D. 20 marts søsatte Mission Øst en storstilet Corona-nødhjælpspakke med kapacitet til at hjælpe over 350.000 mennesker i fem udvalgte programlande: Nepal, Syrien, Libanon, Afghanistan og Irak. Siden er Tadjikistan og Myanmar kommet til og kapaciteten er vokset til at kunne omfatte 625.000 mennesker i ekstrem fattigdom, på flugt, internt fordrevne og mennesker med handicap. De er nemlig blandt de allermest sårbare under en pandemi som Covid-19.
Her får du den senste status på Mission Østs Corona-nødhjælp i tal og kategorier. Ultimo maj 2020 intensiverer vi uddelingen af nødrationer grundet den accellererende sultkatastrofe, som lige nu truer millioner af mennesker. Særligt i områder med krig, borgerkrig og konflikt, hvor Mission Øst arbejder, er manglen på fødevarer akut.