Ifølge ernæringsforsker Vibeke Brix Christensen bliver børn og gravide kvinder hårdest ramt under fødevarekriser, som den fødevarekrise Nordkoreas befolkning oplever netop nu.

Nordkorea har appelleret til FN om akut fødevarehjælp. Landet mangler lige nu 1,4 millioner tons mad til en befolkning på 25 millioner, hvor 10 millioner mangler mad. Mission Øst er den eneste danske aktør, som er operative inde i landet og har netop sendt mad til 8622 børn i vuggestuer og børnehaver, samt til 3475 gravide og ammende kvinder.

Men hvad betyder det for befolkningen, om de får mad nok og – ikke mindst – den rigtige mad? Vi har spurgt en af landets førende ernæringseksperter, overlæge Vibeke Brix Christensen.

Hjernens og kroppens byggesten

Vi møder Vibeke Brix Christensen på Rigshospitalets børneafdeling og spørger, hvad det helt konkret betyder for et barns krop og sind, når de mest basale fødevarer mangler.

”Hjerte, lunger, lever og tarm – alle organerne tager faktisk skade. Det kan endda være en uoprettelig skade, hvis underernæringen står på over længere tid. En skade, som man ikke kan rette op på, selvom der så skulle komme rigtig ernæring igen,” fortæller ernæringsekspert Vibeke Brix Christensen. 

10 millioner er underernærede 

Hvad betyder det for en befolkning som Nordkoreas, hvor 40 procent er underernærede? 

”Underernæring medfører, at kroppens immunforsvar og modstandskraft svækkes. Dermed kan infektioner få alvorlige konsekvenser. Selv ved moderat underernæring vil personen være mere syg og syg i længere tid i forhold til velernærede personer. Når mennesker dør af lungebetændelse, diarre eller malaria, ville de ikke dø af det alene, hvis der ikke også var en underliggende underernæring,” forklarer hun.

Børn og gravide kvinder rammes hårdest

Når der er mangel på mad i store områder som i en flygtningelejr eller i Nordkorea, rammes gravide kvinder og børn hårdest af underernæring: 

”Børn er jo afhængige af voksne, som skaffer dem mad, og små børn har et mindre modent immunsystem, så de får nemmere infektioner. Børn skal have rigtig  ernæringstæt mad, når de vokser og udvikler sig. Hvis de ikke får det, men bare får mad til at mætte maven, som ikke indeholder de rigtige byggesten, så er det faktisk alle de indre organer, der kan tage skade, forklarer ernæringseksperten. Ligeledes har gravide kvinder et særligt ernæringsbehov.”

De rigtige byggested

Vibeke Brix Christensen lægger vægt på, at ernæring og mæthed er to forskellige ting. Man kan godt føle sig mæt og samtidig være underernæret. Det handler ikke blot om at få mad – det skal også være den rigtige mad:

”Problemet i Nordkorea er, at deres kost er baseret på nogle ganske få afgrøder. Sådan noget som majsgrød er for eksempel ikke nok. Det kan man ikke leve af. Så har man brug for at få tilskud fra andre fødevarer.” 

De rigtige byggesten består blandt andet af vitaminer, mineraler og fedtstoffer: 

”Hvert eneste vitamin spiller sin egen vigtige rolle i kroppen. For eksempel har man de fedtopløselige vitaminer, A, D, E og K som er rigtigt vigtige for mange funktioner  og ikke optages fra tarmen, hvis lever/galde-funktionen ikke er god. Et af de vigtige mineraler er for eksempel jern, som er nødvendigt for blodet og ilttransporten i kroppen.”

Ernæringsrevolution

Det kan virke håbløst at rette op på de katastrofale fødevare forhold rundt om i verden. Men, Vibeke Brix Christensen er ikke pessimistisk:

”Der er sket en ernæringsmæssig revolution i måden, man kan behandle folk på,” fortæller hun og uddyber: ”Der er kommet det, der hedder ”Klar til at spise mad” eller ”Ready to use: Therapeutic food (RUTF)”. Det er en jordnøddepasta, som er pakket i små poser, og som kan spises direkte fra poserne. Den indeholder de vitaminer,
mineraler, fedtstoffer og proteiner, som børn har brug for.”

Fordelingsproblem

Det er en massiv opgave at afhjælpe fødevaremanglen for så mange sultne nordkoreanere – 10 millioner mennesker. I virkelighedens verden er det langt fra alle, der får adgang til behandlingen:

”Der er brug for en mere permanent politisk løsning, så man ikke kommer i denne situation. Først og fremmest handler det om at anerkende situationen. For så længe,  man ikke anerkender, at der er et problem, kan man jo lade være med at gøre noget ved det”.

Fakta:

Vibeke Brix Christensen er overlæge på Rigshospitalets børneafdeling, hvor hun er såkaldt børneleverlæge med fokus på børns ernæring. 
Hun har været udsendt for Læger uden Grænser til Sierra Leone, Afghanistan, Sudan, Burkina Faso og Etiopien og har derfor et indgående kendskab til underernæring og fejlernæring i udviklingslande. 
I dag forsker hun sammen med Københavns Universitet og Læger uden Grænser i ernæring, og har en Ph.d. og en doktorgrad.