Kvindernes kampdag: I Nepal er kvinder ikke på lige fod med mænd, slet ikke kvinder med handicap. Det mærkede unge Nani Yogi på egen krop. Men hun har kæmpet sig op, og nu tjener hun penge til sin familie. En læsegruppe fra Mission Øst blev vendepunktet.

Rettigheder, ligestilling og værdighed er prisværdige begreber, som nemt bliver tomme floskler. Men når en kvinde kæmper en hård kamp for at opnå dem, bliver tingene sat i perspektiv – især på Kvindernes kampdag den 8. marts.

Nepals kvinder har langt igen, før de bliver anerkendt og respekteret på lige fod med mænd. Selv om landet er demokratisk, har 29-årige Nani Yogi fra landsbyen Kalai-7 i det fjerne og isolerede Mugu-distrikt ikke samme status som sin mand. Den status bliver yderligere forringet af, at hun har et handicap.

Handicap betragtes som en byrde

Nani Yogi døjer med en skade, der gør, at hun ikke kan støtte på venstre ben. Samfundet betragter hende som en byrde, og det gør hendes slægtninge også. Men hun får opbakning fra sin mand, Ratna Yogi, som giftede sig med hende, selv om folk i landsbyen advarede ham. Nani Yogi var 20 år, da parret blev gift, og da hun flyttede sammen med Ratna, sagde naboerne frækt, at han havde begået en alvorlig fejl, og at hun ville blive en livslang byrde for ham.

Men sådan gik det ikke. I dag er hun mor til to sønner og hun bidrager aktivt til familiens økonomi med køkkenhave og husdyrhold. I Nepal er det langtfra en selvfølge, at kvinder gør det.

Læsegruppe blev vendepunkt

Nani Yogi kom med i en af Mission Østs læsegrupper for kvinder under projektet ”Jeg har en stemme”. Her har hun lært sine rettigheder at kende, både som kvinde og person med et handicap, så hun kan gøre krav på de ydelser, myndighederne har afsat til personer med handicap. Hun har også lært ”livsfærdigheder” som hygiejne, selvledelse, husdyrbrug og regnskab. Lige nu dyrker hun grøntsager og opdrætter fjerkræ.

I dag er hun bestemt ikke en byrde, tværtimod. Køkkenhave og husdyrbrug giver overskud og supplerer familiens indkomst. Men det bedste af det hele er, at Nani har fået selvtillid. Nu tør hun også blande sig i debatten i landsbyen. Hun ved nu, at hendes synspunkter er lige så meget værd som de andres, og at hun endda har ret til at bringe nye emner på bane og sætte en dagsorden for landsbyen.

Vil udvide forretningen

For selvom hendes mand har støttet hende hele vejen igennem, var hun før tilbageholdende af frygt for, hvad andre ville sige. Hun gyste ved tanken om, hvad folk i landsbyen sagde og tænkte om hende. Og hun var altid bekymret, fordi manden ikke tjente tilstrækkeligt til at dække familiens udgifter. Nani ville så gerne tjene ekstra penge og støtte sin mand, som jo bakkede hende så meget op.

Mission Østs læsegruppe gjorde hendes drømme til virkelighed. Med ny viden og nye færdigheder kunne hun nu opdrætte fjerkræ i lille skala. Fortjenesten bruger hun blandt andet til at spare op, så hun kan udvide forretningen med opdræt af kaniner.

I dag er hun meget stolt over at tjene penge og vise sit værd i samfundet.

Og kampen fortsætter. Nu er Nani parat til næste skridt: Hun vil så gerne lære at væve, så hun kan sælge stof hjemmefra. Og dermed øge familiens indtjening. Så nu spejder hun efter en mulighed for at lære vævning.

—————

Fakta: Mission Østs læsegrupper for kvinder

Mission Øst opretter læsergrupper, hvor kvinder lærer at læse, skrive og regne. De får også undervisning i menneskerettigheder, hygiejne, selvledelse og selvforsørgelse. Når de kan læse, får de indblik i deres rettigheder, og når de kan skrive, kan de registrere sig og få adgang til uddannelse og sundhedsydelser.

Fakta: Ligestilling i Nepal

Ligestilling mellem kønnene i Nepal ligger på 0,5 i en skala fra 0 til 1. for eksempel ligger mænds og kvinders læsefærdighed på henholdsvis 71,6% og 44,5%. Samtidig har kvinder ringere adgang til uddannelse, sundhedstjenester, ejendom, social sikring, frihed og deltagelse i beslutningsprocesser.

Kilde: Globalis og Verdensbanken