Den 18. november 2021 er det præcis 30 år siden René Hartzner stiftede Mission Øst. Her tænker han tilbage – og frem – på en organisation, der har det enkle formål: At hjælpe mennesker. ”Vi går i den rigtige retning, organisationen bliver mere og mere velfunderet, og medarbejderne bliver dygtigere,” siger han.
”Vi ville bare gerne hjælpe.”
Ordene gentager sig under interviewet med Mission Østs grundlægger René Hartzner. Blikket får liv, stemmen bliver klar og koncentrationen skarp, mens den snart 86-årige pionér fortæller om 30 års eventyr.
Fra Skt. Petersborg til hele Østeuropa
Først om en borgmester i Skt. Petersborg, der efter Sovjetunionens sammenbrud, tiggede og bad om sukkersygemedicin. Og hvordan det lykkedes at skaffe for to millioner kroner insulin.
Dernæst om indsamling af mad, tøj, medicin og hospitalsudstyr, der fyldte først familiens garage i Birkerød og senere et stort lager, og hvordan han sammen med sønnen Kim Hartzner kørte lastbil efter lastbil med nødhjælp mod øst.
Og videre om fem store beredskabshospitaler, der blev fløjet med tre store russiske transportfly til Moskva og Armenien under krigen om Nagorno Karabakh. Under krigen sendte Mission Øst desuden otte transportfly med fødevarer til armenske fordrevne. Hospitalet blev senere suppleret med tandlægeklinik og andet lægeudstyr og opererer stadig under navnet ”Denmark”.
Hjælpearbejdet udvides til flere lande
Historien gentager sig i land efter land.
”Vi ville bare gerne hjælpe,” forklarer René Hartzner om mødet med fattige i Polen, Ukraine, Rumænien, Albanien, Armenien og så langt væk som Filippinerne. Og videre til Nepal, Tadsjikistan og Afghanistan og op til i dag, hvor Mission Øst også arbejder Irak, Syrien, Libanon, Myanmar og Nordkorea.
Så enkelt er det. Og hjælpen bestod først af mad, tøj, medicin og hospitalsudstyr. Siden er hjælpen udvidet med forsyning af vand og sanitet, oplysning og udstyr til god hygiejne, hjælp til selvforsørgelse, inklusion af personer med handicap og psykosocial støtte efter krig og katastrofe.
’Vi så nøden og mødte behovene’
Den røde tråd er det indre ”drive” som fik René Hartzner og senere Kim Hartzner til at give sig i kast med det omfattende nødhjælpsarbejde. De kunne ikke bare se på, mens mennesker led nød.
René Hartzner fortæller om forholdene efter Sovjetunionens sammenbrud:
”Folk havde det forfærdeligt. Behovene var enorme. Når skoler og børnehaver spørger efter mad, så ved du, at det står slemt til. Og hjemme hos folk så vi armod, der var helt forfærdelig.”
Hvordan kom arbejdet til at vokse så enormt?
”Det er ikke så svært. Vi så nøden og gjorde, hvad vi kunne for at møde behovene.”
Brug for dygtige medarbejdere
Hvad driver dig?
”Jeg ville bare gerne hjælpe. Vi prøvede bare at møde behovene. Nogle gange var behovene ikke så akutte, som vi var blevet fortalt. Så rejste i videre til områder, hvor behovene var større.”
”Det handler grundlæggende om at finde ud af, hvad behovet er, og om vi er i stand til at møde det. Vi indså hurtigt, at vi desuden havde brug for professionel assistance, dvs. dygtige medarbejdere. I begyndelsen var det bare Kim og jeg, og Kim havde sit arbejde som læge langt væk fra København. Og min eneste hjælp på kontoret var en telefonsvarer! Arbejdet overvældede mig.”
Vil ikke afgrænse arbejdsområderne
Hvorfor kaldte I det Mission Øst?
”Fordi vi havde en mission, og vi arbejdede mod øst. Ordet mission signalerer vores kristne værdier, og dem er vi stolte af. Dem får vi også respekt for – selv fra muslimske lande. Men jeg har siden fortrudt ordet ”øst”. For det begrænser os. Vi ved jo ikke, hvor i verden behovene opstår. I dag ville jeg aldrig sætte en grænse for, hvor vi hjælper. Jeg vil fortælle, hvad vi gør, men ikke afgrænse, hvor vi gør det.”
Samme ønske: At hjælpe mennesker
Hvilke resultater er mest i tråd med det, du havde i tanke fra starten?
”Min eneste tanke var at hjælpe mennesker. Sådan har jeg det stadigvæk. Når jeg ser tilbage, glæder det mig at se, hvordan arbejdet har udviklet sig. Det havde jeg slet ikke forestillet mig. Hvis jeg for 30 år siden havde vidst, at der ville være over 200 medarbejdere, og at vi skulle formidle mellem 60 og 100 millioner kroner om året, ville jeg ikke have turdet gå ind i det! Men det er lykkedes stille og roligt – og nogle gange i hurtige ryk. Og ønsket har hele tiden været at hjælpe mennesker.”
Altid nye behov at reagere på
Når du følger Mission Øst i dag – kan du så genkende den samme ånd?
”Ja, det gør jeg. Vi går i den rigtige retning. Og i min optik bliver organisationen mere og mere velfunderet. Medarbejderne bliver dygtigere. Men en organisation med vores størrelse bør have en økonomisk buffer på 10 millioner kroner. Det er svært. Hver gang vi har haft et lille overskud, er der pludselig opstået et nyt behov, vi var nødt til at reagere på.”
Hvor ser du Mission Øst om 10 år?
”Jeg håber, vi stadig arbejder for at hjælpe mennesker. Men jeg ved ikke, hvordan verden ser ud om 10 år. Verden kan forandre sig, og så må Mission Øst forandres ed den. Vi må altid møde de aktuelle behov.”
FAKTA
Mission Øst blev etableret som forening den 18. november 1991. René Hartzner var generalsekretær frem til 2001, hvorefter sønnen Kim Hartzner overtog posten indtil 2020. 1. januar 2021 blev Betina Gollander-Jensen generalsekretær.
Over de 30 år er Mission Øst udviklet til en international udviklingsorganisation med kontorer i Hellerup, Bruxelles og Berlin og projekter i ni lande mod øst: Afghanistan, Armenien, Irak, Libanon, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan.