Susanne Madsen har netop besøgt Nepal, hvor Mission Øst lærer kvinder i Karnalis fjerne bjergegne at læse, skrive og regne, så de kan tage del i samfundslivet. Kvinderne rejser sig med stolthed, og deres gåpåmod har givet Susanne perspektiv på hendes egen tilværelse.Af Svend Løbner, journalist – april 2018
Susanne Madsen fra Mission Øst er ikke den samme efter en rejse til Karnali i Nepal sidste efterår. Her mødte hun stålsatte kvinder, der midt i fattigdom og undertrykkelse formår at rejse sig og skabe en sig en fremtid. Hun oplevede på første hånd, hvordan Mission Østs læsegrupper for piger og kvinder giver dem redskaber til at deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Selv hvis de er allernederst på den sociale rangstige. Selv hvis de døjer med handicap. Og ja, selv om de er bundet til hårdt arbejde i hjemmet alle døgnets vågne timer. ”De er stærke og samtidig meget ydmyge. De er målrettede og ønsker at gøre en forskel for deres samfund. Jeg ville elske at have deres indre styrke og være helt rolig som dem. De er helte,” fortæller Susanne.
Kvinder får selvværd
Kvinder har meget at kæmpe med i Nepals afsidesliggende bjergegne. De arbejder i hjemmet fra tidlig morgen til sen aften. Og når de har født et barn eller har menstruation, forvises de til kostalden, hvor mange bliver bidt af slanger eller ligefrem kvalt af brænderøg på grund af manglende udluftning. Og har piger og kvinder desuden et handicap eller tilhører de ’urørlige’ – dalitterne – der er helt uden for det hinduistiske kastesystem, er de fuldstændig udelukkede fra samfundet.
Men det laver Mission Østs læsegrupper langsomt om på, fortæller Susanne. Her lærer piger og kvinder at læse, skrive og regne, så de kan kræve deres ret og handle på markedet. Og unge piger indhenter tabte skolekundskaber, så de kan komme i skole igen. ”Det er så fantastisk at se piger og kvinder rejse sig og få selvværd. De er så stolte,” fortæller Susanne.
Adgang til samfundsydelser
I læsegrupperne lærer de først at skrive deres navn. ”Det er meget vigtigt, så de kan underskrive dokumenter. Og de kan begynde at læse skilte og nyheder. Det gør, at de pludselig kan gøre krav på det, som myndighederne har lovet dem. Når de kan skrive under, kan de også registrere sig,” fortæller Susanne. Ligesom herhjemme skal man i Nepal blive registreret for at få adgang til skole og sundhedsydelser.
”Mange har intet identitetsbevis, fordi de eller deres forældre ikke kan skrive under på papirerne. Når de kan skrive under, kan de også tage et lån i banken, og de kan sætte penge ind og spare op,” fortæller hun.
Undgår at blive snydt
I pengesager er det vigtigt at kunne regne. Det lærer de også i læsegrupperne: ”Vi giver dem hver en lommeregner, som de lærer at bruge. Det betyder, at de selv kan holde øje med salget, når de sælger overskuddet fra deres køkkenhaver på markedet. De solgte også før, men her var det andre, der skulle regne for dem. Det betød, at de nemt kunne blive snydt,” fortæller Susanne.
Fordi de ikke kendte tallene, kunne de heller ikke betjene mobiltelefoner. ”Nu kan de tage telefonen og ringe til familiemedlemmerne uden for landsbyen. Verden åbner sig pludselig for dem. Men det vigtigste er, at de bliver løftet op, så de bliver en del af samfundet. Før blev de ikke regnet for noget; nu har de fået selvtillid. De har lært at sige til og sige fra, at fremsætte krav og stille spørgsmål. De begynder at udtrykke sig selv, fordi de føler, at de har værdi,” fortæller Susanne.
Menstruation forbudt i skolen
Under sit besøg i Nepal nåede Susanne at blive gode venner med to 18-årige piger: Bimala Kafle og Biurwa Rawal. I dag skal alle børn i Nepal gå i skole, og det havde de to unge piger også gjort – lige indtil de fik deres første menstruation.
”Så skal de opholde sig uden for husene, i kostaldene, indtil deres menstruation er ovre. Imens har de hårdt arbejde med at hugge brænde i skoven.
Og så kan de ikke følge med mere. De dropper simpelthen ud af skolen,” fortæller Susanne.
De to piger kom med i en af Mission Østs læsegrupper og fik undervisning på et niveau, der tog højde for, at de allerede havde lært noget i skolen.
Den ene af pigerne, Biurwa Rawal, fik ødelagt sin hånd, da hun som lille blev tabt ned i ildstedet. ”Jeg må bare beundre hende. Hun havde ingenting og blev ikke regnet for noget, hverken som kvinde eller på grund af sit handicap, men hun havde samlet sig selv op. Da hun kom med i Mission Østs læsegruppe for unge kvinder, opdagede lederne hurtigt, at hun havde særlige evner. Så i dag er hun leder af en af læsegrupperne. Hun vil læse videre om landbrug, så hun kan dygtiggøre sig i at dyrke jorden effektivt,” fortæller Susanne.
”Vi må til at prioritere anderledes!”
Besøget i Nepal har givet Susanne perspektiv på sin egen tilværelse:
”Jeg skammer mig rigtig meget over nogle af de ting, jeg opfatter som problemer herhjemme. Når jeg tænker på, hvor ofte jeg er indelukket, når jeg har travlt. I Nepal tænker de tid på en anden måde, end vi gør herhjemme. Her går vi op i kroner og øre og weekender og eftermiddage og aftener og så videre, og det gør de altså bare ikke. Så jeg har droppet min egen tidsfornemmelse. Jeg har ladet mig inspireret af deres, så jeg kan være mere til stede.”
Det slog også Susanne, at nepaleserne deler alt med hinanden: ”Jeg havde mit eget vand og proteinbarer til de lange vandringer til fjerne landsbyer. Men alle andre delte deres mad med hinanden. Den værdi har jeg også taget med hjem. Jeg vil give mere! Så mens jeg var afsted, ringede jeg hjem til min mand og sagde: ’Vi skal altså til at give noget mere! Vi må prioritere anderledes!’”
Susanne Madsen er fundraiser i Mission Øst. Hun har også arbejdet som fotograf. Susanne rejste rundt i Nepal fra den 23. oktober til den 11. november 2017 for at rapportere om effekten af nødhjælp efter oversvømmelser i Sunsari-regionen og arbejdet med læsegrupper og kvinders rettigheder i Karnali-regionen.
Susannes rejse blev finansieret af Civilsamfund i Udvikling (CISU), der uddeler midler fra det danske udenrigsministerium.
————————————————–
Mød Susanne på årsmødet!
På Mission Østs årsmøde den 22. april kan du høre Susanne Madsen fortælle flere historier og vise billeder fra de fjerne bjerglandsbyer, hvor kvinder rejser sig fra fattigdom og undertrykkelse. Årsmødet finder sted:
Søndag den 22. april kl. 13.00-16.00 i Hjordkær Missionshus, Klintvej 2A, Hjordkær, Rødekro
Inden mødet serveres der gratis frokost kl. 12.00. Alle er velkomne til også at deltage i gudstjenesten kl. 10.30 i Hjordkær Kirke, Kirkegade 83, 6230 Rødekro.
Tilmelding til dagen er ikke nødvendig.