.  

120 børn, kvinder og gamle mænd er ladt tilbage i en flygtningelejr, mens unge og modne mænd stadig kæmper ved fronten i Karabakh. 

- Min søn blev behandlet på hospitalet Denmark, som I oprettede for mange år siden.

Margarita, hendes mor og to børn flygtede fra Karabakhs gamle hovedstad Shushi, da aserbajdsjanske angreb satte ind. Familien har mistet alt, men er trods alt samlet i en flygtningelejr.

Fredsaftalen mellem Armenien og Aserbajdsjan efterlader armenierne i Karabakh med et territorium i den nordlige halvdel af enklaven, og afleverer resten, inklusive beskyttelseszonen omkring Karabakh, til Aserbajdsjan.

Konflikten om Nagorno Karabakh har sendt tusindvis af armeniere på flugt. Mission Øst yder akut nødhjælp, og har stort kendskab til Armenien efter mere end 25 års nødhjælp og udvikling i landet.    

”Efter bombningerne blev vores hus fuldstændig ødelagt,” fortæller 57-årige Nellie, der måtte flygte med svigerdatter og børnebørn, da bomber ramte deres hjemby i Karabakh. Men hun håber på fred og mulighed for genopbygning.

Den gamle Karabakh-hovedstad Shushi er faldet til aserbajdsjanske styrker og en fredsaftale har efterladt armenierne med halvdelen af deres tidligere territorium. De har også måttet overlade en beskyttelseszone omkring Karabakh til Aserbajdsjan.

Manvel, Sveta og deres datter og børnebørn flygtede fra Karabakh, da Aserbajdsjan angreb enklaven. Nu bor de hos bekendte i Armenien, men håber på at kunne vende tilbage, når der bliver fred. Hvis deres hus altså stadig står.

En skrøbelig våbenhvile mellem Armenien og Aserbajdsjan efterlader 75.000 fordrevne armeniere uden mad, tøj og mulighed for at modstå vinterkulde og COVID-19. Mission Øst går sammen med andre ngo’er for at hjælpe.

Den seks uger lange konflikt om den omstridte provins Nagorno Karabakh tog i dag en uventet drejning, da der blev indgået en fredsaftale mellem Aserbajdsjan og Armenien med russisk mellemkomst.

Ashrin, Albert og deres to børn måtte flygte fra Karabakh, da aserbajdsjanske fly bombede deres hjem og en kirke, hvor deres børn skjulte sig. Nu er de i sikkerhed, men mangler alt. 

Ashrin og hendes familie blev rykket op med rode, da Aserbajdsjan iværksatte et massivt bombeangreb på Karabakh den 27. september 2020. Bomberne fra fly og droner ramte flere byer og militære installationer. 

De fordrevne armenere fra den armenske mindretalsenklave Nagorno Kharabakh lever lige nu på familiemedlemmers nåde, stuvet sammen på alt for lidt plads. De mangler mad, tøj og værnemidler. Særligt nu hvor COVID-19-pandemien er ude af kontrol og den iskolde vinter står for døren i Armenien. Mission Øst forbereder akut nødhjælpsindsats. 

På baggrund af to omfattende pilotprojekter i Armenien har Mission Østs lokale partner udviklet en pædagogisk model for inklusion af børn med handicap og særlige behov. Modellen anerkendes nu på øverste politiske niveau som ny standard for det nationale undervisningssystem.

Alle hjælpeorganisationer har en drøm om en dag at gøre sig selv overflødige. At nå dertil hviler især på én afgørende forudsætning: at lokale myndigheder og civilsamfund tager over, hvor organisationen slipper.

Projekt SMILE hjælper armenske børn med handicap til at indgå i almindelige skoleklasser. Det får Mission Østs partner i Armenien Bridge of Hope nu den fine Zero-pris for.

”Min søn trives nu i undervisningen og har et positivt forhold til lærere og klassekammerater.”

Det fortæller moren til en 6-årig dreng med handicap. Drengen deltager i SMILE - et inkluderende læringsmiljø, der letter overgangen fra børnehave til grundskole for børn med handicap i Armenien.

Mission Østs generalsekretær er nomineret til en armensk menneskerettighedspris. Aurora Prize har interviewet Kim Hartzner på deres hjemmeside. Interviewet bringes her i dansk oversættelse.

Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner er nomineret til den prestigefyldte armenske ”Aurora Prize for Awakening Humanity” (Aurora-pris for at vække medmenneskelighed).

International handicapdag: Zahuri Batoyan voksede op lænket til sin kørestol og isoleret i en lejlighed på 4. sal. I dag er hun minister i den armenske regering. Hjælpeorganisation Bridge of Hope - som danske Mission Øst samarbejder med - blev vendepunktet.

FN har udråbt 3. december til International Dag for Personer med Handicap. Zahuri Batoyan er en af dem. Hun er født med et handicap og bruger derfor kørestol ind og ud af det armenske parlament. Zahuri Batoyan er nemlig både journalist, aktivist og nu minister i den armenske regering. 

Det begyndte med nødhjælp til armenske krigsofre for 27 år siden. Siden blev der sat fokus på alle børns ret til læring og senest inklusion af børn med handicap i skolerne. Mission Østs kontor i landet bliver nu overdraget til en lokal partner i Armenien, som vi fortsætter vores arbejde igennem.
 

Hvem skal tage opvasken og passe børn? Hvordan passer vi bedst på kloden? Den danske hjælpeorganisation Mission Øst har designet et interaktivt brætspil, der indbyder børn i Armenien til at reflektere over FN’s verdensmål.

Det begyndte med nødhjælp til krigsofre for 27 år siden. I dag er børns læring i fokus – også børn med handicap. Den lokale organisation Bridge of Hope overtager nu Mission Østs arbejde i landet.  
  
Det er nu 27 år siden, Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner landede i Jerevan lufthavn med opgaven at sikre installationen af et hospital fra Danmark i Armenien – et hospital, der hjalp syge og sårede fra krigen med det nærliggende Aserbajdsjan.

1260 armenske børn får inkluderende og effektiv skoleundervisning i 12 modelklasseværelser. Idéen med de gode rammer for børn med handicap spreder sig nu til andre skoler i Armenien.

”Eleverne lærte mere end normalt. De ville ikke tage hjem fra skole igen!”

Lusine har et medfødt synshandicap, som gjorde det umuligt for hende at følge med i skolen. Med en individuel læreplan og støtte fra særligt uddannet personale kan hun nu få en uddannelse. På søndag er det International Handicapdag.

December 2017

Lusines store drøm er at blive tandlæge. ”Jeg kan rigtig godt lide den profession,” siger hun. Og så vil hun gerne have et klaver, så hun kan lære at spille musik af yndlingskomponisten armenske Aram Khachaturian.

Alt det fortæller den niårige pige i en pause fra boldspillet med sin yngre søster.

Medicin og operationsudstyr fra Mission Øst styrker sundhed hos de mest sårbare armeniere i den krigstruede provins Nagorno-Karabakh.

Af Svend Løbner, journalist, september 2017

De syriske armeniere overlevede det armenske folkedrab for 100 år siden. Syrerne tog vel imod dem, men nu flygter armenierne igen. Denne gang fra krigen i Syrien tilbage til Armenien, hvor de får hjælp fra Mission Øst.

For 100 år siden blev armeniere ofre for et ufatteligt folkedrab, hvor omkring 1,5 million mennesker mistede livet. Mange kvinder, børn, ældre og syge blev drevet ud i den syriske ørken for at dø. Men nogle overlevede, og flere flygtede videre ud i verden, mens andre blev i Syrien.  

Et par armenske tvillinger har overvundet mange af de begrænsninger, som deres handicap pålagde dem. De går nu på universitetet og er taknemmelige for, at Mission Østs samarbejdspartner, Bridge of Hope, har hjulpet dem med at komme så langt.

Af Kim Wiesener, kommunikationsmedarbejder

I 1990erne uddelte Mission Øst i flere år mad og varmt tøj, bl.a. på det armenske børnehjem Nubarasjen nr. 11. Men den sovjetiske tilgang til handicap lagde en tung dyne af mismod over alle armenske børnehjem. Ægteparret Jane og Dennis Loze besluttede at gøre noget ved det.

Af Line Højland, kommunikationsmedarbejder

En iskold lørdag morgen i 1998 besøger ægteparret Dennis og Jane Loze Nubarasjen nr. 11 – et børnehjem for børn med “mentale problemer” i udkanten af Armeniens hovedstad Jerevan. Dennis skriver senere i sin selvbiografi om besøget:

En væbnet konlikt bryder ud i 1988 over den armenske enklave Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan. Da den seks år lange konflikt er på sit højeste, beslutter den nystartede nødhjælpsorganisation Mission Øst at sende nødhjælp til området.

Af Line Højland, kommunikationsmedarbejder

For 100 år siden blev det armenske folk udsat for et folkedrab, som kostede millioner af mennesker livet. Mange af de overlevende flygtede og bosatte sig i det nuværende Syrien.

Deres efterkommere må nu flygte fra den ødelæggende krig, der har hærget landet de sidste fem år. Mange af dem vælger at rejse til Armenien. Den armenske stat vil gerne byde disse landsmænd velkommen, men er hårdt presset af de mange flygtninge. Mission Øst har derfor i samarbejde med blandt andet FN sat ind for at hjælpe de syriske armeniere, der har valgt at bosætte sig i Armenien.

29-årige Armen levede et isoleret liv uden venner og arbejde. Hans epilepsi-diagnose var en uoverstigelig forhindring for at kunne forsørge sig selv. Troede han. Nu er han en del af Mission Østs projekt for unge med handicap, og i dag lever han af at sælge hjemmebagt brød til områdets landsbyer.

Af Peter Bøje, vicegeneralsekretær

I Armeniens fattigste områder vokser børn op i så massiv fattigdom, at det går ud over deres fysiske og mentale sundhed. Det er problemer, der kan forbedres eller ligefrem undgås gennem ordentlig skolegang. 

I en skurvogn i den fattige armenske Tavush-provins tæt på grænsen til Aserbajdsjan bor søskendeparret Karine og Hakob på 9 og 12 år. De har begge indlæringsvanskeligheder, og det skyldes, at børnene bor i så stor fattigdom, at deres forældre ikke har mulighed for at give dem den opmærksomhed og stimulering, som børn på deres alder har brug for.

Armenske børn med handicap gemmes væk af skam og frygt. Men Mission Øst finder dem og tilbyder lægehjælp, rehabilitering og uddannelse. Medarbejdere oplæres, og forældre hjælpe hinanden med at løse børnenes udfordringer.

Af Svend Løbner, journalist 

I år er det 100 år siden, at det armenske folkemord blev indledt. Folkemordet udgør stadig et dybt ar i sjælen på det armenske folk, men det blev også begyndelsen på internationalt nødhjælpsarbejde, som Mission Øst udfører – og startede i Armenien.

Interesseorganisationer er et forholdsvist nyt fænomen i Armenien. Alligevel kæmper flere af dem allerede intenst for mennesker med handicap, og det har gjort en stor forskel i hovedstaden Jerevan.

Interesseorganisationer fandtes næsten ikke i Sovjettiden og begyndte først at blive etableret fra 1990. Disse organisationer varetager forskellige gruppers interesser. Det kan eksempelvis være mennesker med handicap, kvinder, erhvervslivet eller religiøse grupper. En af dem er organisationen Disability Advocacy Coaltion (DAC).

Mission Øst har gennem 20 år arbejdet for retten til et værdigt liv for børn og unge med handicap i Armenien. Nu begynder kampen for de unges ret til et arbejdsliv.

Af Anna Avetisyan, projektkoordinator for Mission Øst i Armenien

Mission Øst har hjulpet mange armenske børn med handicap til et bedre liv. Men en af de største successer har været at hjælpe mødrene.
 

Katya på 13 år er hørehæmmet og bor med sin familie i en container uden køkken, bad og toilet. Alligevel er hun en heldig pige med mod på livet. Da Katya var fire år, mistede hun hørelsen. Familien ved ikke rigtig hvorfor: ”Måske var det en maveinfektion, eller noget med fordøjelsen,” mener hendes mor Svetlana Meltonyan. Dengang var der ikke meget hjælp at hente til den slags komplicerede problemer i provinsen Tavuz i det østlige Armenien. Så Katjas mor, der bor alene med sine to børn, affandt sig med situationen.

Da 33-årige Zaruhi Batoyan var barn, blev hun undervist hjemme, fordi hun har muskelsvind, og skolen ikke havde faciliteter for børn som hende. I dag er hun rettighedsfortaler og chefredaktør.

Hiv/aids er et stort tabu i Armenien, og smitten sig spreder sig hurtigt. Global Fund har netop givet 30 millioner kroner til Mission Østs program på området.

Gennem undervisning og praktiske øvelser er Mission Østs mangeårige partner i Armenien blevet styrket i sit arbejde for mennesker med handicap.

Det begyndte med hospitalsudstyr og fødevarer til det fattige og konflikthærgede Armenien. 20 år senere har mennesker med handicap fået flere rettigheder, og armenske organisationer arbejder selv for at sikre, at de bliver overholdt.

30-årige Artak er et symbol på, hvordan arbejdet i Armenien bærer frugt. Holdningen til mennesker med handicap har ændret sig markant, siden Artak blev født.

Artak gik aldrig udenfor som barn. Han husker, hvordan han plejede at åbne vinduet i sit barndomshjem og råbe ud til de andre børn, som han ville ønske, han kunne lege med. Men han turde ikke forlade huset. Han var bange for, hvordan de ville reagere på hans spastiske lammelse.

Det er ikke til at se det, når Ani sidder ned. Først når hun rejser sig og begynder at gå, bliver det tydeligt, at der er noget galt med hendes hofte.
 
Ani må bruge hele kroppen for at løfte foden.
 
”Nogle gange glemmer jeg mit handicap, for der er ingen smerter. Men det er tydeligt, at jeg ikke går almindeligt,” siger 20-årige Ani, der tidligere tænkte meget over sit handicap. Men det gør hun ikke længere.
 

Arman fik en hård start på livet. Kun stearinlys oplyste rummet, da hans mor fødte ham hjemme ved en kompliceret fødsel.
 
Det var under krigen med Aserbajdsjan i 1990’erne, hvor der i fem år hverken var elektricitet eller varme. Arman blev født med spastisk lammelse og blev opereret flere gange.
Gennem årene har hans mor oplevet en negativ holdning til sønnens handicap både i skolen og på gaden.
 
Men i dag er meget anderledes. I dag er 17-årige Arman stolt. Det samme er hans mor, hans moster og hans mormor.
 

Da Nazeyan var helt lille, fik hun konstateret for meget vand i hovedet, såkaldt hydrocephalus. Efter en mislykket operation skulle der gå næsten fem år, før hendes forskrækkede familie igen turde tage imod hjælp.
 
Af Maria Vibe Lynge Callesen, journalist i Mission Øst
 

Lige nu er 87 unge mennesker med et handicap ved at skrive historie i Armenien.

I et land hvor dét at have et handicap er forbundet med så meget skam, at forældre skjuler deres børn væk i hjemmet eller sender dem på børnehjem, er 87 unge kvinder og mænd de første med et handicap til at få en erhvervsuddannelse og dermed bane sig vej til arbejdsmarkedet.

Klik på filmen og hør historien om Anahits forvandling, siden hun startede i lære som tæppevæver.

En flok danskere lod sig i efteråret overvælde af det modsætningsfyldte Armenien, da Kristeligt Dagblad og Mission Øst inviterede på oplevelse i den tidligere sovjetrepublik. Tag med på deres rejse her:
 

I Armenien, hvor handicap i årtier har været forbundet med skam og tabu, er udviklingshæmmede langt om længe på vej ud på arbejdsmarkedet. To skoler har slået dørene op for landets første erhvervsrettede uddannelser til unge med handicap.
 

Klik ind på www.dr.dk/p1/serier/detarmenskefolkemord og lyt til P1s programserie om Armenien før og nu.
 

Generalsekretær Kim Hartzner, der har boet to år i Armenien, fortæller i et af programmerne om Armeniens udfordringer og om den forsigtige optimisme i et land præget af fattigdom og historisk mismod. Hør også om det tabu, der stadig er knyttet til det at have et handicap i den tidligere sovjetrepublik.

Blandt 21 organisationer er Mission Øst valgt til at lede forebyggelse og bekæmpelse af aids og forhindre en epidemi i Armenien frem til år 2015.
 

13-årige Tigran sad helt alene derhjemme.
 

Af Tania Maria Lüders Rusbjerg, journalist i Mission Øst
Foto: Hayrapet Hovsepyan
 

"Jeg er mere tændt på arbejdet end nogensinde,"siger Mission Østs generalsekretær, Kim Hartzner, der har boet i Armenien de sidste to år for at være helt tæt på nogle af de mennesker, vi hjælper. Nu vender han og familien hjem til Danmark. Og dét er med kufferten fuld af mennesker og deres skæbner i et land, hvor handicappede bliver betragtet som det beskidte vasketøj.