For uden vand ingen afgrøder, siger vejrvært Mikael Jarnvig.
Jeg forstår ikke, at der stadigvæk findes mennesker, som tager det hele stille og roligt.
Bemærkningen falder til sidst i et interview med meteorolog Mikael Jarnvig, efter at han har forklaret klimaforandringernes konsekvenser for verdens vandressourcer. For som han siger:
Vejret kan vi ikke gøre noget ved – om det bliver varmere eller koldere – men vandet kan vi passe godt på. Grave brønde, når det er i undergrunden. Samle det op fra floden, når det rinder ned ad bjerget. Vand er en helt altafgørende ressource. For uden vand har vi ingen afgrøder og dermed intet at leve af.
Mikael Jarnvig er vært ved DR Vejret og har studeret vejret i over 50 år. Han har som ambassadør for Mission Øst fulgt hjælpearbejdet tæt.
Jeg har set, at det arbejde, som Mission Øst gør, har en reel effekt. Jeg har været ude at rejse med Mission Øst flere gange, og jeg kan se, at det arbejde er godt, og at det virker, fortæller han.
Vejrmønsteret ændrer sig
Det er naturligt nok Mission Østs arbejde med vand, sanitet, hygiejne og katastrofeforebyggelse, der især begejstrer ham. For som erfaren meteorolog ved han, hvad selv små temperaturstigninger betyder for nedbøren i verden.
Herhjemme tænker vi måske: Global opvarmning? Pyt, forrige weekend var det da næsten 10 grader varmere, end det er nu. Hvad betyder det så, at kloden bliver halvanden eller to grader varmere over en 30-årig periode?
Men det er ikke kun temperaturen, der stiger. Det er hele vejrmønsteret, der ændrer sig. For når temperaturen stiger, kan atmosfæren indeholde mere vand. Og en fugtigere atmosfære betyder kraftigere regn, forklarer Mikael Jarnvig.
Tørke skaber oversvømmelse
Og ikke nok med det:
Tørkeperioderne bliver længere, og regnperioderne bliver kortere. Det øger risikoen for, at det går rigtig galt. For hvis vi efter en lang tørkeperiode har et underskud på 100 mm regn, og så de 100 mm kommer på to dage, så er jorden blevet så knastør og hård, at den slet ikke kan tage imod vandet. Og så løber det bare ned i floden.
Det har katastrofale følger, forklarer vejrværten:
Floden stiger og skyller måske huse eller i værste fald mennesker væk. Også den såsæd, man møjsommeligt har spredt ud. Dermed har det vand, der kunne give vækst og afgrøde, ødelagt det hele. Det har skyllet både den gode jord og såsæden væk. Vandet har måske også undermineret husene og væltet skolen. Det er desværre noget, som følger med, når regnen kommer i voldsommere mængder og med længere afstand på grund af klimaforandringerne.
Hold på vandet!
Men er der overhovedet håb midt i dette morads? Ja, når vandet kommer doseret mere uregelmæssigt, gælder det om at passe på det vand, man har, og skaffe nyt, rent drikkevand, forklarer Mikael Jarnvig:
Hvis du har en stor ren flod i nærheden, som bare strømmer ud i havet, så fang alt det vand, som du ikke skal bruge lige nu. Gem det for du får brug for det senere. Så det gælder om at holde på det vand, som nu er der, og skaffe mere vand. Bor brønde, etabler vandreservater, pas på vandet. Det er guld værd, for det kan afgøre, om der kommer høst eller ingen høst. De fleste steder kan vi godt klare os landbrugsmæssigt med en grad eller to mere, men vi kan ikke klare os uden vand.
Vigtigt at dosere vandet
Derfor er det så vigtigt både at kunne opdæmme og opbevare vand, pointerer Mikael Jarnvig. Opdæmme for at forebygge katastrofer. Opbevare for at kunne udnytte det i både husholdning og overrisling af marker.
Vi er nødt til at acceptere den temperatur, som atmosfæren nu har. Men vandet kan vi gøre noget ved, for det kan vi passe på. Det kan vi lære at dosere, bruge og sende ud dér, hvor vi har brug for det, på det tidspunkt, hvor vi har brug for det. Så det er supervigtigt at tage hånd om vandressourcerne og sørge for, at det vand, der nu kommer, bliver brugt på en fornuftig og intelligent måde.