Syriske flygtninge rammer bunden i det libanesiske samfund

Joohi Haleem fra Mission Øst er netop vendt hjem fra et besøg i Libanon, hvor hun bl.a. besøgte en nødtørftig lejr, hvor syriske flygtningefamilier har boet i 10 år. De får nu hjælp til at dyrke grøntsager, der kan øge familiernes sundhed og energi. 

Mission Østs programchef Joohi Haleem er netop vendt hjem fra 10 dages rejse i Libanon, hvor hun har tilset Mission Østs projekter sammen med programdirektør Alexander Davey.

Joohi Haleem er chef for Mission Østs hjælpeprogrammer i Nepal, Syrien, Libanon, og nu fik hun mulighed for ved selvsyn at konstatere nøden i det kriseramte Libanon og møde både flygtninge og værtsfamilier, der holder modet oppe og gør alt for at overleve og klare sig.

Det var en bittersød oplevelse at rejse i Libanon. På denne side er landet livligt og dynamisk, og folk er meget gæstfrie og imødekommende. Men når man skraber i overfladen, opdager man at krisen kradser.

- Hver eneste libaneser jeg spiste sammen med, begyndte som regel at rose maden, men ville så hurtigt beklage sig over, at den ikke er så varieret og næringsrig som før. ”Du ved ikke hvordan Libanon var førhen. Det er blevet meget, meget værre,” sagde de.

Pundet mister værdi og priserne stiger

Landets økonomi styrtdykker. Blot de 10 dage, Joohi og Alexander besøgte landet, blev det libanesiske pund devalueret, så en amerikansk dollar kostede 23.000 pund, da de ankom, og var steget til 26.000, da de forlod landet 10 dage senere.

Den økonomiske nedtur øver en enorm indflydelse på befolkningens økonomi, fortæller Joohi Haleem.

- Man fortalte mig, at en måneds benzinforbrug koster en halv månedsløn. Lønningerne er stagneret, mens priserne stiger dag for dag. Mange libanesiske familier klarer sig kun, fordi de har familie udenlands, som sender penge hjem. De er folks livline lige nu.

Men har libaneserne det svært, så står det endnu værre til for de 200.000 palæstinensiske flygtninge og halvanden million syriske flygtninge i landet.

Interimistisk flygtningelejr gjorde størst indtryk

Joohi Haleem nåede at besøge to af tre centre, som Mission Øst driver sammen med den hollandske hjælpeorganisation Dorcas.

- Her støtter vi projekter, der beskytter kvinder og aktiverer dem med at sy beskyttelsesmasker mod Coronasmitte, mens vi underviser dem i kompetencer, der hjælper dem til at klare sig i livet, fortæller hun.

Men det var besøget i en lille ”flygtningelejr”, hvor en privat grundejer har udlejet en grund til 20 syriske flygtningefamilier, der gjorde størst indtryk.

- Her har de boet under presenninger og nødtørftigt husly i 10 år. Mange af dem er flygtet fra den syriske by Idlib, der er frontlinje i kampen mellem Islamisk Stat og syriske regeringsmilitser. De kan ikke vende tilbage, selv om de gerne vil. Idlib er en kampzone lige nu, fortæller Joohi.

Taknemmelige for hjælpen fra Mission Øst

Mission Øst støtter de 120 syriske flygtninge med undervisning i livsfærdigheder, ernæring og dyrkning af køkkenhaver.

- Sagen er nemlig, at priserne på grøntsager er steget eksplosivt. Ved selv at dyrke deres grøntsager hjælper det både på økonomien og ernæringen, fortæller Joohi Haleem, der også mødte håb i flygtningelejren. Men det er et håb mod alle odds.

- De prøver virkelig at få det bedste ud af alting, og der er rent og pænt, hvor de bor. Og de er taknemmelige for den hjælp, de modtager fra Dorcas og Mission Øst. Men spændingerne mellem værtssamfund og flygtninge stiger – og det kan man egentlig godt forstå. Libanon har været utroligt gæstfrie gennem mange år. Men nu er bægeret ved at være fuldt. Der er kamp om ressourcerne. Og under libanesisk lov må syriske flygtninge kun arbejde i tre sektorer: landbrug, bygge- og anlæg, samt opsamling af affald. Børnene må kun gå i skole om eftermiddagen, når de libanesiske børn er færdige. Libanesiske familier er i stigende grad modstandere af tanken om, at deres børn går i skole eller træning på samme tid som syriske flygtningebørn - et tegn på voksende spænding og stress.

Haveprojekt er et lyspunkt i en trist hverdag

Hvad føler du efter besøget i den lille flygtningelejr?

- Trist! Tænk, at de har boet her i over 10 år! Tænk på kvinderne, der næsten aldrig bevæger sig udenfor bopladsen! Det er ikke til at bære!

Men her er Mission Østs oplæring i havebrug et lyspunkt i hverdagen, fortæller Joohi Haleem:

- Kvinderne var meget engagerede og entusiastiske. De ønskede virkelig at lære, hvordan de kunne forbedre næringsindholdet i diæten til deres familier og børn. Men det var hjerteskærende at se børnene – nogle af dem var født i lejren: Hvornår ville de kunne rejse hjem? Det var forfærdeligt at måtte gå væk fra lejren og efterlade familierne. Hvor længe må de blive dér?

Brug for en langsigtet og bæredygtig indsats

Efter hjemkomsten er det blevet endnu mere klart, at der er brug for en langsigtet og bæredygtig indsats. Jo, der er brug for akut nødhjælp lige nu. Men problemet er også strukturelt. Derfor skal vi opbygge befolkningens modstandsdygtighed og hjælpe dem til at komme på den lange bane.

- Lige nu prøver de at få det bedste ud af livet for deres børn og familier. De flygtninge, jeg mødte, er ikke desillusionerede – endnu. Men de skal mærke, at vi står bag dem, og de skal have redskaber til at løfte sig selv ud af fattigdom. Og det håber vi, at levebrødsprojekter kan bidrage til.

Når de kan dyrke grøntsager i deres små køkkenhaver, på tagene af de skure, de bor i, og i potter og baljer, så får de bedre ernæring, øget sundhed og mere overskud, slutter Joohi Haleem.

Billede øverst: Projektmedarbejdere underviser syriske og libanesiske kvinder i forældreskab uden vold som en del af beskyttelsesaktiviteter i Libanon.

Libanon og Syrien

Befolkning
17.301.779

Donér