At lege, lære og udføre hverdagsrutiner i velkendte omgivelser er velgørende for børn, der har traumer efter voldsomme oplevelser efter krig. Det fortæller psykolog med erfaring fra traumebehandling i kriselande.

Trygge rammer gør en verden til forskel for børn, hvis verden er smuldret på grund af krig. De skal have en så normal hverdag som muligt med leg, familierutiner og skolegang. Og de skal kunne betro sig til pålidelige voksne, som ikke bliver forskrækket over børnenes reaktioner. Det vil på lang sigt kunne stoppe voldens onde cirkel og redde en hel generation for fremtiden. 

De stærke ord kommer fra Maria Christensen, der har lang erfaring i netop at hjælpe børn med traumer og identitetsproblemer. Hun har studeret Mission Østs hjælpearbejde i Irak med interesse og genkender hjælpeorganisationens indsats for at hjælpe krigsramte børn og unge på centre med børnevenlige områder.

Børnene har brug for et trygt sted at være

”Jo mere normale forhold, vi skaber for børnene, des bedre. Hvis de kan bo sammen med deres familie, eller noget, der ligner familie, er det en stor fordel. Så kan de spise og udføre andre hverdagsrutiner sammen, rutiner, hvor der også er rum for børnene. Hvis de har haft traumatiske oplevelser, vil de køre rundt i hovedet på dem konstant. De tanker skal de kunne komme af med. Der skal skabes trygge rammer omkring barnet. Der skal ikke komme oplysninger ud af systemet eller kommenteres på noget, der gør børnene bange for at åbne sig. De kan for eksempel komme til at sige nogle frygtelige ting om deres familie, og det skal de ikke være bange for at fortælle om,” siger Maria Christensen.

Skal genlære grænser

På Mission Østs centre i Irak deltager børnene blandt andet i dramastykker over nogle af deres traumer. De kan for eksempel opføre, at nu kommer Islamisk Stat. Om det forklarer Maria Christensen: ”For nogle kan det bearbejde nogle interne konflikter, at man skal spille en rolle og for eksempel være skurk. Hvis man har stærke hævnfølelser, kan man komme ind i en anden rolle, se det hele udefra og bearbejde sine følelser på den måde. De børn, der har været udsat for vold, er mere tilbøjelige til at udøve vold senere. Så for børnene handler det om at lære: Hvor går grænserne? Hvad er værdig adfærd over for nogen, som er svagere end én selv, for eksempel? Man må hjælpe dem til at blive gode voksne mennesker, som forstår, hvad der er acceptabel adfærd i et socialt samfund, hvor vi skal leve i fred med hinanden,” forklarer hun.

Kæden er brudt

Ikke kun de mange overgreb gør livet sværere for børn ramt af krig. Også det ødelagte land, de vokser op i, gør det sværere for dem at skabe sig en normal tilværelse: 
”I Syrien og Irak er der vokset generationer op under krig, børn som ikke er blevet vaccineret, som ikke har fået almindelige sundhedstjek, som ikke har gået i skole, og som har fået mangelfuld ernæring gennem lange perioder. Der er ikke mulighed for uddannelse, for at få gode jobs, som de kan honorere, eller de har ikke et stykke jord, som de kan arve fra deres slægt og lære at dyrke. For den kæde er blevet brudt på grund af krigen. Hvad skal de så? Så skal man prøve at skabe nogle rammer for deres liv med noget positivt indhold, påskønne deres indsats og vise dem respekt,” siger Maria Christensen.

Et eksempel på dette er Mission Østs kurser for unge mennesker i blandt andet syning og IT, så de har nogle færdigheder, de kan bruge til at få et job med i fremtiden.