Mission Øst har forsynet en hel teltlejr i Irak med luftkølere. Det betyder, at lejrens godt 10.000 beboere, der er flygtet fra Islamisk Stat, kan udholde de hede sommertemperaturer.Af Kim Wiesener, leder for kommunikation, oktober 2017
Der er en verden til forskel på et telt med luftkøler – og et uden. Det mærker man, når solen bager fra en skyfri himmel, temperaturen er oppe i nærheden af 45 grader, og Nazrawa-lejren i Irak pludselig bliver udsat for en strømafbrydelse.
Snart begynder sveden at pible ned ad panderne, både hos den irakiske familie, der i godt halvandet år har boet i teltet, og deres gæster fra Mission Øst. Luften er kvælende varm og føles, som om den kommer fra en føntørrer.
50 graders varme
”Luftkøleren er meget nyttig. Når vi har den tændt om natten, sover vi bedre. Den hjælper os virkelig, når det er varmt,” siger Nadir, der bor i teltet med sin kone Sabiya og deres fem børn.
I Nazrawa-lejren kan sommertemperaturen nå op over 50 grader. Derfor har Mission Øst forsynet lejrens godt 10.000 indbyggere med luftkølere. Indbyggerne i flere andre teltlejre i det nordlige Irak har også fået glæde af denne form for nødhjælp, der gør deres liv som fordrevne lidt lettere at bære i sommerperioden. Omvendt kan temperaturen i de kolde vinternætter komme ned under nulpunktet. I den periode er det tæpper, varmt tøj og transportable varmeapparater, som Mission Øst forsyner dem med.
Flygtede til fods
Det er over halvandet år siden, at Nadir, Sabiya og børnene flygtede fra deres besatte landsby i Hawija-distriktet, hvor de drev et landbrug. Da Nadirs bror blev arresteret af Islamisk Stat for anden gang, besluttede de at flygte til fods. De vandrede hele natten igennem for at komme i sikkerhed.
”Det lader til, at vores hus er der endnu. Islamisk Stat har konfiskeret det og stjålet alt. Jeg drømmer om at vende tilbage til det. Jeg ønsker intet andet end at vende hjem,” siger Nadir.
Selv om Hawija netop er blevet befriet fra Islamisk Stat, er det endnu ikke sikkert for de fordrevne at vende tilbage. Så indtil videre må familien blive, hvor den er, og leve med at bo i et telt. Det kan der ikke siges meget godt om, bortset fra én ting, konstaterer han:
”Vi og vore børn kan sove roligt om natten, fordi vi er i sikkerhed,” siger Nadir.