Vi er kendt for at lave kvalitetshjælp til folk i krise på grund af krig og katastrofe. Fremover skal vi have endnu mere fokus på bæredygtige og klimatilpassede indsatser i samarbejde med lokale organisationer og befolkninger, skriver generalsekretær Betina Gollander-Jensen i denne kronik.

Mission Øst har gennem 30 år leveret akut nødhjælp og langsigtet udvikling i kriselande mod øst. Vi har uddelt helt basale fornødenheder som mad, sæbe, hygiejneartikler, køkkenudstyr og presenninger til husly, når mennesker er fordrevet fra deres hjem på grund af krig eller naturkatastrofer. Og vi har genopbygget lokalsamfund ved at skaffe rent drikkevand og ordentlige toiletforhold og lært befolkningen at dyrke varieret og bæredygtigt og blive endnu bedre til at klare sig trods tørke og oversvømmelser.

Det er vi kendt for: At hjælpen når ud til de mest sårbare i de mest afsidesliggende egne af verden: Fattige, enlige forsørgere, ældre, syge og familier med børn, der må døje med et handicap. At hjælpen også når ud til lokalbefolkninger, som er ramt af krig og konflikt. Som nu i Afghanistan, Irak, Syrien og Myanmar. Vi skal fortsat være kendt som en organisation, som leverer et godt stykke kvalitetsarbejde ud fra vores kristne værdier.

For at holde os på sporet, så vi kommer i mål med projekterne, sætter jeg fem pejlemærker at styre efter:

1. Nødhjælp, genopbygning og viden om rettigheder

Vi vil fortsætte med at yde akut nødhjælp. Det er vi gode til. Vi yder også hjælp til såkaldt tidlig genopbygning. Det indebærer, at man ret hurtigt hjælper befolkningen med at starte små forretninger eller genoptage deres små jordbrug, så de kan klare sig selv. Det skal vi fortsætte med. Men vi vil fremadrettet også vise dem, hvordan de kan gå til deres egne myndigheder for at kræve deres ret. Vi kan se tingene udefra; vi kender systemerne; vi ved, hvordan myndigheder bør agere. Den viden deler vi med befolkningen, så de kan tage skeen i egen hånd og hjælpe sig selv ved at forlange ydelser fra myndigheder, hvis opgave er at støtte borgerne i deres land.

2. Klimatilpasning og selvforsørgelse

Befolkningerne i vores lande er ofte udsatte for klimaforandringer og miljøpåvirkninger, der fører til både tørke og oversvømmelser. Her lærer vi dem at imødegå tørke ved at opsamle vand og dyrke en køkkenhave, så de får suppleret deres kost, og modvirke jordskred ved at plante træer, så den frugtbare jord ikke forsvinder ved voldsomme regnskyl. Alt dette gør vi allerede, men klimatilpasning skal fremover gå endnu mere i spænd med, det vi laver. Hjælp til at imødegå klimaforandringer skal kombineres med bedre levevilkår og jobs – og et godt helbred og velbefindende for den enkelte og dennes familie. Derfor skal landbrugsaktiviteter både håndtere klimaforandringerne og lære den enkelte småbonde at dyrke nye og ernæringsrige afgrøder.

3. Øget samarbejde med lokale partnere

Vi skal udsende flere Mission Øst medarbejdere. Vi behøver ikke nødvendigvis at åbne et kontor, som koster mange penge at drive, men flere Mission Øst-medarbejdere kunne sidde hos de lokale partnere og rådgive dem om regnskab, planlægning, og hvad de ellers har brug for. Fordelen ved at samarbejde med lokale partnerorganisationer er dels at det er billigere, og dels er en mere værdig måde at samarbejde på. Gennem et ligeværdigt samarbejde anerkender vi, at mennesker fra andre kulturer også kan byde ind med gode løsninger, der omhandler deres eget liv og lokalområde. Jeg vil gerne, at vi arbejder endnu mere sammen med trosbaserede organisationer. De er til stede både før og efter en krise. De kender befolkningen og har opbygget troværdighed. Så når de kommer ud med hjælpen, har de allerede et solidt fundament af tillid at bygge videre på.

4. Engagere lokalbefolkningen endnu mere

Vi skal bruge de lokale kræfter endnu mere, end vi gør i dag, og lave en slags kontrakt med lokalsamfundet: Hvis I gør det, så gør vi resten. På den måde bliver det et ligeværdigt samarbejde, der også anerkender deres indsats. De er værdige mennesker, som er kommet i en situation, hvor de nu har brug for vores støtte. Men de kan også selv komme på løsninger og levere. Når mennesker har været udsat for krig og naturkatastrofe, er de i chok og ved siden af sig selv. Men når de får vist denne tillid, og nogen forventer noget af dem, så kommer de mentalt på fode igen. Når man får ansvar, får man det bedre med sig selv, og så begynder en kreativ proces, hvor man tænker i løsninger. Det er det, vi gerne vil opnå de næste 5-10 år: at støtte folk til at de kan udleve deres fulde potentiale!

5. Dygtige og passionerede medarbejdere

Vi skal udvikle organisationen, så vi i højere grad får fat i de rigtige mennesker til de rigtige opgaver, hvor de kan gøre mest mulig forskel. For sådan er det: Hvis man har de rigtige ildsjæle med de rigtige kompetencer, kan vi drive det hele fremad. Det handler om at værdsætte dygtige folk og samtidig udtrykke klare forventninger. Jeg vil blive ved med at have fokus på effektivitet. Vi skal fortsat være kendetegnet ved at have en lille administration med få ansatte i København og Bruxelles, og samtidig have mange flere dygtige medarbejdere og partnere i de lande, hvor vi arbejder.

Vores aktiviteter og partnerskaber ude i verden skulle gerne vokse de kommende år. Jeg ser gerne, at vi de næste 5-10 år vokser fra et budget på 75 mio. kr. til på den anden side af 100 mio. For dette er jo det, vi vil. Hjælpe så mange som muligt. Som overskriften lyder på vores strategi frem mod 2030: ”Sammen om barmhjertighed”. Og det er altså barmhjertighed mod alle mennesker og hele skaberværket!