Hver uge vælger EU-CORD, en europæisk NGO der arbejder for at mindske fattigdom og social eksklusion i verden, en klimahelt og denne uge er Mission East den heldige titelvinder. De har forfattet tre historier om vores klimaarbejde i Nepal, Afghanistan og Ukraine. Læs om dem nedenfor.
Nepal: Kæmper for klimaretfærdighed ved COP28
Unormalt kraftige regnskyl udløste sidste år et jordskred i den isolerede Karnali-region i det vestlige Nepal. De barske konsekvenser af klimakrisen i denne region udsætter samfundene for øget sårbarhed og understreger det presserende behov for bæredygtige løsninger.
“Vi oplever en enorm mængde af tab og skader,” siger Geeta Panday, politisk advokatdirektør for KIRDARC. Mission East og KIRDARC arbejder på en rapport, der vil kortlægge levede erfaringer med tab og skader i udvalgte områder i Karnali: “Det er klima-inducerede jordskred, og i lavlandet er det oversvømmelser. Hvad er de økonomiske tab? Og hvad er de ikke-økonomiske tab?”, siger Geeta Pandey.
“Omtrent 1.000 husstande blev beskadiget i jordskredet. Folk mistede deres afgrøder, deres huse og deres kvæg. Veje blev beskadiget,” siger Ujjwal Amatya, landdirektør for Mission East i Nepal, som også peger på de ikke-økonomiske tab.
Dette inkluderer fordrevne familier, børn der er nødt til at arbejde i stedet for at gå i skole og tab af levebrød og respekt for de familier, der mistede deres jord. Og så er der usikkerheden og stressen over, at det kan ske igen. “Det er virkelig bekymrede. De forventede ikke de sådanne overraskelser i det område,” siger han.
For at imødegå disse udfordringer og regionens krævende geografi arbejder Mission East sammen med samfundene om at engagere sig aktivt og udvikle deres viden og færdigheder, omfavne bæredygtige landbrugspraksisser og deltage i initiativer, der er designet til at styrke deres tilpasningsevne og modstandskraft over for klimaforandringerne og dermed forbedre deres socioøkonomiske status.
En anden vigtig del af arbejdet er at bringe lokale stemmer frem i lyset ved COP28. Mission East og KIRDARC vil deltage, dele samfundsoplevelser og advokere for en omfattende og effektiv fond for tab og skader for at støtte mennesker, der er påvirket af dette bl.a. i Nepal.
Vi gør det “for at lægge pres på alle U-lande for at vise dem, hvor meget vi lider,” siger Geeta Panday.
Afghanistan: Opbygning af robuste systemer til langvarig tørke
I Afghanistan vil rekordmange, ca. 28,3 millioner mennesker, have brug for humanitær bistand. Sammenbruddet af institutioner og økonomien i landet samler sig omkring en katastrofal tørke genereret af klimaforandringer. Alt sammen drivkræfter for øget fødevaresikkerhed, hvor mennesker hverken har adgang til mad eller indtægter.
“Vi befinder os nu i det tredje år med vedvarende tørkeforhold, der påvirker flertallet af Afghanistans provinser. Det ødelægger levegrundlag og fødevaretilgængelighed i de landlige områder, hvor 80% af familiens indkomst afhænger af landbrugsaktiviteter,” siger Program Manager for Mission East, Irene Bronzini.
Humanitær bistand for at klare sig igennem tørken er en utilstrækkelig og ikke-bæredygtig løsning. Tørker er tilbagevendende, og der er en påtrængende nødvendighed for at støtte samfundene i at tilpasse sig og håndtere de ændrede klimamønstre.
“Klimaforandringer påvirker klimamønstre og årstider i de nordøstlige provinser, hvor Mission East arbejder. Lokalsamfundene er vant til landbrugssæsoner og cyklusser, der nu er ændrede og sværere at forudsige og håndtere” – siger hun.
Mission East’s klimaindsats består i en tredobbelt strategi, der sigter mod at opbygge et robust økosystem på lang sigt.
Den første er at træne landmænd i metoder til tørkeresistent og økologisk landbrug, der vil forbedre jordens sundhed og fremme praksisser inden for regenerativt landbrug. Den anden er at skabe alternative muligheder for forbedring af lokalsamfundets levebrød, der er klimafølsomme – som at lave biobriketter af organisk affald til brug som brændstof til opvarmning og madlavning i lokale samfunds huse eller etablere solverandaer for at varme huse gennem solenergi. Det tredje aktionsområde er forvaltning af naturressourcer gennem et genplantningsprogram, skabelse af vandopland, og solvandsystemer, der sigter mod at bevare og beskytte miljøet og dets ressourcer.
“Lokalsamfundet tager nu fuldt ansvar og deltager aktivt i at skabe et system, der arbejder med naturen, ikke imod den. Et system, der gør dem mere modstandsdygtige over for oversvømmelser og jordskred, gendanne CO2-kredsløbet inden for skoven og fortsat beskytte vandkilderne,” siger Irene Bronzini.
“Denne strategi bygger på lokalt engagement for at tage vare på miljøet. Det er en ændring i visionen på samfundsplan, og vi har allerede set, hvordan resultaterne har ændret deres tænkning. Men det endelige mål vil tage årtier at opnå. Jeg tror, det vil give store resultater. Det er en langsigtet strategi,” afslutter hun.
Ukraine: Genopbygning af hjem i ruinerne på grøn maner
6.436 beskadigede bygninger og ikke mindre end 2,5 millioner tons affald. Dette er, hvad en detaljeret undersøgelse af 70 bosættelser fandt i et område af Mykolaiv-regionen, der oplevede intens kamp i begyndelsen af krigen i Ukraine. Dette udgør både et enormt affaldsproblem og en klimatrussel på grund af behovet for emissionsintensivt beton til genopbygningen, der nu er ved at begynde.
Undersøgelsen blev lavet af Mission East i samarbejde med den ukrainske afdeling af det franske genbrugsfirma Neo Eco og det ukrainske teknologifirma UADamage ved hjælp af drone-teknologi og kunstig intelligens til at bearbejde dataen. Sammen arbejder Neo Eco og Mission East for at imødekomme den dobbelte udfordring, CO2 og affald.
“Det, folk normalt gør, er, at de bare efterlader affald på marker og i skoven. Det er en katastrofe. Det er ikke sorteret. Asbest, plastik, batterier.Du kan finde alt der. Fluorescerende lamper med blyelementer for eksempel,” siger Kyrylo Chernyshuk, der er landdirektør for Neo Eco.
Den første del af projektet er netop begyndt. I en af de mest beskadigede landsbyer, der blev undersøgt, er en gruppe krigsveteraner nu i gang med at sortere affaldet. Mange veteraner har problemer med at passe ind i almindelige job på grund af PTSD eller andre tilstande, og projektet sigter mod at skabe job for dem.
“Mere end 85 procent af materialet kan genbruges. Vi kan genbruge det på stedet, og vi kan bruge det igen til at bygge nye huse,” forklarer han. Ved at knuse og bruge den gamle beton og bruge den til ny beton, spares der lige under 2 kg CO2-udledning pr. ton. Dette skaber potentialet for at spare 4,5 tons CO2-udledning ved genopbygningen af området.