Mission Øst uddeler hjælpepakker med mad og hygiejneartikler til syriske flygtninge og andre sårbare familier i Libanon. Socialarbejder Rita Rizk tager os med på uddeling.

Mange tak, godt at vi har jer!” ”Nu kan mine børn spise godt, og vi er beskyttet i de kommende uger!” “Denne madkasse vil hjælpe os med at sikre penge til at betale vores husleje!” Sådan lyder responsen fra nogle af familierne i den libanesiske by Aley efter at have modtaget en pakke med mad og hygiejneartikler.

Det fortæller Rita Rizk, der er socialarbejder i byens medborgercenter, som drives af Mission Østs samarbejdspartner Tabitha Releif & Development. Rita har dannet en lille gruppe, som går fra dør til dør med mad, sæbe desinfektionsmiddel og andre hygiejneartikler.

Syriske flygtninge er de mest udsatte

Da vi talte med hende, var teamet lige kommet tilbage på centret efter at have uddelt 230 ud af de 500 mad- og hygiejnepakker, det var lykkedes at skaffe.

”De sidste to uger har vi modtaget mange henvendelser om hjælp til mad og hygiejneartikler. Især efter den officielle lockdown. Rigtig mange spørger om hjælp til husleje. De fleste syriske flygtninge er daglejere, så hvis de ikke arbejder, har de ingen indkomst, og så kan de ikke betale husleje,” fortæller Rita Rizk.

Tabitha har uddelt mad og hygiejneartikler til 1150 familier i byerne Aley, Babdaa og Batroun. Hjælpepakkerne består af desinfektionsmidler, sæbe, ansigtsmasker, klor og rengøringsmidler, og alt, hvad der behøves for at forhindre spredningen af COVID-19. Hver familie modtager desuden madvarer efter WHO’s anbefalinger: Ris, pasta, bulgur, dåsetun, linser, kikærter, salt, sukker, forarbejdet ost, dåseost, tomatpure og vegetabilsk olie.

Udvælger de mest sårbare familier

Telefonen kimer konstant på Rita Rizks kontor. Folk er desperate efter hjælp. Så det er en udfordring at udvælge de mest sårbare familier. ”De mest sårbare er familier med ældre, enlige forsørgere, arbejdsløse, børn, gravide kvinder og personer som lider af kroniske sygdomme,” fortæller Rita Rizk.

Når folk ringer efter hjælp, hvordan har de det?

”De er bange. De ved ikke, hvor længe nedlukningen af samfundet vil fortsætte. Deres børn er sultne. Især de syriske flygtninge er bekymrede for, at hvis nogen vil hjælpe, så vil de kun hjælpe den libanesiske befolkning og ikke flygtningene.”

Folk føler sig ladt i stikken

Tusindvis af syriske flygtninge har søgt tilflugt i Aley, Babdaa og Batroun, hvor Tabitha arbejder som eneste hjælpeorganisation. Blot i Batroun er der mellem 5.000 og 10.000 flygtninge. Og de føler ikke, at de får den nødvendige hjælp fra de lokale myndigheder.

”De føler sig ladt i stikken, fortæller Rita Rizk og uddyber: “De er forhindret i at arbejde. Især dem, der er i hjemmekarantæne. Og de udtrykker skuffelse over, at de ikke får hjælp fra kommunen. Det er stort set alle syriske flygtninge, der nu er blevet arbejdsløse. Det er de familier, vi prioriterer.”

Økonomien begrænser

”Vi bliver nødt til at prioritere,” fortæller Rita Rizk: “Hvis vi har en arbejdsløs familie og en anden arbejdsløs familie, hvor nogle af familiemedlemmerne er kræft- eller nyrepatienter, bliver vi nødt til at prioritere sidstnævnte, selvom begge familier er udsatte og har brug for hjælp.”

Debriefer hinanden i teamet

”Det er ikke nemt at forklare en familie, der står og mangler mad, at det er sådan situationen er lige nu,” tilføjer hun.

Hvordan håndterer I det indadtil? ”De første dage var det meget hårdt. Vi er tre personer, som koordinerer uddelingen af 500 hjælpepakker, og telefonen ringer hele tiden. Vi havde ikke tid til at sætte os ned og tale sammen som team. Men nu har vi indført en halv time efter hver arbejdsdag for at tale om dagen ude i felten, om vores succeshistorier og de primære udfordringer, vi møder. Det betyder meget at kunne dele vores oplevelser og støtte hinanden.”

Godt samarbejde med kommune

Tabitha har et godt samarbejde med kommunen i Aley, fortæller Rita Rizk.

”Vi oplyser kommunen om, hvilke familier, der er mest udsatte, og de hjælper os med transport og uddeling. Vi samarbejder også med frivillige i samfundet, som har førstehåndserfaringer med situationen. Mange har ringet for at melde sig som frivillige: ”Hvis I har brug det, kan I transportere mad i min bil!” Vi har meget strenge sikkerhedsregler i forhold til transport og uddeling, men de opkald betyder meget. At vide, at folk er klar til at hjælpe.”

Fakta: Sådan deles hjælpen ud

Tabithas hjælpeteams går fra dør til dør i Aley, Babdaa og Batroun med mad og hygiejneartikler. De er beskyttet med masker, handsker og beskyttelsesdragter. Der er i skrivende stund uddelt 1.150 hjælpepakker.

Pakkerne uddeles til særligt sårbare familier, hvor mindst fem ud af 22 sårbarhedskriterier skal være opfyldt. Det kan være arbejdsløshed, sygdom, handicap eller graviditet. Og hvis familien består af ældre og små børn.

Inden medarbejderne går fra dør til dør med hjælpepakkerne, har de aftalt tidspunkt med familierne. Pakken leveres ved adressen, og et familiemedlem kommer ud og henter pakken og underskriver en kvittering.