I stedet for at kaste bomber kortlægger dronerne fra UADamage de ødelagte bygninger, og neurale netværk beregner behov og genanvendelige materialer. Næste skridt er at udvikle værktøjet til identifikation af miner.
Den grå drone ligner et lille buttet modelfly med et overdimensioneret cockpit. Egentlig er den udviklet til brug i det ukrainske landbrug, men krigens ødelæggelser har givet den en helt ny opgave. Systematisk har den fløjet hen over den ene krigshærgede bygning efter den anden. Satellitfotos suppleret af de neurale netværk har foreløbig kortlagt 70 landsbyer. I alt er registreret 6.436 skadede bygninger.
Det er et kæmpestort studie – det har kortlagt de fleste af de landsbyer i Mykolaiv-regionen, hvor der foregik kampe, siger generalsekretær Betina Gollander-Jensen.
Kortlægningen af de 70 landsbyer i Mykolaiv-regionen er det første solide resultat af et samarbejde mellem det ukrainske firma UADamage, den grønne partner Neo Eco, som arbejder med genanvendelse af byggematerialer, og Mission Øst. Det er UADamage, der står for droneflyvningerne og for udviklingen af de neurale netværk, som behandler data.
Vi giver de neurale netværk nogle eksempler, og derefter er de selv i stand til automatisk at finde de næste eksempler, siger Vitalii Lopushanskyi, som er direktør for UADamage.
Så skabte vi endnu et neuralt netværk til at beregne, hvor meget genanvendeligt bygningsaffald vi har. Med to neurale netværk i samme pipeline kan vi finde bygningerne, analysere skaderne og beregne mængden af affald, siger han.
Og det er ikke små mængder. Alene i de 70 landsbyer, som indtil nu er kortlagt, er der ikke mindre end 2,5 millioner tons murbrokker og andet bygningsaffald. Affald som lige nu typisk vil ende på uautoriserede lossepladser rundt om i skovene. Samtidig vil produktionen af nye byggematerialer til genopbygningen udløse et gigantisk CO2-udslip.
Det er så her Neo Eco kommer ind, som har specialiseret sig i genanvendelse af byggeaffald. Sammen med UADamage og Mission Øst er visionen at facilitere genanvendelse af bygningsaffald i meget større skala i Mykolaiv med store CO2-besparelser og miljøgevinster til følge.
Startede på eget initiativ
Det var krigen og dens ødelæggelser, som satte Vitalii Lopushanskyi og hans team i gang med at udvikle teknologien til projektet. I første omgang ved at opbygge et interaktivt kort af den ødelagte by Mariupol baseret på satellitfotos.
Vi ville vise ødelæggelserne til hele verden, siger han.
Og den teknologi, som de udviklede til at analysere satellitbillederne, blev siden videreudviklet til samarbejdet med Neo Eco, ligesom droneoptagelserne blev integreret.
Vi tænkte, at sammen vil det være meget mere værdifuldt at kunne analysere, hvor meget materiale vi kan genanvende, og bruge den cirkulære økonomi til at mindske omkostningerne ved genopbygningen, siger han.
Dronen som UADamage bruger til registreringen er en monowing SKIF-drone fra firmaet Culver Aviation. Valget faldt på den på grund af kameraets kvalitet og dens høje hastighed.
Den her drone kan optage information meget hurtigt i høj kvalitet og er let at bruge. Den er udviklet af ukrainere og er meget effektiv, siger Vitalii Lopushanskyi.
Billederne fra dronen har en opløsning ned til 2 centimeters nøjagtighed, og den kan dække 3-5 kvadratkilometer på en time. Sammen med databehandlingen i neurale netværk giver det resultater, som manuelt ville kræve en kæmpe indsats.
Til en bebyggelse på 5.000 bygninger skulle man bruge 2-3 måneder. Men med neurale netværk kan du gøre det på 4-5 timer, siger han.
Ud over den generelle kortlægning, så er projektet gået helt tæt på i en enkelt landsby. Luch ligger tæt på den hovedvej, som russerne trængte frem ad, og der stod hårde kampe i området. Her har UADamage detaljeret beregnet skader og materialebehov for hver enkelt bygning. Tagareal, dimensioner af bjælker, hvad som helst. En kortlægning som uden videre kan skaleres op til en hvilken som helst anden bebyggelse.
Det er en essentielt for al fremtidig genopbygning. Det vil formindske korruptionen og øge gennemsigtigheden for alle, inklusive de folk, som har mistet deres hjem, siger Vitalii Lopushanskyi.
Næste skridt: Identifikation af miner
Det er Mission Øst, der med midler fra Danida har finansieret kortlægningen af de 70 landsbyer, og med 4,8 mio. kr. fra regeringens nye Ukraine-fond nu kan gå i gang med at få genanvendelsessystemet til de mange tons murbrokker op at stå. Mission Øst søger flere midler til den omfattende indsats.
Det næste skridt er at verificere og videreudvikle droneteknologien til at identificere miner, særligt dem som er begravede enten bevidst eller under mudder fra Kherson oversvømmelsen, som almindelige mineidentifikationsteknologier ikke kan lokalisere, siger Betina Gollander-Jensen.
Og Vitalii Lopushanskyi er godt i gang. Udfordringen er, at der er spredt mange forskellige typer af miner og ueksploderede granater i området. Foreløbigt er de med støtte fra Mission Øst i gang med at teste en drone, der kan registrere magnetiske genstande op til to meter under jorden. Ved at fodre et neuralt netværk med typer af miner, skal det lære at kende forskel på, hvad der er miner, og hvad der for eksempel er granatrester eller andet metalaffald. Senere skal der også udvikles teknologi til miner, som ikke indeholder ret meget metal.
Jeg vil accelerere minerydningen mindst 100 gange med vores teknologi, og jeg vil være klar til i morgen, når vi vinder krigen, siger han. Vi har teknologien, vi behøver bare data til at videreudvikle teknologien og tilpasse de neurale netværk. Og vi har brug for investeringer.