Mission Øst har siden 2006 arbejdet med den mest basale udvikling af de svært tilgængelige bjergsamfund i det vestlige Nepal. Den fattige befolkning har fået nye muligheder og håb for fremtiden. Og med den faste tilstedeværelse i landet kan Mission Øst også træde til med hurtig hjælp i nødsituationer.Af Line Højland, kommunikationsmedarbejder
Kort før middag lørdag den 25. april 2015 blev Nepal ramt af det værste jordskælv i årtier. I løbet af få øjeblikke blev hele landsbyer og århundredgamle bygninger forvandlet til murbrokker af de kraftige rystelser, der målte 7,8 på richterskalaen. Flere end 8.700 mennesker mistede livet, og 2,8 millioner blev hjemløse.
Allerede i timerne efter skælvet var Mission Østs medarbejdere i Katmandu, København og Bruxelles i fuld sving: De ramte områder skulle undersøges, der skulle skaffes penge og indkøbes hygiejneartikler og presenninger, og indsatsen skulle koordineres med FN og de lokale myndigheder. Blot en uge efter det ødelæggende jordskælv kunne Mission Øst sammen med samarbejdspartnere og lokale frivillige dele de første presenninger, hygiejneartikler og vanddunke ud til familierne i det hårdt ramte Sindhupalchowk-distrikt.
At Mission Øst kunne reagere så hurtigt efter jordskælvet i Nepal skyldtes to ting: En mangeårig tilstedeværelse i landet og et tæt samarbejde med den erfarne nødhjælpsorganisation Medair gennem sammenslutningen Integral Alliance. Med Medairs ekspertise i at handle hurtigt i nødsituationer og Mission Østs dybe kendskab til det nepalesiske lokalsamfund fik de to organisationer i alt sikret 8.480 familier tag over hovedet og værn mod sygdomsepidemier ved hjælp af bl.a. presenninger, vandrensningsmiddel og latriner.
En barsk tilværelse
Mission Øst har arbejdet i Nepal gennem partnere siden 1997 med bl.a. hjælp til landbrug og uddannelse. Men man vidste, at også befolkningen i de uvejsomme bjergegne i den vestlige del af landet levede en barsk og isoleret tilværelse i stor fattigdom. I december 2006 rejste et lille hold af Mission Østs medarbejdere derfor ud til landsbyen Dhainakot på en bjergskråning i Mugu-distriktet i Karnali for at finde ud af, hvordan Mission Øst kunne hjælpe. Turen foregik til fods og varede i flere dage. Det var rystende forhold, der mødte den lille ekspedition.
“Da vi nærmede os, så vi tegn på diarré på stierne i området, og fluerne var alle vegne,” fortalte Mission Østs Graeme Glover. Det viste sig, at befolkningen ikke kunne få maden til at slå til hele året,  og børnene bar tydelig præg af underernæring og orm.
Især en lille pige fangede Graemes opmærksomhed: “På trods af kulden gik hun rundt i bare tæer. Hendes næse løb. Jeg kunne se på den hårde måde, hun behandlede andre, og den hårde måde hun til gengæld selv blev behandlet på, at livet var slemt for hende. Hendes forældre levede ikke mere. Hun boede derfor hos sine bedsteforældre, hvor hun ganske tydeligt ikke var ønsket. I deres høje  alder havde de nok besvær med at brødføde sig selv,” fortalte han.
Diarré kostede liv
Overalt hvor Mission Østs ansatte så sig om, mødte de skæbner som den lille piges: Fattige, underernærede børn, sløje af den evindelige diarré og andre simple sygdomme, som kunne undgås eller behandles. Men områdets befolkning vidste ikke hvordan, og op mod ti procent af alle børn overlevede ikke til deres femte år.
Mission Øst oprettede derfor projekter i Humla og Mugu- distrikterne med fokus på sundhed og hygiejne. Man lærte landsbyboerne, hvor farligt det var, at menneskeafføring lå på marker og stier i stedet for dertil indrettede latriner. Man underviste i at vaske hænder efter latrinbesøg. Og man etablerede systemer med rent drikkevand, så børn og voksne ikke længere behøvede at drikke fra de beskidte vandløb, som også køer og geder stak deres beskidte muler i.
I løbet af ganske kort tid faldt børnedødeligheden drastisk, og de før så syge landsbyboere fik ny energi. “Vi kan se en kæmpe forskel i vores landsby, efter at vi fik rent vand og latriner. Før var der meget diarré, feber og sygdom, men nu har vi betydeligt mindre af det,” fortalte Kahliha Bahadur Padara, socialarbejder i landsbyen Duli, i 2010. Landsbyen havde førhen mistet otte-ti børn om året, men siden de havde fået rent drikkevand otte måneder tidligere, havde de ikke mistet et eneste barn.
Søg i ly for murbrokker!
Et andet stort problem i Nepals bjerge er de tilbagevendende naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelser og mudderskred. Selv om de sjældent er af så alvorligt omfang som det store jordskælv i 2015, koster de hvert år hundredvis af menneskeliv. Desuden ødelægger de både huse og afgrøder, og i et område, hvor folk er hundrede procent afhængige af det, de selv kan dyrke, er bare en enkelt ødelagt høst fatal.
Med den rette viden kan de værste konsekvenser af katastrofer forhindres. For det første kan man sørge for ikke at bygge huse på de skrænter, der har allerstørst risiko for mudderskred. Og hvis katastrofen indtræffer, kan man sørge for at handle på den mest fornuftige måde. Hvis der fx. er jordskælv, er det ikke nødvendigvis det klogeste at skynde sig ud af huset, som de fleste ville gøre. Man kan nemlig nå at blive ramt af mange murbrokker, inden man når ud i det fri. I stedet bør man lægge sig under et bord eller noget andet stabilt, så man undgår at blive kvast under vægten fra en kollapset bygning.
Sikre klasselokaler
For at udbrede denne viden i landsbyerne har Mission Øst oprettet grupper i katastrofehåndtering. Gruppernes medlemmer får træning i bl.a. førstehjælp, som de så udbreder til resten af landsbyen. Også de lokale skolebørn får træning ud fra devisen, at børnene er fremtiden:
”For eksempel har vi nu indset, at de tavler, vi brugte, stod løse i klasseværelserne, og nu har vi fået dem sat ordentligt fast på væggene, så vores klasser er mere sikre,” fortæller Bharat Bam, der går i 10. klasse i Shanighat og er formand for skolens ungdomsklub, der modtog træning i  katastrofehåndtering i 2014.
Men tilbage til jordskælvet i 2015. Det vestlige Nepal, hvor Mission Øst havde udført sit arbejde, blev knap nok ramt. Det gjorde i stedet distrikterne omkring hovedstaden Kathmandu, hvor mange mennesker mistede livet. Efter at den umiddelbare overlevelse er sikret, er Mission Øst derfor gået i gang med at udbrede kendskabet til katastrofeberedskab i de ramte distrikter for også at gøre befolkningen her mere modstandsdygtig over for fremtidige jordskælv og andre naturkatastrofer.
——————————————————————————————————————————————————————
Nu har Pundor tid til lektierne
”Min mor er blevet meget anderledes, efter at hun er kommet med i læsegruppen,” fortæller 13-årige Pundor Lama. Pundor er datter af Tungja Lama, der har deltaget i én af de læsegrupper for kvinder, som Mission Øst driver i området. Udover tal og bogstaver har Tungja også lært om sine og sin datters rettigheder. Tungja holder nu bedre øje med, om datteren passer sine lektier, og så får den unge pige nu også mere tid til at studere. ”Før skulle jeg også hjælpe til med at lave mad, vaske tøj og passe markerne. Nu siger min mor, at jeg skal læse i stedet,” fortæller Pundor, og fortsætter: ”Min lærer siger, at jeg er blevet meget bedre, og at han er rigtig glad for mine fremskridt.” ”Jeg kan godt lide at gå i skole, især kan jeg godt lide fysik,” smiler Pundor, som drømmer om at læse til sygeplejerske inde i Kathmandu. ”Så kan jeg komme tilbage til bjergene og hjælpe folk,” siger hun.