Mor til tvillinger med handicap er taknemmelig for hjælpemidler og genoptræning. Tvillingerne har mén af tidlig hjerneskade og græd meget. Men nu er de opmærksomme og glade.

”Uden Mission Øst havde jeg ikke været i stand til at redde mine pigers liv. Nu kan jeg tale imod samfundets stigmatisering, hvor børn med handicap kun bliver betragtet som deres handicap og derfor ikke får samme opmærksomhed som almindelige børn,” fortæller 41-årige Manzura, der er mor til tvillingerne Mehranges og Farangis.

Gråd og depression

Mission Øst opdagede tvillingerne ved en screening i landsbyen Kamar i Tadsjikistan. Mehranges og Farangis er diagnosticeret med Cerebral Paratese (CP), som er en fællesbetegnelse for en række motoriske handicap, der skyldes tidlig hjerneskade.

Da Mission Øst mødte børnene, kunne de ikke selv holde hovedet oppe og heller ikke sidde oprejst. Moren fortalte, at de altid græd. Hun vidste ikke, hvad de fejlede og vidste derfor heller ikke, hvordan de kunne få hjælp. Hun tog dem med til en traditionel healer, hvilket ikke hjalp. Og da børnene ikke viste tegn på bedring endte hun med at få en depression.

Mission Øst trådte til og hjalp med psykisk og fysisk terapi til børnene, kørestol og andre hjælpemidler. Forældrene fik hjælp til at udfylde alle de officielle papirer, så børnene blev registreret, så de kunne få del i de statslige tilbud til børn med handicap. De lærte også, hvordan de støtter børnene i deres træning, så de i sidste ende vil kunne videreføre hjemmeplejens arbejde.

Smil og optimisme

I dag er pigerne seks år og har det meget bedre. Nu er de i stand til at holde deres hoveder oppe i uden støtte i perioder. De græder mindre, og når de hører deres navne, vender de sig mod den talende, smiler og svarer med en lyd.

Tvillingernes mor er fyldt med taknemmelighed:

”Vi er meget glade for, at en så stærk organisation som Mission Øst arbejder i vores landsby og beskæftiger sig med os fattige mennesker. Jeg er glad for at se mine børns smil. De er glade, og jeg er sikker på, at mine piger kommer til at være en ligeværdig del af vores lokalsamfund,” lyder det fra Manzura, der også er mor til to drenge og endnu en pige.

Hun leder i dag en støttegruppe for forældre til børn med handicap i hendes landsby. Her fortæller hun tvillingernes historie og giver andre forældre mulighed for at øge deres børns livskvalitet.