Støt nu
Mangler du vores donationsformular? Bare rolig – det er sandsynligvis cookies, der driller. Klik på den sorte knap nede til venstre Tryk på Ændring af dit samtykke og derefter Tillad alle, og opdater derefter siden. Du kan altid ændre dit valg. Tak, fordi du gør dig umage for at støtte!
Mens danske børn pakker skoletaskerne med drømme og forventning, bøjer 8-årige Salah sig over den tørre jord i køkkenhaven og prøver så godt han kan at skaffe mad til sin familie. Hjælp Salahs drømme om en fredelig barndom, der kan få ham ud af krigens skygge.

Sådan kan din støtte blive til virkelighed



Et levende mareridt
Salahs Salahs far hedder Mohamad. Da deres hjem blev ramt af et missilangreb, vågnede han fra sin dybe søvn op til et levende mareridt.
Familien havde opgivet at tage nattøj på om natten. De vidste aldrig, hvornår de skulle kaste sig ud i mørket, hals over hoved, jaget på flugt af bomber. Hjemmet var ikke længere et fristed – det var en krigszone, hvor en bombe kunne ramme alle tider på døgnet.
Mohamad nåede aldrig ud af huset. Missilet slog ned med et øredøvende brag, og i næste øjeblik lå han under murbrokkerne. Eksplosionen rev livet, som han kendte det, itu og efterlod ham lam i hele underkroppen.
For at brødføde sin familie må Salah hjælpe til i køkkenhaven. Faren har bygget en lav trævogn – blot en plade med hjul – som han skubber sig frem på i haven sammen med sin søn. Med jorden helt tæt på kroppen luger han ukrudt og plejer bønner, majs, tomater og auberginer med Salah, trods smerter og solens ubarmhjertige hede, der gør jorden hård som sten.

Timing er altafgørende
Mission East har været til stede i Syrien i mange år. Vores lokale eksperter ved, at der er en historisk mulighed for at hjælpe lige nu – og at timing er altafgørende. Mens verdens opmærksomhed vender sig mod andre kriser, risikerer Syriens børn at blive glemt. Vil du være den, der hjælper dem til en ny begyndelse?
Mission East hjælper ca. 8.000 syriske internt fordrevne med at komme på fode igen. De mest sårbare og udsatte modtager hjælp gennem vores lokale partnerorganisationer. I udkanten af Damaskus gennem Røde Halvmåne (SARC) og Sheild, i Homs og Aleppo gennem Den syrisk-ortodokse Kirkes hjælpeorganisationer LAMSA og EPDC .
Vidste du at…


Mission Easts arbejde spænder fra nødhjælp i krisesituationer til langsigtet udviklingshjælp.
Vi ’går den ekstra mil’ for at nå de mennesker, vi hjælper – hvad enten de befinder sig bag den fjerneste bjergkæde eller tæt på en krigszone. Det betyder også, at vi bliver ved med at hjælpe, når verdens opmærksomhed er flyttet et andet sted hen, så vi kan sikre os, at arbejdet bliver gjort færdigt.