De fordrevne armenere fra den armenske mindretalsenklave Nagorno Kharabakh lever lige nu på familiemedlemmers nåde, stuvet sammen på alt for lidt plads. De mangler mad, tøj og værnemidler. Særligt nu hvor COVID-19-pandemien er ude af kontrol og den iskolde vinter står for døren i Armenien. Mission Øst forbereder akut nødhjælpsindsats. 

 

“Tidligt om morgenen d. 27. september hørte vi høje lyde over hele byen. Eksplosioner, bomber, der sprang og børn, der skreg mens de løb rundt i gaderne. Jeg var hjemme med hele familien. Jeg ringede til min mor, som fortalte at min far var såret efter en rude sprang under bombardementet, og glasskårene sårede hans arm. Min søster, der arbejder på et militærhospital, sagde, at hospitalet var ramt af et missil, og de var nødt til at evakuere patienterne. Da gik det op for os, at vi er i krig, og vi besluttede derfor at flygte til Yerevan. Nu bor vi i min onkels lejlighed: Fem voksne og ni børn på 80 kvm. Vi havde ikke mulighed for at tage noget med os, så vi mangler varmt tøj til vinteren, og vi har ikke råd til at købe mad. Det er min største bekymring lige nu. Min søsters mand er lige blevet såret ved fronten. Men min mand og min bror kæmper stadig ved fronten, og de er heldigvis i live, endnu.” 

 

Sådan fortæller Gohar fra Nagorno Kharabakh, en armensk mindretals-enklave og epicentret i den krig, der brød ud mellem Armenien og Aserbajdsjan i slutningen af september. Foreløbig meldes over 800 armeniere dræbt og omkring 70.000 er drevet på flugt i enklaven. 

Gohar er blandt de flygtede armenere, som Mission Øst har interviewet som led i en undersøgelse foretaget i midten af oktober, med det formål at skabe overblik over, hvad de mest akutte behov er lige nu for de tusinder af armenere, der er er flygtet fra Nagorno Kharabakh.  

De fleste af dem, der er flygtet, er kvinder, børn og ældre. Langt størstedelen af mændene er blevet tilbage for at kæmpe ved fronten.  

 

Vintertøj og hygiejnegrej 

Ligesom Gohar og hendes børn, er det indtil nu lykkedes mange af de flygtede at finde husly i Armenien, særligt i hovedstaden Yerevan. Dels takket været en akutindsats fra den armenske regering, dels takket været familiemedlemmer, der har åbnet deres hjem for de flygtede.  

Så mens tag over hovedet endnu ikke er et problem, er behovet for mad, hygiejne-grej og varmt vintertøj desto mere akut. Derudover har både værtsfamilierne og de flygtede akut behov for værnemidler, da de bor stuvet sammen på meget lidt plads i et Armenien, hvor COVID-19-pandemien fortsat er ude af kontrol med skyhøje smittetal, der nærmer sig 1500 nye tilfælde om dagen.