Khalida Popal beundrer organisationer som Mission Øst, der bliver i Afghanistan, selv om Vestens militær og diplomater har forladt landet. Selv lykkedes det hende at evakuere hele det afghanske kvindelandshold i fodbold få dage efter Talibans magtovertagelse.

Khalida Popal er blevet en helt i verdenspressen. Kort efter Talebans overtagelse af Afghanistan i august lykkedes det den afghanske flygtning og fodboldspiller fra FC Nordsjælland at evakuere 75 fodboldpiger og deres familier fra Kabuls lufthavn til Australien. Den 18. november lykkedes det at evakuere yderligere 130 kvindelige fodboldspillere og deres familier til England.

Khalida Popal har selv måtte flygte fra sit hjemland to gange – første gang som 8-årig til Pakistan, anden gang i 2011 på grund af det stigende pres fra Taleban. I dag driver hun organisationen Girl Power Organization, der herhjemme fremmer integration mellem minoritetsborgere og det danske samfund, og ude i seks lande mod syd og øst kæmper for kvinders frigørelse og ret til at dyrke sport.

Også i Afghanistan…

– Vores programmer er lukket ned, flere af vores medarbejdere er fordrevet og deres hjem brændt ned til grunden. Det er ufattelig trist, fortæller hun.

Glad og stolt over ngo’ers arbejde

Samtidig beundrer hun ngo’er som Mission Øst, der bliver i landet og kæmper for at hjælpe mennesker i nød:

– Det er prisværdigt at ngo’erne bliver i Afghanistan, når nu diplomater og militær forlader landet. De sætter jo deres liv og sikkerhed på spil for at hjælpe andre.

– Men det er begrænset, hvad de kan gøre på grund af den økonomiske situation, fortætter Khalida Popal:

– Folk mister deres arbejde, de har ingen penge, og mange har forladt landet. Det er virkelig slemt. Men de her fantastiske organisationer er blevet i landet for at hjælpe. Jeg er så glad og stolt over, at de fortsætter arbejdet, selv om landet er i økonomisk ruin og sikkerheden er på retur. Vi skal huske, at det er mennesker ligesom du og jeg, der er ladt tilbage. Dem må vi ikke svigte!

Vi må ikke svigte det afghanske folk!

Khalida Popal appellerer til alle gode kræfter om at stå sammen med de ngo’er, der bliver og kæmper:

– Det er fantastisk at der er mennesker, der bare bliver ved og arbejder for at sikre humanitær nødhjælp til befolkningen. De går foran og viser: Vi må ikke forlade det afghanske folk! Vi skal blive der og fortsætte med at støtte dem, siger hun.

Hun er selv et godt eksempel, for gennem Girl Power Organization arbejder hun for pigers og kvinders frigørelse i Tyrkiet, Libanon, Jordan, Iran, Indien, Pakistan og – Afghanistan. Her har hun løbende kontakt med sine spillere i det kvindelandshold i fodbold, hun har været med til at starte.

Hendes hjerte sank i brystet, da hun hørte om Talibans magtovertagelse den 15. august:

”Det gør ondt. Jeg har trykken for brystet. Jeg har svært ved at trække vejret, svært ved at sove i bevidsthed om at mange pigers og kvinders liv i Afghanistan er i fare,” skrev hun på det sociale medie LinkedIn.

Guidede pigerne trods slag og pisk

Khalida Popal gik hurtigt i gang med at få alle spillerne og deres familier evakueret til Australien – 75 personer i alt. En kraftpræstation, der blev mulig takket være den internationale fodbolssammenslutning FIFPRO’s forbindelser til amerikanske og australske myndigheder.

Khalida var i de hektiske dage i telefonkontakt med spillerne døgnet rundt, opmuntrede dem og guidede dem i de lange køer mod Kabuls Lufthavn, gennem Talibans kontrolposter, hvor pigerne fik både slag og pisk, og endelig fik dem frem til de amerikanske marinesoldater, hvor de med kodeordene ”fodbold, evakuering, Australien” fik adgang til fly.

Khalida Popal kan i dag ånde lettet op – operationen lykkedes trods den lange afstand mellem Danmark og Afghanistan. Men der er stadig op til 4.000 piger og kvinder i Afghanistan, som er engagerede i fodboldsporten, og hvis lokale ledere nu frygter forfølgelse fra de nye islamistiske magthavere.

Flygtede fra Afghanistan to gange

Hun måtte selv flygte fra Afghanistan sammen med sin familie, da hun kun var 9 år. De flygtede til Pakistan, hvor de boede i otte år, indtil Vesten greb ind i Afghanistan for 20 år siden og lovede ny frihed og sikkerhed. I Pakistan var hun offer for børnearbejde og overgreb, men nu tegnede fremtiden lys. Og derfor havde hun også mod til at ved med i opstarten af det kvindelige fodboldlandshold i Afghanistan.

”Jeg kæmpede hele mit teenageliv for kvinders udvikling, bemyndigelse og inklusion,” fortæller Khalida.

Med Talebans stigende indflydelse i samfundet måtte Khalida flygte igen – denne gang til Danmark, hvor hun har fået hele holdet af piger helt ned til 16-årsalderen og deres familier evakueret fra Kabuls lufthavn til Australien og England, hvor de nu er i sikkerhed.