På baggrund af to omfattende pilotprojekter i Armenien har Mission Østs lokale partner udviklet en pædagogisk model for inklusion af børn med handicap og særlige behov. Modellen anerkendes nu på øverste politiske niveau som ny standard for det nationale undervisningssystem.
Alle hjælpeorganisationer har en drøm om en dag at gøre sig selv overflødige. At nå dertil hviler især på én afgørende forudsætning: at lokale myndigheder og civilsamfund tager over, hvor organisationen slipper.
I den henseende nærmer vi os vores mål i Armenien, takket være en bevilling fra CISU og det ihærdige arbejde, vores mangeårige lokale partner, Bridge of Hope, lægger for dagen.
Bridge of Hope har nemlig udviklet en pædagogisk model for inklusion af børn med handicap og særlige behov. Modellen ventes udrullet på tværs af det armenske skole- og uddannelsessystem.
Fra opbevaring til uddannelse
En af dem, der har mærket modellen på egen krop, er Arshak på syv år. Han havde et talehandikap og blev som tusinder af andre armenske børn med handicap anbragt på ”specialskole”. Det er et pænere ord for de opbevaringsanstalter, hvor man traditionelt har skaffet børn med handicap af vejen. Men Arshak blev flyttet over på en almindelig folkeskole takket være Mission Østs inklusions-program for 65 skoler i Yerevan. Her var lærerne blevet trænet i inkluderende undervisning, der har til hensigt at give selv børn med handicap eller særlige behov mulighed for at tilegne sig det almene pensum i den armenske folkeskole.
”Arshak kalder mig mor”
I dag kan Arshak både tale og skrive og behøver ikke længere være bange for at blive mobbet, fortæller hans mor Anush: ”Før blev mine børn mobbet på grund af deres taleproblemer. På specialskolen sagde Arshak ikke et ord. I dag er jeg så glad for, at Arshak er begyndt at tale og er begyndt at kalde mig ‘mor’.”
Arshaks nye klasselærer stemmer i: ”I begyndelsen kunne Arshak hverken tale eller skrive. Han var aggressiv over for de andre i klassen. I dag er han begyndt at skrive bogstaver og tal og kan sige flere og flere ord.”
I Arshaks nye klasse er der fire andre børn som også har talevanskeligheder. På hele skolen er der 25 børn med handicap eller særlige behov ud af et elevtal på 283. De betragtes nu ikke længere som klinisk syge afvigere, men som mennesker, der trods særlige behov har potentialet til at tilegne sig den samme viden som deres jævnaldrende, blot de får den rette støtte af lærere og pædagoger.
Det hele starter med lærerne
Og det hele starter netop med lærerne. Derfor har Mission Østs to-årige projekt netop rettet sig mod lærere, undervisere og pædagoger. I alt har 2878 lærere og 409 specialister på 65 skoler modtaget træning i inkluderende undervisning.
Derudover har projektet faciliteret oprettelsen af fire regionale centre, der tilbyder specialiseret rådgivning i inkluderende pædagogik.
Endelig har en væsentlig komponent i projektet været inddragelsen af forældrene til børn med handicap eller særlige behov, som f.eks. Arshaks mor. Omkring 780 forældre har modtaget oplysning om deres børns rettigheder og kan derfor holde øje med, at skolen inkluderer deres børn i undervisningen. Forældrene bliver også klædt på til at arbejde politisk for øget inklusion og accept af børn med handicap og særlige behov.
Alle børn lærer på lige fod
Arshaks lærer fortæller her, hvordan hun i den daglige undervisning føler sig bedre rustet til at inkludere børn med særlige behov efter den træning i inklusiv undervisning, hun selv har modtaget:
”Der er fire børn med særlige behov i min klasse, og der er det min opgave at sørge for at alle børnene tager del i læringen på lige fod. Det er ikke nemt, men det lykkes mig faktisk nogenlunde at inkludere alle ved hjælp af forskellige undervisningsmetoder.”
Model sætter standard
Mission Østs to-årige projekt hjælper den armenske regering med at realisere ambitionen om et fuldt inkluderende nationalt skolesystem i 2025, det såkaldte – Universal Inclusive System of Education (UISE). Det armenske undervisningsministerium har sammen med de 65 skoler og landets lærerseminarium og Yerevan Kommune forpligtet sig til at gøre UISE-modellen til standard på tværs af det armenske uddannelsessystem.
Akut behov for et inkluderende sundhedssystem
Ud af Armeniens 3 millioner indbyggere er der over 205.000 personer med handicap. Heraf er 8.000 børn. I hovedstaden Yerevan er der godt 61.000 personer med handicap, hvoraf over 2.500 er børn i skolealderen. 1 ud af 4 børn med handicap går ikke i skole. Kun 260 ud af 1.450 almindelige skoler i Armenien tilbyder inkluderende undervisning. 90 procent af de almindelige skoler er utilgængelige for børn i kørestol.
Kilder: UNICEF (2012), Nationale statistikker (2016)