Det er utroligt, hvad sække med cement kan udrette i Nepals bjerge. Hør engang, hvordan de lige nu ændrer livet for flere hundrede mennesker i den fattige landsby Kalika.21-årige Padam har langt på arbejde, også selvom hans rismarker kun ligger et par kilometer fra hans hjem. Vejen dertil foregår nemlig til fods og stejlt ned ad bakke på besværlige, snoede og smalle stier i et af Nepals mest afsidesliggende bjergområder.
De sidste mange år er han heller ikke blevet mødt af et opmuntrende syn, når han når frem. En forfærdelig tørke efterlader risplanterne udtørrede, og Padam ved, at han ikke vil være i stand til at mætte sin kone og søn hele året rundt med de få planter, der overlever. Men for nylig har adskillige sække cement givet ham håbet tilbage.
Knokler for en brøkdel af udbyttet
Ikke langt fra Padams marker findes en kilde, der har sin begyndelse højt oppe i bjergene. Når det har regnet, eller når sneen på toppen begynder at smelte, er kilden fyldt med vand, der løber lige forbi markerne og ud i floden ved bjergets fod.
Men “lige forbi” hjælper ikke Padam og de 89 andre landmænd i landsbyen, der er afhængige af risen og kornet. Det er her, cementen kommer ind i billedet. For cirka et halvt år siden gik Mission Øst i gang med at omdanne cementen til en massiv kanal, der kan lede vandet fra kilden hen til markerne nogle hundrede meter derfra.
“Når vandingskanalen er færdig, forventer vi et større udbytte på vores marker,” siger Padam og de andre mænd fra landsbyen.
De vurderer, at de på nuværende tidspunkt knokler hårdt for blot at høste en brøkdel af, hvad de reelt kunne.
“Når der kommer vand til risen, vil det være et stort skridt fremad for os. Så kan vi bedre sørge for, at familien får noget at spise,” lyder det begejstret fra dem alle.
Mere værdighed
Mænd som Padam har længe set til, mens deres stolte rolle som dem, der beskytter og forsørger familien er blevet taget fra dem på grund af fattigdom. Behovet for at være den, der passer på konen og børnene, har de i årevis måtte undertrykke på grund af manglen på vand, viden og tilstrækkeligt med mad.
“Vi føler os mere værdige som forsørgere og som mænd, hvis vi kan brødføde vores familie,” siger de. Den mulighed håber vi at kunne give dem med den nye vandingskanal.
Kanalen, der vander et areal på cirka 30.000 m2 – svarende til 4,5 fodboldbaner – bliver bygget af landsbyens egne mænd. På den måde får de muligheden for også at tjene lidt til føden. Og fordi kanalen er bygget med deres egne hænder og engagement, føler de et ansvar for at passe på den og vedligeholde den, når Mission Øst engang drager videre til andre nødlidende.
Fra Mission Østs blad februar 2009 – download det her