Fattige bønder er ramt af klimaforandringer i det vestlige Myanmar. Nye dyrkningsmetoder kommer sulten til livs.
”Jeg glæder mig dagligt over min køkkenhave sammen med min familie. Hver dag ser jeg grønne blade og nye skud på mine planter, og det begejstrer mig. Ingen af os i familien har været syge i år. Projektet har givet os sundhed og lykke!”
31-årige Losi stråler af lykke. Sammen med sin mand og tre børn har hun altid været dybt afhængig af det, familien kan dyrke selv. Indtil for nylig tænkte hun, at de var mindreværdige og uheldige at være bønder, men nu er hun fyr og flamme, når talen falder på havebrug. Det skyldes den træning og hjælp, familien har fået af Mission Øst til at dyrke flere grøntsager, så de har mad året rundt.
Miljøudfordringer skaber sult
Familien bor i Myanmars afsidesliggende Chin State, og her er miljøproblemer lig med sult.
I generationer har bønderne fra det kristne Mara-mindretal benyttet sig af det såkaldte svedjebrug. De brænder et stykke af skoven af, og asken giver næringsstoffer til jorden. Når næringsstofferne er brugt op efter et år eller to, brænder man et nyt stykke skovområde af, mens skoven vokser henover det gamle stykke igen.
Denne metode har fungeret fint i de stejle bjerge, hvor det ellers er vanskeligt at dyrke jorden. Men befolkningstilvækst presser systemet. Bønderne er nødt til at vende tilbage til gamle jordstykker, før de er groet ordentligt til, og det gør det svært for familier som Losis at dyrke mad nok.
Situationen forværres af, at bønderne begynder at mærke effekten af de globale klimaændringer. De fortæller, at vejret er blevet mere uforudsigeligt. Regntiden falder ikke længere på samme tid hvert år, og der kan pludselig komme regnskyl, hvor der skulle have været tørvejr.
Det nye klima kræver nye måder at dyrke på.
En have med grøntsager året rundt
Losis familie er sammen med 130 andre blevet udvalgt til at prøve at dyrke jorden på en ny måde. Senere skal de udbrede metoderne til resten af Mara-regionen. I stedet for svedjebrug vil de holde sig til ét stykke jord med kunstvanding fra bjergkilder. De vil dyrke mange forskellige slags grøntsager og frugt både på flade arealer og terrasser på skrænterne. De vil kompostere og bruge organisk insektkontrol og supplere med fiskedamme og dyrehold, der tilfører jorden næring. Når de dyrker mange forskellige afgrøder, bliver de mindre sårbare over for uforudsigelige vejrforhold. Haven bliver sit eget lille økologiske system, der kan forsyne familierne med mad året rundt.
Og Losi elsker at arbejde i sin have:
”Jeg plejede at forestille mig, hvordan min have ville se ud i fremtiden med en vandforsyning og et hegn, men jeg havde aldrig troet, at det faktisk ville ske i min levetid. Jeg er meget taknemmelig. Jeg sælger allerede nogle af de ting, jeg dyrker: Ingefær, chili og aubergine. Vi har altid nok grøntsager til familien, og jeg kan ovenikøbet dele ud til venner og naboer,” fortæller hun.
”Jeg føler mig stærkere!”
Bønderne er også nødt til at lære, hvordan de tilbereder de nye grøntsager. Det daglige måltid har i umindelige tider hovedsageligt bestået af hvide ris med meget få grøntsager til – og det er der ikke meget næring i. Noget så basalt som æg bliver kun givet som medicin under sygdom, og det var kun i regntiden, der var friske bladgrøntsager.
”Nu spiser vi tre forskellige slags mad til hvert måltid,” fortæller Losis mand Lachitha. ”Losi tager forskellige slags friske grøntsager med hjem fra haven hver dag. Meget friske! Vi sover rigtig godt om natten og føler os meget sunde. Det er en total forandring for os. Før spiste vi det samme hele tiden!” siger han.
Losi supplerer: ”Siden jeg fik et kursus i ernæring, prøver jeg at huske at spise friske grønne blade hver morgen. Og jeg kan mærke forskel; jeg føler mig stærkere!”