Af Svend Løbner 24. nov 2021 |

Kunstterapeut: Yazidi-kvinder maler som sandhedsvidner om ufattelige overgreb

Malerier af kvinder fra det yazidiske mindretal taler deres tydelige sprog om sorg, smerte og lidelse, fortæller en kunstterapeut med erfaring fra krigens efterdønninger i Bosnien-Hercegovina.

- Når man konfronteres med disse udtryksfulde malerier, så ved alle, der ser med et åbent blik, hvad der er på færde - også uden baggrundsviden. Det kunstneriske sprog er et utroligt, stærkt sandhedsvidne, og de skabende processer, der ligger bag disse smukke malerier, er helende processer, som for hver enkelt bærer på den sande fortælling.

Det fortæller Kis Henriksen, der er cand.pæd., kunstterapeut og forfatter til en række bøger om bl.a. terapi for overlevende efter borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina i 1990’erne. Hun har set et udvalg af malerier af kvinder fra det yazidiske mindretal i Irak - malerier, der er blevet til som led i traumebehandling på den danske hjælpeorganisation Mission Østs medborgercentre i yazidiernes hovedby Sinjar. 

Dræbt, voldtaget og solgt som sexslaver

Yazidierne er ofre for et regulært folkedrab i nyere tid. I 2014 drog terrorbevægelsen Islamisk Stat som en svøbe hen over Syrien og Irak for at udslette enhver, der ikke tilsluttede sig deres rigide fortolkning af islam. I Sinjar gik de efter det etniske og religiøse mindretal yazidierne og henrettede mændene, voldtog kvinderne og bortførte unge piger til slavemarkeder i Mosul. Folk flygtede i tusindvis op på Sinjar-bjerget, hvor Mission Øst siden har ydet nødhjælp til de overlevende.

På to medborgercentre i Sinjar kan børn, unge og kvinder kan få såkaldt psykosocial støtte, indhente skolekundskaber og lære et håndværk. Det er her, piger og kvinder, der har været ude for overgreb, kan tegne og male som led i bearbejdelsen.

Enestående, kraftfulde udtryk

- Yazidi-malerierne tegnet af de irakiske kvinder, som er blevet forfulgt, misbrugt og solgt som sexslaver, er nogle enestående, kraftfulde udtryk for skelsættende og grænseoverskridende oplevelser i den enkelte persons liv og de indre tilstande, som oplevelserne har forvoldt den enkelte. Malerierne taler deres helt eget tydelige sprog, fortæller Kis Henriksen.

Trods forskellig håndværksmæssig kunnen taler alle malerier hvad hjertet er fyldt af, siger hun.

- Alle yazidiske malerier fortæller både konkret og symbolsk om den enkelte persons sorg, smerte og lidelse. Ingen, der konfronteres med disse udtryk, kan være i tvivl om, at her har der været noget voldsomt på færde.

Et maleri viser en kvinde i et fuglebur.

Stivnede, afværgende, angste

Flere malerier udtrykker kroppe i forskellige akavede situationer - kroppe, der er lukket inde som fugl i bur, kroppe, der er hængt, kroppe, der er skilt fra hoveder, kroppe, der er lagt på bålet, og kroppe, der ædes med hud og hår.

Der er ansigter, der kigger lige ud på dig med en afværgende hånd eller et stort skrevet ”STOP!”. Andre maleriers udtryk leder tanken hen på de tre vise aber og udsagnet ”ikke se, ikke høre, ikke tale”

 

- Udsagnet repræsenterer flere muligheder, men i denne forbindelse kunne det være forsigtighed forbundet med angst i forhold til ikke at lade ens følelsesmæssige verden komme for tydeligt til udtryk, fortæller Kis Henriksen og nævner maleriet af en kvinde, hvis ansigt fremstår som en stivnet maske.

Enestående chance og uvurderlig hjælp

- Der er noget, som kvinderne hverken vil huske eller høre om, og slet ikke tale om, fordi det er for svært og forbundet med genoplevelse af et traume og derfor vækker stor angst og smerte. Men når de kunstneriske medier anvendes som det sprog, der kan erstatte talen, da folder oplevelserne sig ud, og den enkelte bliver både set og hørt. At berette sin fortælling og selv styre, hvad der skal frem i den selvstyrende kreative proces, giver mulighed for at få nye erkendelser om sig selv og sin situation. Værksteder for kvinder med traumer af denne karakter, er en enestående chance og uvurderlig hjælp til traumeramte kvinder, slutter Kis Henriksen.

Donér