På Sinjar-bjerget i det nordlige Irak får lokale yezidier hjælp fra Mission Øst til at skabe sig en ny tilværelse. De avler bl.a. bier og dyrker grøntsager i store drivhuse.Af Kim Wiesener, kommunikationsleder
Mens Heba tager sin be­skyttelsesdragt på, sum­mer bierne højt, lystigt og vedholdende i baggrunden – som for at understrege nød­vendigheden af at skærme sig mod deres stik. Så går hun hen til et af bistaderne, åbner låget og viser det stolt frem.
”Vi laver honning af god kval­itet,” siger den unge kvinde. ”Vi har allerede smagt på den, og vi håber at kunne sælge den i fremtiden.”
Heba er en af de tusinder af yezidier, der måtte søge tilflugt på Sinjar-bjerget, da Islamisk Stat hærgede det nordlige Irak og begik massakrer mod hen­des folk. Selv om den ekstrem­istiske bevægelse nu er besejret militært, er mange yezidier forblevet på bjerget, fordi det fortsat er usikkert at vende hjem. Andre er begyndt at søge tilbage til deres ødelagte landsbyer.
En god lærer
Uanset om de fortsat er for­drevne eller nyligt hjemvendte, skal yezidierne til at genop­bygge deres liv. Hundreder af familier har glæde af et Mission Øst-projekt, der giver dem mulighed for at skaffe sig et levebrød. Heba er en af ca. 100 yezidier, der forsøger sig som biavlere.
Egentlig var det hendes mor, der skulle have været med i projektet, men da hun måtte opgive af helbredsgrunde, sprang datteren til. Heba føler stadig, at hun har meget at lære, men hun har fundet en god lærer i Bashir, en lokal yezidi, der har avlet bier i over 15 år, og som med stolthed deler ud af sine erfaringer.
”Jeg føler, at jeg hjælper yezidi-folket ved at oplære dem,” siger han. Bashir har også glæde af projektet, da han selv har fået tildelt nogle bistader. I det hele taget gavner Mission Østs arbejde i Sinjar-området både yezidier på flugt, hjemvendte og fast­boende og er på den måde til gavn for hele lokalsamfundet.
Agurker i drivhuset
Et par kilometer derfra er Bilal, Gulzar og deres små børn i gang med at passe familiens agurkeplanter i et stort drivhus, som Mission Øst har bygget til dem. I perioden før Isla­misk Stat var Bilal landmand og levede et fredeligt liv. Så måtte hans familie flygte op på Sinjar-bjerget, men nu har han i det mindste muligheden for at dyrke grøntsager igen.
”Det er godt at kunne få noget til at gro igen. Jeg kan godt lide at dyrke jorden, jeg var jo land­mand i lang tid,” siger han.
Bilal og Gulzar deler drivhuset med to andre yezidi-familier, og de vil også dele indtægterne fra deres grøntsagshøst. Nogle af agurkerne vil de bruge i deres egen husholdning, men de planlægger at sælge en del af dem på et nærliggen­de marked, formentlig i byen Sinune. Det vil give dem en vigtig indtægt.
Med tiden vil de gerne tilbage til deres landsby, men den er ikke helt klar til at blive beboet endnu: ”Jeg ville gerne flytte hjem, men sikker­heden er fortsat ikke god nok,” siger Bilal.
Genopbygning
Når et land har været hærget af krig, er projekter som dette et vigtigt led i genopbygningen af lokalsamfundene, fortæller Samantha Sercovich, der indtil for nylig var leder af Mission Østs projekt i Sinjar-området.
”Folk skal begynde forfra, og vi giver dem nogle værktøjer, så de kan blive selvforsynende. I dette område er landbrug vigtigt, så vi genindfører noget, der betyder noget for dem. De har ofte allerede færdighederne, men vi bidrager til at gøre disse færdigheder bedre.”
Hun tilføjer, at sådanne projekter ikke blot gavner de enkelte familier, men hele lokalsamfun­det. De er med til at genopbyg­ge den lokale økonomi, og det indebærer også, at flere er til­bøjelige til at vende hjem – fordi der er noget at vende hjem til.