Næsten hele befolkningen i Nagorno-Karabakh er flygtet til Armenien. De heldige har fundet husly hos familie og venner, men de mest udsatte er overladt til lokale organisationer. En af organisationerne er Sinyuk, som Mission Øst samarbejder med.

Af Niels Bak Henriksen, journalist

I en bygning, der huser det lokale ærkebispesæde, har omkring 250 flygtninge fundet ly. Bygningen ligger i Hermon, en landsby i bjergene ikke langt fra grænsen til Aserbajdsjan, og er den eneste bygning i området, som kan rumme så mange mennesker.

Mange flygtninge er familier med børn.

– Det er de mest sårbare af flygtningene, siger Tatev Harutyunyan, som er programchef i hjælpeorganisationen Syunik, som Mission Øst samarbejder med.

– De har ikke andre muligheder. De har ikke slægtninge i Jerevan eller andre sikre regioner, og de har ikke penge til noget at bo i dér, siger hun om familierne.

Flygter for anden gang

For et par af familierne er det endda anden gang, de har måttet søge tilflugt i ærkebiskoppens bygning i Vayots Dzor-provinsen. De måtte også flygte og søgte ly samme sted under  44 dages-krigen i 2020.

Dengang kunne de vende tilbage til Nagorno-Karabakh efter krigen, og nu er de her igen. De er flygtet over hals og hoved, da Aserbajdsjan den 19. september angreb og besatte det armensk befolkede område.

– De kommer fysisk og psykisk udmattede. Det er folk, som har efterladt alt. De har ingenting, siger Tatev Harutyunyan.

Organisationer med erfaring

Situationen er desværre velkendt for Mission Østs partnerorganisation Syunik. Organisationen blev grundlagt i kølvandet på den første krig om Nagorno-Karabakh i 1995, og tog også sin tørn under flygtningekrisen i forbindelse med krigen i 2020.

Mission Øst har arbejdet i Armenien siden 1992, og er en af de danske organisationer, der har været længst i landet. Så både Syunik og området var velkendte.

– Vi havde erfaring fra 2020 og fra 90-erne og vidste, at Syinuk var gode at arbejde sammen med, siger programchef Fie Østergaard.

Mission Øst har sat en indsamling i gang til flygtningene i Armenien. Derudover bliver indsatsen også finansieret af en pulje fra Danida til at reagere på akutte kriser.

Næste opgave er skole, arbejde og boliger

Til forskel fra tidligere flygtningekriser regner man ikke med, at flygtningene nogensinde kan vende hjem igen. Derfor skal de – efter den humanitære hjælp – starte en ny tilværelse op helt fra bunden.

– Her vil vi ud over de psykologiske problemer forsøge at løse problemet med skolegang og arbejde, siger Tatev Harutyunyan.

Foreløbig er det under en tredjedel af flygtningebørnene i landet, som går i skole.

– Der er mange familier, som ikke har permanente boliger. Som ikke ved, hvor de ender, siger hun og forklarer, at boligmarkedet i Armenien er meget presset. Det skyldes blandt andet, at landet også huser mange russere og ukrainere, der har forladt deres lande på grund af krigen i Ukraine. Det har fået boligpriserne til at stige til det dobbelte eller tredobbelte.

Vil bruge flygtningenes færdigheder

Samtidig er det svært for flygtningene at finde arbejde. For dem, som har en uddannelse som for eksempel lærere, går det nogenlunde, men de fleste har arbejdet i landbruget, og generelt er arbejdsløsheden i Armenien høj.

– Vi gør vores bedste for at udnytte flygtningenes færdigheder. Vi prøver at få dem ind i vores udviklingsprojekter, fortæller hun. 

Men hjælpen til flygtningene handler ikke blot om husly og lægehjælp eller arbejde og boliger.

– Det er følelsesmæssigt vigtigt for dem at vide, at de ikke er ladt alene, siger hun og tilføjer: – Det er vigtigt, at de også føler den internationale solidaritet.

Fakta: Konflikten i Nagorno-Karabakh

Nagorno-Karabakh ligger i Aserbajdsjan, men var hovedsageligt befolket af kristne armeniere.

I 1990’erne udbrød der krig i området efter Sovjetunionens sammenbrud. Armenierne vandt kontrollen over både enklaven og de aserbajdjanske områder ind til selve Armenien.

I 2020 angreb Aserbajdsjan og besejrede de armenske styrker i en 44 dage lang krig. De armensk besatte dele af landet, undtaget Nagorno-Karabakh, kom tilbage under Aserbajdsjans kontrol med undtagelse af den smalle Lachin-korridor.

I december 2022 blokerede Aserbajdsjan Lachin-korridoren, hvilket førte til udbredt mangel på alt fra elektricitet og brændstof til medicin, fødevarer og vand.

Den 19. september 2023 angreb Aserbajdsjan selve Nagorno-Karabakh og besejrede det selvstyrende områdes styrker på få dage. Republikken Artsakh, som armenerne kalder området, blev efterfølgende opløst, og størstedelen af befolkningen – omkring 100.000 mennesker – er flygtet til Armenien, der har omkring 3 millioner indbyggere.