Mission Øst lærer Marafolket i Myanmar at dyrke varieret og tilberede mad med masser af næring. Aktiviteterne skaber håb og lyser op i et land, der er overvældet af mørke.
Du er hvad du spiser. Det kendte ordspil gælder også i Myanmar. For her spiser Marafolket i Chin-staten hovedsagelig ris og er ofte ikke opmærksom på de mange næringsrige afgrøder, der kan dyrkes eller hentes i skoven.
Derfor får de ikke nødvendige vitaminer og mineraler, hvilket går mest ud over børnene.
Børn og gravide mangler næring
Ifølge FN viser næsten 30 procent af førskolebørnene tegn på misvækst. De er ganske enkelt for små for deres alder. Syv procent af førskolebørnene er alvorligt undervægtige i forhold til deres højde. Og flere end halvdelen af gravide mødre har blodmangel, hvilket har alvorlige konsekvenser både for deres eget og deres ufødte børns helbred.
Der er brug for helt nye madvaner. Mission Øst underviser i at dyrke alternative afgrøder efter moderne landbrugsmetoder og tager befolkningen med på ekspedition ind i skoven for at finde næringsrige svampe, frugter, nødder og andet godt.
Tjener penge på de nye retter
Vi lærer befolkningen at lave mad med de nye ingredienser. For hvis du kan dyrke forskellige afgrøder, skal du også vide, hvordan du tilbereder dem.
»Det blev en øjenåbner for mig, at man kan lave så varieret kost af de basale fødevarer, der er tilgængelige her i vores lokalområde,« udbrød en deltager på et Mission Øst-kursus i madlavning.
Nogle deltagerne eksperimenterede med at bage forskellige typer brød. En af dem tilberedte mad efter de nye opskrifter og solgte retterne i landsbyen og supplerede dermed sin indkomst.
Små lys i en mørk situation
»Dette er små lys i et land, der gennemgår en mørk periode, siger Koen Louter, der er Mission Østs programchef med ansvar for kontakten til Myanmar.«
»Selv om Myanmar ikke længere er på avisernes forsider, er landet havnet i en svær situation, hvor splittelsen mellem militærstyret og protestbevægelserne er større end nogensinde. Men midt i dette fortsætter vores partnere med at tjene lokalsamfundet med stort mod og beslutsomhed for at sikre variation i afgrøderne, så jorden ikke udpines, og så befolkningen får en god og næringsrig kost,« slutter Louter.
