Psykolog med erfaring i traumebehandling af flygtninge analyserer malerier af yazidikvinder fra Sinjar i Irak, hvor de får hjælp gennem kunstterapi. Malerierne udstilles i Humlebæk fra den 11. marts.

– En række kvinder kravler op ad et bjerg. Når man kravler, er man sårbar. En af kvinderne bliver bundet og løftet. At kvinden bliver udvalgt blandt de sårbare, vidner om, at gerningsmændene systematisk spotter og udvælger deres ofre og bagefter misbruger dem.

Analysen kommer fra Naderah Parwani, der som klinisk psykolog med lang erfaring i traumebehandling af flygtninge, kender alt til onde overgreb i krigssituationer. Hun har gennemset ikke færre end 16 malerier fra det forfulgte yazidiske mindretal i Irak, malerier, der bliver udstillet i KulturStationen i Humlebæk fra den 11. marts og resten af måneden.

Malerierne er resultat af Mission Østs traumebehandling med kunstterapi i yazidiernes hovedby Sinjar i Irak.

Kvinderne er mærket for altid

Malerierne viser, at kvinderne ikke længere ser verden på samme måde som før overgrebene, fortæller Naderah Parwani.

– På det ene billede er der blod i det ene øje. Jeg ser det både som en fysisk skade, men kan også forstås som, hvordan den fysiske skade har ramt hendes syn, både udefra og indefra, hvor indtrykkene har får en anden karakter, og indefra og ud, hvor hun ser verden gennem et mørke og på en anden måde. Det er meget stærkt.  

Naderah Parwani er psykolog med egen praksis i København. Hun holder også foredrag om psykologhjælp til personer med kulturchok og identitetsproblemer og kører særlige kursusforløb for minoritetskvinder på jobcentre.

’Jeg ser afmagt – som hos mine klienter’

Malerierne fra yazidikvinderne udtrykker vold og mangel på kontrol over egen krop, fortæller hun.

– Jeg ser afmagt. Kvinderne er afkræftede, udmattede, magtesløse. Præcis som jeg oplever det hos mine klienter. Kvinderne vil gerne gemme sig; de prøver at skjule deres traumer, fordi de ikke tror, at folk kan rumme deres smerte. De tror, at deres oplevelser vil skræmme folk væk. De ved, at de for altid vil være anderledes.

En kvinde har plaster over sin mund:

– Normalt plejer det at være tape man får over munden, men her er det plaster. Det forstår jeg som, at hun vil fortælle om sine sår, men er overladt til sig selv. Plasteret både dækker og heler. Plasteret over munden vækker også en følelse af skam og skyldfølelse.

Umyndiggjorte af patriarkalsk magtstruktur

Naderah Parwani er selv flygtning fra Afghanistan, som hun forlod med sin familie, da hun var otte år gammel. Derfor vækker yazidiernes malerier stærke følelser i hende.

– En nøgen kvinde står mellem kasser markeret med FN-logo. Hovedet er kappet af. I stedet puttes hoveder i kasserne. Hovedet er symbolet på vores identitet. Kvinden er totalt umyndiggjort. Det er ligesom kvinderne i Afghanistan. Den patriarkalske magtstruktur, om den kommer fra Vesten, Afghanistan eller Pakistan, rammer kvinderne.

Malerierne viser også håb:

– En smuk kvinde er lukket inde i et fuglebur. Burets låge står på klem. Hun kan flyve, hvis hun vil. Hun skal tage en beslutning. På den anden side er burets dør for lille til hendes krop. 

Naderah Parwani fortsætter:

– En kvinde er lænket til en sky på himlen. En kiste ligger foran hende. Indeni ligger en diamant. Kvinden håber, døden vil befri hende fra traumet. 

Malerierne kan ses i KulturStationen i Humlebæk fra 11. – 31. marts 2022. Det ligger i Humlebæk Center 44 lige ved stationen og har åbent hver weekend fredag fra 14-17 og lørdag-søndag fra 11 til 15. Alle er velkomne til fernisering fredag den 11. marts kl. 15.