Det fattige mindretal yezidierne bliver systematisk forfulgt og udryddet af Islamisk Stat i Nordirak. Mission Øst har besøgt en herboende yezidisk familie med daglig kontakt til området, hvor ingen ved, om de lever i morgen.Af Line Højland, Kommunikationsmedarbejder i Mission Øst
”Hvordan har du det med at se billeder af folk, der har fået hugget hovedet af?” Spørgsmålet kommer høfligt fra Bahzad Mourad, stifter af Ezidi Kulturforening Danmark. Jeg sidder sammen med ham og hans kone Adiba i deres stue i Farum og ser billeder og filmoptagelser, som de har fået tilsendt fra forskellige bekendte i det nordlige Irak. Spørgsmålet giver mig en klump i halsen. Billedet af et dødt barn i en pap-kasse har allerede brændt sig fast på min nethinde, så jeg afslår.
”Hvor er min mor?”
I stedet ser vi en filmoptagelse fra Sinjar-bjerget, hvor størstedelen af det yezidiske flertal flygtede hen, da Islamisk Stat indtog byen Sinjar den 3. august. Filmen er optaget på mobiltelefon og delt på facebook. En lille pige sidder med et gazebind nødtørftigt bundet om hovedet, mens hun hulker. Bahzad oversætter hendes ord for mig: ”Hvor er min mor, hvor er min søster?” hulker hun. Mændene på filmen siger, at de snart kommer. ”I lyver!” skriger hun. ”Hun ved godt, at hendes mor og søster er døde,” forklarer Bahzad.
Myrdet i bjergene
Bahzad åbner et kort over området på sin computer og viser mig byen Sinjar, mens han fortæller, hvad der skete i byen 3. august: ”Først indsamlede Islamisk Stat folks våben og værdier. Derefter blev mænd skilt fra kvinder og børn. Mændene blev sat i biler og fik at vide, at de ville blive sat fri i bjergene. I stedet blev de slået ihjel. Kvinder og børn blev sat ind i busser og kørt til Mosul, hvor børnene blev taget fra deres mødre og konverteret til islam. De smukkeste kvinder blev solgt på et marked i Mosul eller givet som gave til højtstående folk i IS,” fortæller Bahzad, mens hans ryster på hovedet, som om han ikke selv tror på det, han fortæller.
Spiste blade fra træerne
Før IS invaderede Sinjar, nåede mange yezidier at flygte ud af byen og op på bjerget. Her blev de fanget i brændende hede uden mad og drikke. ”Der var mange, der aldrig så noget til de nødhjælpspakker, som amerikanske og britiske fly smed ned over bjerget, så de spiste blade fra træerne, fordi de var så desperate,” fortæller Bahzad. Ifølge ham er der stadig mange familier, som gemmer sig i Sinjar-bjergets huler: ”De kan ikke kende forskel på de kurdiske styrker og krigerne fra Islamisk Stat, så de tør ikke komme frem,” forklarer han.
Ukendte køretøjer i natten
Situationen i Bahzads hjemby Shikhan er et billede på den usikkerhed, folk i området dagligt må forholde sig til. De uhyrligheder, der berettes om blot få kilometer derfra, fylder befolkningen med frygt, og en stor gruppe af byens yezidier, herunder Bahzads brors svigerforældre, rejste derfor sammen med flere andre til Tyrkiets hovedstad Ankara for at registrere sig hos FN. Men da de ikke havde nogen indtægt og risikerede fyring fra deres job hjemme i Shikhan, rejste de tilbage igen.”En anden, jeg kender, som bor i Shikhan, blev en nat vækket af en lastbilkonvoj, der kørte gennem byen,” fortæller Bahzad. ”Han tænkte, at nu var det sket: Nu var Islamisk Stat kommet til byen. Men lastbilerne kørte videre, og han aner ikke, hvem de var.” Yezidierne og Nordiraks andre mindretal står over for et umuligt valg: Rejser de, mister de alt det, de har bygget op gennem generationer. Kommer Islamisk Stat til deres by, mister de livet.
Hvem er yezidierne?
Yezidierne er et kurdisk mindretal bosiddende i de bjergrige egne af Nordirak samt i Georgien, Armenien og Syrien. Mange er emigreret til Europa. På verdensplan er de 1,5-2 millioner, heraf bor cirka 100.000 i Europa. Yezidiernes religion er monoteistisk og menes at være over 4000 år gammel. Gruppen betegnes også ezidi og yazidi.
Yezidier samler ind
Ezidi Kulturforening Danmark har samlet ind til de fordrevne i Nordirak, og tre medlemmer tog i begyndelsen af oktober selv til Nordirak for at hjælpe de fordrevne. Da yezidierne er en særlig udsat gruppe, er de et vigtigt mål for Mission Østs nødhjælpsindsats. Foreningen blev stiftet i 2006 af en gruppe herboende yezidier, herunder Bahzad Mourad.